-A A +A

SOCIALDEMOKRATISKE NOTER

Document Type: 
CREST
Collection: 
General CIA Records
Document Number (FOIA) /ESDN (CREST): 
CIA-RDP83-00415R001700080004-0
Release Decision: 
RIPPUB
Original Classification: 
R
Document Page Count: 
82
Document Creation Date: 
December 22, 2016
Document Release Date: 
June 3, 2002
Sequence Number: 
4
Case Number: 
Publication Date: 
December 30, 1948
Content Type: 
REPORT
File: 
AttachmentSize
PDF icon CIA-RDP83-00415R001700080004-0.pdf4.61 MB
Body: 
proved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415RO01700080004-0 CLASSIFICATION 1 S`I'RICT'D CENTRAL INTELLIGENCE AGENCY L-VIELLLOFAX16 INFORMATION REPORT COUNTRY Denmark SUBJECT Socia.lderaol.ratiske Noter PLACE ACQUIRED DATE V ACQ#fftEg 25X1A 4375] THIS DOCUMENT CONTAINS INFORMATION AFFECTING THE NATIONAL DEFENSE OF THE UNITED STATES WITHIN THE MEANING OF THE ESPIONAGE ACT SO U. S. C., 31 AND 32. AS AMENDED. ITS TRANSMISSION OR THE REVELATION OF ITS CONTENTS IN ANY MANNER TO AN UNAUTHORIZED PERSON IS PRO- HIBITED BY LAW. REPRODUCTION OF THIS FORM IS PROHIBITED. HOW- EVER.INFORMATION CONTAINED IN BOGY OF THE FORM MAY BE UTILIZED AS DEEMED NECESSARY BY THE RECEIVING AGENCY, SOURCE 25X1A 25X1A DATE DISTR. 30 December 1948 NO. OF PAGES 1 NO. OF ENCLS.1 (LISTED BELOW) SUPPLEMENT TO REPORT NO. 25X1X THIS IS UNEVALUATED INFORMATION FOR THE RESEARCH USE OF TRAINED INTELLIGENCE ANALYSTS D ocnme-nt a ry The accompanying issue of Socialdemokratiske Noter is forwarded for your information. and retention. CLASSIFICATION NSRB DISTRIBUTION Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 25X1 Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Next 1 Page(s) In Document Exempt Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Appro~oi Release 2002/08/14: Cl! SOCIALDEMOKRATISKE NOTER I R.d.krlorwi aluihf 22. nov.1948 20. aarg. Udgivef of Arbejderbevaegeisens Informaflons-Confral Nr. 2 Trykt sons manuskript Return to UA Liarar F INDHOLD Ledende artikler ....................................................................................... 91-93 Analyse of kommunismens verdenshlstoriske lejlgreb ................................. 91 Det dunkle spit ........................................................................................ 93 Arbejderbevregelsen ................................................................................. 133-145 Fagbevre elsen: Arbejdammndenes arbejdsleshedskasse, - Karensdagene ........................ 136 Arbejdstempoet I Soviet ...................................................................... 143 D. a. F.s formandsmede .............. ........................................................... 133 Fagenes arbejdsfortjenester .................................................................... 137 Faglige verden$organisatioO. Deq ........................................................... 135 Ferierne skal spredes ............................................................................ 140 lagers Inc ifagforeninger I Soviets vasalatater ......................................... 143 Laerlingestatistik 1947 ............................................................................ 134 Norge, Eerie-besveerligheder .................................................................... 142 - HerOya_konflikten ........................................................................ 136 --- opheevelse .at de norske lonneevn ................................................. 134 .................................... :............................. ........................... 137 Priskontrol Rationallserings-problemer (arbejdsstudier) ............................................. 139 Sverlges faglige L. 0 . ........................................................................... 135 - faglige overenskornster forleenges ............................................... 134 Sverige, kommunlaterne I Stockholms metal gaar^tilbage .......................... 135 Selvsnorene godkendte lanforliget ............................................................ 134 Kooperationen: Russisk resolution .................................................................................. 133 Forskelligt ............................................................................................. 164-168 Atlantpagt? .............................................................................................. 155 ByggeomkostnInge r for et husmandsbrug 1948 og 1938 ................................ 165 Forsvarskomite, skandinavisk, sammensa:tningen at .................................... 165 Franskbrodsforbruget ................................................................................ 166 Hysterisk manifest ................................................................................... 166 >ikke een are til militxrete . .................................................................. 168 Kommunist sager farvel ............... ............................................................ 168 Kommunisternes fordrejning at, head der sker i FN .................................... 167 - logne om Alsing Andersen ................................................ 166 Kvinder til tvangsarbelde ......................................................................... 160 Kebenhavns stilling sour lufttrafikcentrum ................................................. 166 >Land og Folkas okonoml ......................................................................... 164 Rusland, beskatningen I ............................................................................ 168 Stalin ....................................................................................................... 155 2 millioner tyske krigssfanger .............................................. :...........:......... 154 Toppen naaet ........................................................................................... 168 Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 4: CIA-RDP83-00415R0617d%80004-6 seres ...................................... 152 Finland ...................................... 155 celebert fra .................... 154 Tanner ........................... 155 Frankrlg .................................... 155 Frankrigs arbejdere og kommu- nisterne .................................. 158 Politiske domme 1 Osteuropa ....... 164 Rusland, den sovjetrussiske politi- stat ........................................ 162 Svejts ........................................ 154 Sverige ...................................... 161 Tjekoslovaklet ............................ 160 Aktuelle meddelelser fra .......... 161 Prmsident Benes ...................... 161 Fierlinger om Benes' og Massa- ryks dod .............................. 159 Koncentrationslejre i ................ 160 Tjekisk illegal modstand .......... 160 Tyskland .................................... 156 Berlin-blokaden ....................... 154 Beva_bnet 13sttyskland - og fol- gerne ................................... 156 Kommunalvalg I Berlin ......... Prominente sovjetrussiske deser- torer ................................... 159 pkonomi og Statistik .............. 145-152 Danmark: Bykomm. overslag over driftsregn- skaberne 1947/48-1948/49 .......... '148 Detailomsa:tningen I April kvartal 1948 ....................................... 147 Detailpristallet oktober 1948 ......... 147 Forsyninggsforlrold ....................... 145 Handelsaftaler 149 Landbrugsejendomme, salg at i 2. kvartal 1948 ............................ 146 Marshall-planen ........................... 145 Salg of ikke-landbrugseiendomme i 1, halvaar 1948 ...................... 147 Statistiske oplysninger ................. 148 Udlandet: Den belgiske krise ...................... 149 Trak at den okonomiske og soclale udvikling i hele verden ............ 150 Bog- og Paplrhandelen sPremade . 17ansk Andels Trykkerl . Kobenhavn Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Alders- og lnvallderentemodtagere, tillaeg til ................................. 99 Amtskornmunernes skat 101 Bredprisen, statstilskud til nedbrin- gelse at .................................. 94 Byggerestriktionerne, lempelser, I . 102 Byggevirksomheden rettelse " ""' 107 Folketingets sporgetime ............... 107 Slesvig-Holstens flag ............... 107 Kristelige arbejderes afskedigelse 107 Gronland, blyforekomsterne ......... 98 --- kommunistisk foresporg- s el ............................................. 106 Hjemmeveernets tilskadekomne ..... 94 Krigsforsikring for skibe og varer . 106 Kropsvisitering ........................... 99 Kvaegtuberkulose og smitsorn kalve- kastning, beka mpelse at .......... 105 Marshall-laanet, betingelserne ..... 98 Skolevresenets styrelse og tilsyn ... 103 Statens tjenestemeend,. normering . 105 lontillmg ... 95 Stiftsraad. -- Kirkeraad .............. 102 Udbyttebegra:nsning ..................... 100 Undergrundsloven 96 Vareforsyningsloven ..................... 97 Vwrnepligtsloven ......................... 104 konservative ............................ 129 Venstre-afvisning at radikalt for- slag ........................................ 129 Venstre-folketingsmedl. onr penge- sanering og skattefradragsregel. 131 Venstre og udenrigspolitiken ....... 130 Civilforsvaret ............................ 99 Udlandet ............................... 152-I64 Dobbeltbeskatning U. 5: A.-Dan- Amerikas forenede Stater, priesi- mark ...................................... 101 dentvalget i ............................ 154 Dyrebeskyttelse .......................... 105 Engelsk tronarving ..................... 154 Erhvervsskatten .......................... 104 Englands staal-Industri nationali- Busch-Jensen, kommentarer Ill an- grebene paa ............................. 127 Finanslovdebatten ..........' .............. 108 Busch-Jensen, angrebene paa ..... 119 Forsvarssporgsmaalet ................ 118 Iridenrigspolltiske forhold, Alm. . 108 Kommentarer .......... .......... ......: 126 Kommunisterne, opgaret med ... 122 Retsforhundets stilling ............. 125 Statsradiofonien, angrebet paa . 124 Sydslesvig ............................... 117 Udenrigspolitik i almindelighed .. 115 Forsvarsspargsmaalet .................. 129 Hedtoft, statsminister, om den poll- tiske situation 131 Konservativt landsraadsmede ...... 130 Radikale-Retsforbundet ............. . . 130 Radioens spolitiske slagsides ....... 128 Rettelse ..................................... 132 Sydslesvig, Christmas Moller og de konservative ............................ 131 Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-0041 5R00170008 Nr. 2 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Analyse al -kommanismens verdenshistoriske fejlgreb. Norsk Arbeiderbladet. bragte 4/11 en leder, som vi her gengiver, med udeladelse of de sidste 10 linjer, som omhandlede rent internt norske forhold: Den kommunistiske verdensbevaegelse er udsprunget of store historiske begivenheder. Forst og fremmest den russiske revolution i 1917 og der- west den rode armes indsats under den sidste verdenskrig. Det er Sovjet- unionens fremtraeden og magtstilling, som mere end noget andet har virket tiltraekkende, og som har skabt selve eksistensgrundlaget for de kommunistiske partier. De paroler, som udgik for november-revolutionen, var enkle og haand- faste: fred, brad og jord til den arbejdende bonde. Lenins proklamatlon efter magtovertagelsen var lige saa klar og samlende: magten til sovjet- terne, som var de nye samfundsorganer, og folkenes selvbestemmelsesret. Finland og de baltiske stater fik da ogsaa deres frihed. Denne rejsning gav nyt haab for de undertrykte arbejdermasser og de undertrykte folkeslag. De saa hen til Petrograd og Moskva. Derfra burde der kunne udgaa nye, friske impulser og kraft til den frihedskamp, man stod overfor i alle lande. Det nye Rusland kunde vaere blevet udgangspunktet for en bred, folke- lig rejsning paa socialistisk og demokratisk grund, men denne store chance blev forspildt. Saa snart revolutionen var nogenlunde sikret, blev den kommunistiske internationale - Komintern - ? dannet. Den traadte i 1919 frem med et forholdsvis enkelt program, men ved den anden og konstituerende kongres i 1920 blev de berommelige teser og optagelses- vilkaar vedtaget, og udrensningerne tog til. De store vesteuropaeiske par_ tier blev fla:nget op. Arbejdernes modstandskraft blev lammet i land efter land, og Mussolini, Hitler og Dollfuss kunde begynde at marchere. Under den anden verdenskrig blev Komintern formelt oplost. Den ind flydelse og goodwill, Sovjet skabte sig under opgoret med nazismen og fascismen, gav det en ny chance for sammen med andre fremskridts- kraefter at bare de frihedsidealer frem tii sejr, som Atlanterhavsdeklara- tionen gav udtryk for: folkenes selvbestemmelsesret og fribed for frygt og nod. Men i stedet er det blevet magtpolitik of reneste vand. Og vi har faaet Kominform, som konkurrerer med Vatikanet og Wall Street om sjaelene og toilerne i en ny og alt andet end fri verden. Den norske arbejderklasses holdning til Sovjet og Komintern maa ses paa baggrund of de faktiske begivenheder. Trosseetninger har for de fleste. spillet en underordnet rolle, De troende har derimod sogt at gore teser og dogmer til noget ganske centralt og afgorende. Det er ogsaa delvis lykkedes.dem at omspaende almindelige.arbejdere med et spindelva?v, som de har vanskeligt ved.at komme los fra. Det er sympatien for arbejder- staten, som bliver misbrugt til dette ensidige og_ fanatiske formaal, som der ogsaa ofte knytter. sig personlige interesser til. Der er nemlig nok saa mange, som har laenket deres stilling til Sovjets politik og indflydelse. pet norske arbejderparti sluttede sig i 1919 til den nye internationale. Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R0017000800 oved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004_-0 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Nr. 2 Sporgsmaalet vakte ikke dengang saa stor strid. Den fik vi aaret efter, da teserne kom. De forte ogsaa til det forste brud. Teserne blev vedtaget med staarke reservationer paa meget vaesentlige punkter. Arbejderpartiet vilde ikke bryde med sine demokratiske traditioner og sin egenart. For det vilde va;re ensbetydende med at klippe sin egen navlestreng over. Eksekutiven havde paa forhaand godkendt disse forbehold. Alligevel blev der en stadig strid baade med den opposition, som havde dannet sig herhjemme med Peder Furubotn og Arvid Hansen i spidsen, og ekseku- tiven og dens udsendinger. Striden kulminerede paa landsmodet i novem- ber 1923. Eksekutiven var repra.senteret ved en tysk eks-przest, Hornle, en haardkogt herremand med en dogmatisk indstilling. Den umiddelbare strid gjaldt arbejder- og bonderegeringsparolen og religionsresolutionen, men drejede sig i virkeligheden om hele forholdet til Moskva og internationalen. Landsmodet stillede sig paa centralstyre- flertallets side og forkastede HSrnles krav. Han deklarerede derpaa, at Det norske arbejderparti havde brudt med Komintern, hvorpaa han i spidsen for mindretallet marcherede ud at Folkets hus' store sal og til ostre arbejdersamfund, hvor et nyt parti blev organiseret. Norges kommunistiske parti tog en god del of vort parti med sig. Ikke mindre end 8 dagblade og 3 ugeblade fulgte med over i det nye parti. Det blev saaledes en alvorlig splittelse. Naar saa forholdsvis mange fulgte med, var det of samhorighedsfolelse med Sovjetunionen. Denne folelse var endnu nok saa fremherskende. Partiet var .stzerkest dagen efter stiftelsen. Tilbageslaget meldte sig meget snart. For nu fik alle tesetilhavngerne albueslag. Det bleu ikke til at holde ud for almindelige, livsfriske mennesker. De trak sig efterhaan- den tilbage og sogte igen kontakt med deres gamle parti, hvor de ogsaa horte hjemme. Ved klassesamlingen sluttede en storre gruppe sig til de forhandlinger, som blev fort, og den tilsluttede sig det forenede parti efter samlingskongressen i 1927. Da krigen kom i 1940, var samlingen politisk stort set gennemfort, _ Den politiske splittelse og indbyrdes strid i mellemkrigsaarene satte den norske arbejderklasse voldsomt tilbage. Det borgerlige vanstyre fik under disse forhold saa at sige frit slag. Store vserdier gik til spilde. Arbejderpartiet maatte genrejse sin presse. Det kraevede store ofre. Fol- kets hus, som kom paa kommunisternes haender, blev afheendet. De havde en egen evne til at ode det, andre havde samlet. Krigen gav de norske som andre landes kommunister nye muligheder. Det var Sovjetunionens holdning efter overfaldet 1 1941 og den rode armes indsats, som gjorde det staerkeste indtryk. Egentlig har det jo ikke noget med indenrigspolitik at gore, men de kommunistiske partier profiterede overalt paa disse ydre hcendelser. Omslaget er imidlertid nu indtraadt i alle lande med presse- og orga- nisationsfrihed og frie valg. Norges kommunistiske parti er ogsaa paa retur. Dets stilling til de ydre som indre begivenheder - til Tjekoslo- vakiet og Jugoslavien som Marshallhjaelpen og Heroya - virker afslo- rende. Partiet har atter set sine bedste dage. proved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R00170008 Nr. 2 SOCIALDEMOWRATISKE NOTER 93 Det dunkle spil - Hvorfor driver de franske kommunister en politik, som synes at f?re general de Gaulle stadig ncermere til magten? skriver ,Morgonbladet" i sin leder den 20. november. Gennem udenrigsminister Mochs sensationelle afsl?ringer om Kominforms pkonomiske st?tte til de kommunistiske strejkekasser har man faaet en del of svaret paa sp?rgsmaalet: Sovjet- unionen s?ger uden hensyn til de politiske konsekveneer at sabotere den franske genopbygning inden for Marshallplanens ramme. Men til yder- ligere belysning henvises til en serie artikler i de franske socialisters hovedorgan, ?le Populaire", i hvilke Leon Blum paapeger, at alt, hvad kommunisterne foretager sig, Oger faren for de Gaulles magtovertagelse, sk?nt en of de Gaulles f?rste handlinger maa blive at knuse det kommu~ nistiske parti. Visse franske socialister bar haft et svar paa spOrgsrnaalet, hvorfor kommunisterne da f?rer denne selvmorderiske politik - nemlig at kommunisterne skulde tro, at de ved de Gaulles magtovertagelse kunde vinde folkets flertal for sig og i anden omgang erobre magten. Men Blum tror ikke, at kommunisterne ikke kan se, at forudseetningen for no-get saadant maatte va?re, at kommunisterne i forvejen havde vundet sympati eller tilknytning fra alle antigaullistiske kredse; i stedet frastOder de disse kredse. Hvordan skal da den kommunistiske taktik forklares? Blum antyder en rulighed, der kan synes paradoksal og absurd. Men er.det sandt eller ikke, at Moskva frem for alt spger at modarbejde den amerikanake politik? Og vilde de Gaulles magtovertagelse i Frankrig ikke indebaere mulighed for, at forbindelsen mellem Frankrig og dets angel- saksiske allierede forva?rredes, at Brysselpagten og Atlantpagten vanske- liggjordes, at det tyske problem blev mere forplumret, at Vesteuropas genopbygning ikke kunide realiseres? Og kunde Moskva mon ikke tsenke sig at ofre det franske kommunist- parti for en saadan gevinst? Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700 oved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Nr. 2 94 LOVGIVNING S-ARBEJDET Finanslovdebatten er refereret under ,Maanedens politiske Debat". Statstilskud til forbrugerpriserne for maelk og flaesk. Forslaget til by om forlaengelse of statstilskud til forbrugerpriser paa malk og fhesk kom til 2. behandling i Folketinget den 3. november. Som omtalt i sidste nr. of ,Noter., var de borgerlige partier meget betseakelige ved at fortsaVtte .tilskudspolitiken.. Man gik dog med til at forlsenge ordningen med tilskud til maelk, flaesk og fedt indtil 1. april. I perioden indtil da skal undersoges, hvorvidt det konservative forslag om at samle samtlige tilskud i eet, der udbetales til familierne i forhold til antallet of born, fader sig realisere. Kommunistiske aendringsforslag om dels at inddrage smor under tilskudsordningen, dels at afregne land- bruget med Englandseksportprisen i stedet for gennemsnitseksportprisen, blev forkastet. Ved 3. behandling den samme dag blev forslaget vedtaget, kun Rets- forbundet stemte imod. I Landstinget blev forslaget vedtaget den 4. nov. efter at kommunistiske aendringsforslag var forkastet. Statstilskud til nedbringelse of brodprisen. Det i sidste nr. of Noter, omtalte forslag om rabatmEerker til brad kom til 2. behandling den 11. november. Et flertal, bestaaende of Social- demokratiet, Venstre, de Konservative og de Radikale, gik ind for at opretholde tilskud til sigtebrod og rugbrod, men for at undgaa rabat- maerkeordningen, henlaegges tilskudet til bagerne. I beretningen fra udvalget siges derefter: Man erkender, at der er en mulighed for, at byggryn og havregryn. vil blive brugt som foder. B1. a. of den grund, men ogsaa fordi tilskudet i sig sely er saa ringe, og folgerne of dets bortfald derfor vii blive saa ubetydelige, indstiller flertallet, at tilskudet for disse varegrupper op- horer. Det samme indstilles, forsaavidt angaar franskbrod, flormel, kager og wienerbrod, idet den prisstigning, dette vilde medfore, ikke menes at va're of en saadan storrelse, at det ken motivere opretholdelse of det administrationsapparat, som et fortsat tilskud vilde udkraeve.. Retsforbundet vilde foretrEekke, at tilskudsordningen bortfaldt, og at leveomkostningerne for befolkningen nedbringes ved billiggorelse of for- brugsvarerne ved afskaffelse of toldbeskyttelsen og restriktionerne. Kom- munisterne stillede som se ndringsforslag, at tilskudsordningen blev opret- holdt som hidtil paa samtlige brad- og kornsorter samt paa gryn. Kom- munisternes forslag blev forkastet. Ved 3. behandling samme dag stemte samtlige partier undtagen Rets- forbundet for ophaavelse of brodrationeringen og for tilskud i den naevnte form til priserne paa rugbrod og sigtebrod. Forslaget kom til behandling i Landstinget den 12. november, og her stillede Kommunisterne aendringsforslag som i Folketinget. Forsiaget blev dog vedtaget i Folketings-flertallets affattelse. Hjemmevarnets tilskadekomne. Det i sidste nr. of ,Noter. omtalte forslag om, at eventuelle tilskade- komne i hjemmevaernet med hensyn til invaliderente m. m. skal ligestilles ed For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 ved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415ROO1700080004-0 Nr. 2 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER 95 med tilskadekomne militsere vaernepligtige, blev usendret vedtaget i Landstinget den 28. oktober og i Folketinget den 17. november. Tjenestemsendenes l?ntilla;g. Det i sidste nr. of ,,Voter. omtalte forslag om lontillseg til statens tjenestemand kom til 2. behandling i Folketinget den 27, oktober. Det gik her som ventet efter den pressekampagne, de borgerlige blade havde fort forud for behandlingen, at de borgerlige partier og Kommunisterne vilde sage at score sig et politisk point over for tjenestema?ndene ved at give overbud i forhold til det, som finansministeren var naaet til enighed med tjenestemandsorganisationerne om. Bortset fra Kommunisterne stillede dog ingen of partierne konkrete aendringsforslag, men gik ind for det opnaaede resultat. Der skete altsaa ingen aendringer i forslaget under udvalgsbehandlingen. Derimod lovede finansministeren at sage forhojel- sen paa 5 pct. of finanslovshonorarerne givet med tilbagevirkende kraft fra 1. januar. Venstre mente, at man burde tilstraebe lonmodtagernes kaar forbedret gennem prisfald og skattenedsaettelse. Sely om partiet var betaenkeligt ved forslaget paa grund of dets virkninger overfor kommunernes, de kon- cessionerede selskabers og private virksomheders lonninger, mente man dog ikke, at statstjenestemaendene skulde lide under, at det ikke var lykkedes den socialdemokratiske regering at fastholde kronens indre kobekraft, hvorfor man gik ind for forslaget. De konservative gik skarpt imod det, de kalder enivelleringen of statens lonninger.. De havde derfor i udvalget ventileret forslag om at yde det midlertidige lontillag i form of ensartet procenttillseg til alle lonklasser. Dette vilde have betydet en stark stigning for de hojere lonnede grupper, mens de mindrelonnede grupper stort set vilde have faaet samme tillaeg som efter finansministe- rens forslag. De Konservative lod dog deres forslag falde til fordel for regeringsforslaget. De Radikale tiltraadte ligeledes forslaget, men bekla- gede, at det ikke havde vaeret muligt at opnaa enighed om en yderligere forhojelse of tillsegget til pensionisterne. De Radikale havde i udvalget ventileret sporgsmaalet, om pensionisterne skulde have et tillseg, sva- rende til 70 pct. af, hvad den aktive tjenestemand opnaar, hvor regerin- gens forslag gaar paa 50 pct. De stillede dog intet forslag derom, mens Kommunisterne, der ikke var medlem of lonningsudvalget, ved 2. behand- ling stillede en raekke a ndringsforslag, der gik ud paa, at forsorgere og ikke-forsorgere skulde have samme tillag, nemlig 6 portioner regu- leringstillseg i forhold til de 21 portion, som forslaget indeholder be- stemmelse om Pensionister skulde have samme tillaeg som den aktive tjenestemand, og tillseggene skulde ydes til begge aegtefseller med fuldt belob. Virkningen of Kommunisternes forslag kan ses of nedenstaaende oversigt,. der sammenligner Regeringens forslag med Kommunisternes: Gifte mand og dermed Samlet aarlig pensions- ligestlllede Alle ovrige Kommuni- givende lenning samt andre tjenestemmnd sternes tjenestemand forslag over 40 aar under 1.500 kr . ............. 20 % 131/s % 48 % 1.500- 4.499 kr .............. 300 200 720 4.500- 5.999 - ............. 330 220 792 6.000- 7.499 - 360 240 864 7.500- 8.999 - ............ 390 260 936 9.000-10.499 - ............ 420 280 1008 10.500--11.999 - ............. 450 300 1080 12.000 og derover 480 320 1152 Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R0017b00 96 SOCIALDEMOKI3ATISKE NOtER Nr. 2 Det siger sig. selv, at partiernes holdning og det,kommunistiske over- bud gav finansminister H. C. Hansen anledning til at komme med en rakke skarpe bemaerkninger og med en ra_kke oplysninger, hvoraf vi bringer enkelte. Regeringens forslag vilde medfg re en udgift for 1. aar paa 28 mill. kr. og for det f?lgende aar paa 22 mill. kr., mens Kommuni- sternes forslag 1. aar vilde koste mellem 82 og 83 mill. kr, og det f?lgende aar 66 mill. kr. Overfor denne udgiftsstigning staar Kommunisternes for- slag om ?jeblikkelig skattenedsoettelse paa 250 mill. kr. H. C. Hansen ka- rakteriserede dette som himmelraabende demagogi. Som et svar til nogle aviser, der havde udnaevnt H. C. Hansen til pensionisternes fjende nr. 1. og omtalt ham som ,uden social forstaaelse., og som et svar paa partier- nes udtalelser om st?rre tillaeg til pensionisterne gav H. C. Hansen oplys- ninger om statens faktiske udgifter til pensionisterne. I 1945=46 brugtes 77 mill. kr. aarligt i udgift til pensionisterne. Efter tjenestemandsloven af 1946 steg udgiften, saaledes at det samlede bel?b i dag er oppe paa 130 mill. kr. Det foreliggende finanslovforslag viser, at statens udgifter til- pensionister vil andrage 116,5 mill. kr., mens de 5 pet., tjenestemaendene betaler, andrager 12 mill. kr. Saafreint tjenestemaendene ved deres bidrag skulde deakke omkostningerne, skulde procenten forh?jes med op mod det 9-10-dobbelte. Staten betaler i pension i forhold til 1?nnen paa h?jeste lontrin inden for de forskellige l?ngrupper f?lgende: Len Pension 16.1?nningsklasse (ufagla'rte) ............ 6.432 5.112 14. - (faglaerte) .............. 6.859 5.427 Assistent i etaterne 8.161 6.183 Overassistent .............................. 9.549 7.002 Fuldmaegtig .............................. 10.518 7.992 Kontorchef .............. . . ................ 14.880 11.148 Generalmajor Rye havde i Berlingske Tidende. skrevet en artikel om pensionisternes forhold. I artiklen angreb han sta?rkt finansministe- ren og talte om en kynisme og logik, der minder mere om ?steuropseisk end om vesteuropaeisk tankegang. - og om at ahaabe paa, at der engang kommer mend med st?rre retfa?rdighedsf?lelse til statens ror.. I den anledning oplyste H. C. Hansen, at generalmajor Rye i den tid, han var ansat i statens tjeneste, har indbetalt i pensionsbidrag 8500 kr., mens han indtil dette ?jeblik har faaet udbetalt i pension 92.022,50 kr. Han oppe- baerer nu 1191 kr. om maaneden. Han vil fremtidig efter forslaget faa 1208,50 kr. om maaneden plus en efterbetaling paa 192,50 kr. Kommunisternes sendringsforslag blev stemt ned of samtlige andre partier. Ved forslagets 3. behandling, der blev foretaget samme dag, ved- - toges forslaget om 1?ntillseg i finansministerens affattelse med alle stem- mer. Forslaget blev vedtaget i Landstinget uden a:ndringer den 29. At. Forslaget om honorarernes forh?jelse med 5 pct. fra 40 til 45 pct. er senere tiltraadt of finansudva]get. Undergrundsloven. Minister for offentlige arbejder, Carl Petersen, fremsatte i Folke- tinget den 27. oktober forslag tit by om tillceg tit lov om efterforskning og indvinding of raastoffer i Danmarks under grand. Ved forelseggelsen gav Carl Petersen en interessant redeg?relse for resultatet of det sag- kyndige udvalgs undersogelser af, hvorvidt det saltfund, ingeni?r Ravlin gjorde den 13. november 1936 i Harte ved Kolding, var aegte. Udvalget var gennem en lang raekke unders?gelser og afh?ringer kommet til det resultat, at saltfundet var et falsum. Hermed var det juridiske grundlag for koncessionen paa eneret til efterforskning of Danmarks undergrund, Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001- ved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Nr. 2 SOGIALDEMOKRATISKE NOTER 97 som ,,Danish-American Prospecting Company, siden 1940 har udnyttet, bortfaldet. Loven om undergrunden onskedes forlaenget til den 1. novbr. 1949, for at man kunde faa lejlighed til ved en forhandling med ameri- kanerne at opnaa en rimeligere ordning for den danske stat. Ved 1. behandling den 28. oktober gik samtlige partier med undtagelse of Kommunisterne og Retsforbundet ind for forlwngelse of loven, for at forhandlinger kunde blive foretaget. Dog onskedes forlaengelsen nedsat til den 1. maj 1949. Herom stillede ministeren derefter ved 2. behandling forslag, ligesom Kommunisterne stillede forslag om, at loven kun skulde forlsenges een maaned, for at man kunde faa tid til at afvikle ameri- kanernes eneret. Samtidig stillede Kommunisterne krav om, at der skulde foretages undersogelser, for at man kunde faa klarlagt det politiske og administrative ansvar for undergrundsloven. Carl Petersen svarede, at han ikke mente, at man kunde naa et resultat ved saadanne under- sogelser, da de fleste of de mennesker, der i sin tid havde haft med kon- cessionens udformning at gore, ikke l.9engere var beskaeftiget i mini- steriet. Aksel Larsen var ikke tilfreds med denne udtalelse, hvorfor han ved 3. behandling stillede forslag til motiveret dagsorden saalydende: .Idet Folketinget udtaler, at fordelingen of det politiske og admini- strative ansvar for undergrundsloven og dens administration bur klar- laegges, opfordrer det ministeren for offentlige arbejder til snarest at sage det amerikanske selskabs koncession paa efterforskning og indvin- ding of raastoffer i Danmarks undergrund ophEevet, og fortsaetter der- efter behandlingen of den paa dagsordenen opforte sag.. Dagsordenen blev forkastet, idet Socialdemokrater, Venstre, Konserva- tive og Radikale stemte imod, Kommunister og Retsforbundet for, medens 4 venstremaend, Knud Kristensen, Jensen-Broby, Arnth Jensen og Erik Appel undlod at stemme. Ved 3. behandling samme dag blev forslaget vedtaget, idet Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale stemte for, Kommunisterne imod, medens Retsforbundet samt Gautier Schmidt (V.) undlod at stemme. I parantes bemaerket kan det naevnes, at Kommunisterne i 1936 stemte for Danmarks undergrundslov. Forslaget blev den 29. oktober vedtaget i Landstinget. Vareforsyningsloven. Vareforsyningsloven kom til 2. behandling den 9. og 10. november. Som ventet gik Venstre og Konservative skarpt imod loven, uden at de dog turde paastaa, at loven kunde undvaeres. Venstremanden Axel Kri- stensens udtalelser kan bedst samles i folgende sammendrag: Vor stil- ling til forslaget vil were afhaengig af, om vi kan opnaa garanti for, at en politik som den, vi onsker, vil blive fort.. Han haevdede iovrigt, at regeringen ikke havde taget hensyn til oppositionen i sin vareforsynings- politik. Den konservative Weikop gik staerkt ind for friere udenrigs- handel, import of faerdigvarer og ekspropriationsbestemmelsens fjernelse. Han haevdede, at intet var gjort, for at vi kan vende tilbage til normale tider, og at de Konservatives stilling til forslaget vilde were afhaengig af, om deres afviklingsonsker bliver imodekommet. Jurgen Jorgensen (R.) fremhavede, at det i de sidste maaneder er lykkedes at lempe ikke saa lidt paa restriktionerne, men han vilde gerne videre frem. Det var hans opfattelse, at ministeren havde rettet sig efter onskerne i varefor- syningsudvalget. Derfor var han overrasket over Axel Kristensens tone. .1 vareforsyningsudvalget kan vi godt tale sagligt om tingene, men der- fra refereres jo heller ikke. Naar Axel Kristensen gaar saa staerkt imod lovens forleengelse, ser jeg det som et bevis paa, at han ikke regner med forelobig at skulle overtage handelsministeriet.. Loven kan ikke undvaeres, og derfor tilsagde Jurgen Jorgensen paa de Radikales vegne 98Approved For Relea~sen m0022//08/ E4 : CIA-RDP83-00415R0017000 velvillig behandling under forudsaetning af, at restriktionerne afskaffes saa hurtigt som muligt. Aksel Larsen (Komm.) mente, at det ikke er muligt at skride til afvikling of restriktionerne og Varedirektoratet, saa- lwnge der er valuta- og varemangel, medens Starcke (Retsf.)- mente, at tiden var meget gunstig for afvikling of restriktionerne, og at det ikke kan gaa for hurtigt. Handelsminister Krag svarede bl, a., at det er lidt ejendommeligt, at Venstre snart paastaar, at landet ingen regering liar, men kun et admini- strationsudvalg, og naeste dag siger, at regeringen slet ikke er til at samarbejde med, fordi den selv bestemmer det hele. Han bad Axel Kri- stensen komme ned paa jorden, naar ban paastaar, at regeringen har holdt ham i uvidenhed om den okonomiske udvikling. Han er slet ikke uvidende, og som Jorgen Jorgensen oplyste fra vareforsyningsudvalget, bar Axel Kristensen trukket endog overordentlig meget paa administra- tionen med hensyn til at faa forelagt oplysninger. Til Weikop, der havde efterlyst friere udenrigshandel, oplyste ministeren, at der snart vil komme en friliste, der med hensyn til udforsel vil omfatte 60 pet. of de under hans ministeriums omraade horende varer mod hidtil kun 10 pet. Han understregede iovrigt sta?rkt, at det var nodvendigt med en varefor- syningslov, fordi de okonomiske tilstande ude i verden var saa usikre. Efter mange korte og skarpe bema-rkninger, ikke mindst vendt mod Starckes demagogiske politik, sendtes forslaget i udvalg. Marshall-laanet. - Betingelserne. Som bekendt modtager Danmark Marshall-hja?lpen dels som gave, dels som laan. I indeva.rende aars tre sidste kvartaler belober gaven sig til ca. 75 mill. dollars, mens laanet er paa 25 mill. dollars. De na=r- mere betingelser for laanet er nu i orden, idet begge Rigsdagens finans- udvalg den 28. oktober har tiltraadt et forslag fra finansministeren her- om. Renten for laanet er fastsat til 2,5 pet., men da laanet er rentefrit til 30. juni 1953, bliver den effektive rente kun paa 2,09 pct. Laanet er afdragsfrit indtil udgangen of 1955 og skal derefter tilbagebetales over 28 aar. Tilbagebetalingen sker efter en stigende skala med intervaller paa 9 aar. De forste 9 aar efter 1956 afdrages 112.000 dollars pr. halvaar, de naaste 9 aar 225.000 dollars halvaarligt og sidste 9 aars-periode 950.000 dollars halvaarligt. Det sidste aar, 1983, afdrages to gange 917.000 dollars. Der er i laanedokumentet indfojet den meget vigtige bestemmelse, at parterne - paa grund of ugunstig okonomisk udvikling for Danmark eller of andre grunde - kan traeffe aftale om, at rente- og afdrags- betalingerne skydes ud, eller man kan vedtage, at de i stedet skal erla.gges i danske kroner. Grgnland. - Blyforekomsterne. Efter forslag fra statsminister Hans Hedtoft har Folketingets finans- udvalg tiltraadt en bevilling paa ca. 800.000 kr. til en dansk ekspedition til Gronland i den kommende sommer. Ekspeditionen, der skal stag under ledelse of dr. Lauge Koch, skal lose tre hovedopgaver, nemlig 1) en naermere undersogelse of de i sommer fundne blyforende kvartsgange i Mesters vig, 2) en almindelig geologisk undersogelse of landskaberne, ikke alene omkring Mesters vig, men ogsaa syd og nord derfor, for der- igennem at konstatere, om man i Qstgronland staar overfor et mine- distrikt of storre omfang, 3) en fortszettelse of den almindelige geologiske undersogelse og kortlaegning of 1Zlstgronland. Ekspeditionen, der faar eget skib til raadighed, bliver udstyret med alle moderne hjazlpemidler,. f. eks. flyvemaskine, for at antallet of arbejdsdage i det sne- og isfyldte distrikt kan blive storst muligt. Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R0017000 ed For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Civilforsvaret. Indenrigsminister Smorum fremsatte i Folketinget den 10, november forslag til by om civilforsvaret. Forslaget er paa naer et par enkelte punkter enslydende med det forslag, som et sagkyndigt udvalg har ud- arbejdet. Da vi paa basis of den fra udvalget afgivne betaenkning har gjort udforligt rede for forslaget i Noterne, 19. aargang, nr. 11, side 635- 36 samt nr. 12, side 697, skal vi ikke her gentage dette. Kun skal nevnes, at ministeren har foreslaaet, at ingen kan negte at lade sig udskrive til civilforsvaret, idet dette ikke har noget krigsmaessigt formaal, men udelukkende baseres paa at hjelpe civilbefolkningen i krigstilfselde. Forslaget kom til 1. behandling den 16. november. $ortset fra Kom- munisterne var der almindelig enighed om, at den udenrigspolitiske situation gor en lovgivning, der sikrer civilbeskyttelsen i krigstilfelde, n?dvendig. Venstre, Konservative og Radikale var noget bet enkelige ved den udstrakte myndighed, forslaget giver indenrigsministeren, ligesom den radikale Bertel Dahlgaard fandt, at forslaget vilde blive mere be- kosteligt end beregnet. Kommunisten Alfred Jensen fandt, at forslaget om civilbeskyttelse var et led i vor forsvarsordning og et led i den almin- delige militarisering, der svekker fredens kra?fter. Derfor vilde Kom- munisterne gaa imod. Retsforbundsmanden Hans Hansen var betsenkelig, serlig vedrorende tvangsudskrivning of mandskab. Efter at ministeren havde understreget den skarpe skillelinje, man inskede mellem milita'rt beredskab og den civile beskyttelse, blev for- slaget sendt i udvalg. Kropsvisitering. Efter at en journalist fra Politiken. ved udrejse til Sverige har for- langt sig lovens klare ord for toldvaesenets tilladelse til kropsvisitering forelagt - og ikke kunde faa det, har der vaeret betydelig uro om sporgsmaalet visitering ved toldvaesenets foranstaltning. For at faa sporgs- maalet klaret, forelagde finansminister H. C. Hansen i Folketinget den 10. november forslag til lov om toldvicesenets eftersyn of rejsende m. m. Efter forslaget berettiger toldvsesenet til at foretage eftersyn ikke blot of gods og bagage, men ogsaa paa person ved indpassage til eller ud- passage fra dansk toldomraade. Ved eftersyn paa person kan den paa- gaeldende kreve, at eftersynet overva:res of et vidne. Iovrigt henviser forslaget til retsplejelovens ? 761. Heri fastszettes, at ved eftersynet skal udvises skaansel og varsomhed, at eftersyn of kvinder skal ske ved kvin- der og ikke oververes of mend, og at eftersyn paa personer altid skal ske i serlige, lukkede rum. Forslaget kom tit 1. behandling den 11. november. Her gik samtlige partier undtagen Retsforbundet ind for, at det var nodvendigt at udstyre toldvaesenet med ret til kropsvisitering, hvis man onskede. de of Rigs- dagen givne lovbestemmelser overholdt. Der var dog ikke helt enighed om, after hvilket princip udvaelgelsen of personerne skulde ske, og hvorvidt politiet eventuelt skulde kunne medvirke ved en visitering. Forslaget sendtes derfor i udvalg. Tilling tit alders- og invaliderentemodtagere. Socialminister Strom fremsatte i Folketinget den 10. november for- slag til lov om et ekstraordincart tillcag til alders- og invaliderentemod- tagere. Efter folkeforsikringsloven reguleres satserne efter pristallet een gang aarlig, nemlig pr. 1. april. Da der imidlertid allerede nu er 'sket saa store prisstigninger, at en regulering vil vaere berettiget, og da statens pensionister har opnaaet et midlertidigt tilleg for aarene 1948-49, har regeringen ment det rigtigt at forskyde reguleringen fra 1. april 1949 til 1. oktober 1948. Pristallet er steget saa meget, at det giver anledning til For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415ROO1700 100 SOCIALDEMOKIfATISKE NO'TER en regulering paa 2 pct. of grundbelobene med en deraf folgende til- svarende stigning of forskellige tillseg. For at undgaa storre administra- tive vanskeligheder for kommunerne er tillaegget udregnet sour et een- gangstillseg, der skal udbetales sammen med renten for januar maaned 1949 og udgore for enlige saint for segtepar, hvor kun den ene aegtefeelle oppebserer rente, henholdsvis 20, 17 og 14 kr. i Kobenhavn, i provins- byerne og i landkommunerne. For aegtepar, hvor begge segtefaeller oppe- bwrer rente, bliver tillwgget i de 3 kommunegrupper henholdsvis 31, 27 og 23 kr. Den samlede udgift til forslaget bliver 4,2 mill. kr., nemlig 3,4 mill. kr. vedrorende aldersrenten og 0,8 mill. kr. vedrorende invaliderenten. Staten (herunder invalideforsikringsfonden) barer "/, of udgiften til aldersrente og 6/7 of udgiften til invaliderente, og den samlede mer- udgift for staten kan derfor anslaas til godt 2,6 mill. kr. Forslaget kom til 1. behandling den 12, november. Samtlige partier undtagen kommunisterne anbefalede kort, medens kommunisterne be- budede aendringsforslag ved 2. behandling, fordi de ikke fandt forslaget vidtgaaende nok. Forslaget blev uden udvalg sendt direkte til 2, behand- ling. Kommunisternes aendringsforslag ved 2. behandling den 16. november gik ud paa, at aldersrentens grundbelg b skulde forhi jes med 10 pct. med virkning fra 1. oktober 1948, et forslag, der er beregnet til at ville koste ca. 35 mill. kr. Socialminister Strom na:vnede, at aldersrentemodtagerne i inclevzerende finansaar havde faaet forbedret deres forhold med ialt ca. 80 mill kr., nemlig direkte forhojelse of renten ca. 50 mill. kr., nedsaet- telse of skatterne 12 mill kr., pristalsregulering pr. 1. april ca. 12 mill kr., erstatning for smor- og rabatmaerkernes bortfald 1,8 mill kr. og efter det behandlede forslag endelig 4,2 mill. kr. Herudoyer var det ikke muligt at skaffe penge til forbedringer, hvorfor han afviste kommunisternes forslag. Heri fulgte alle ovrige partier ham, hvorfor kommunisternes sendrings- forslag blev forkastet, Ved 3. behandling den 17. november blev forslaget vedtaget enstem- migt i folketinget. I Landstinget bleu forslaget behandlet den 18. novem- ber, ogsaa her stillede Kommunisterne aendringsforslag, der forkastedes, hvorefter regeringens forslag blev enstemmigt vedtaget. Udbyttebegraensning. Det i sidste nummer of Noterne. omtalte forslag om udbyttebegraens- ning kom til 1. behandling i Folketinget den 29. oktober. Forslaget modte en overraskende haard modstand. Seiv om partierne ved de seneste for- laengelser of udbyttebegraensningsloven har kroevet en revision of loven, var de dog staerkt afvisende overfor det foreliggende forslag. Den mest yderliggaaende var naturligvis Retsforbundets repraesentant, der heft af- viste nodvendigheden of en udbyttebegreensningslov. Venstres to ord- forere, Axel Kristensen og Boye Meyer gik begge imod forslaget. Axel Kristensen mente ikke, at det er nodvendigt i almindelighed at have en udbyttebegr,,i-nsningslov, medens han eventuelt vilde were med til at binde de under krigen skabte reserver. Boye Meyer udtalte blandt andet, at selv om udbytterne skulde stige noget, maa man tage med i betragt- ning, at en ikke ringe del of den forogede kobekraft, der her er tale om, vil vandre tilbage til statsskatten i form of skatter, et synspunkt man aldrig har hart gjort gaaldende fra den side, naar talen var om forhojelse of lonningerne. Fra konservativ side viste man ogsaa uvilje. Man na-rede stor betaenkelighed ved overhovedet at fortseette med en lovgivning paa dette omraade. Den ene sp endetroje afloser den anden.. Selv den radi- kale Rasmussen Gylling vilde ikke medvirke til en permanent lovgiv- ping. Onskede man aktieselskabsformen bevaret i Danmark, maatte man Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415ROO17 ved For Release 2002/08/1 IACl xc 001700080004- j skabe vilkaar, som selskaberne kunde were tjent med. Han vilde derfor ikke tilsige stotte til lovforslaget i den foreliggende skikkelse. Aksel Lar- sen (Km.) udtalte, at forslaget paa visse felter var en forbedring, men naerede betsenkelighed ved, at dets bestemmelser ikke var tilstrEekkelig rigoristiske. Forslaget sendtes derefter i udvalg, og man kan vel desvaerre efter den stilling, partierne har taget ved 1. behandling, frygte, at udbytte- begraensningsloven vii blive meget steerkt forringet. Dobbeltbeskatning U. S. A.-Danmark. I juni 1948 ratificerede Rigsdagen en overenskomst, der var afsluttet mellem Danmark og U. S. A. for at undgaa dobbeltbeskatning i de to lande. Senere har det imidlertid vist sig, at man i U.S.A. arbejder med et forslag om beskatning of udlaendinges kapitalgevinster. Man har der- for onsket at faa bestemmelsen herom stroget of den gaeldende overens- komst. Da man fra dansk side ikke kunde have noget at indvende her- imod, idet tanken om beskatning of kapitalgevinster ogsaa har vaeret fremme herhjemme, forelagde finansministeren i Landstinget og Folke- tinget den 27. oktober forslag om at slette ? 12 i den naevnte overens- komst. Forslaget blev vedtaget i Landstinget den 4. og i Folketinget den 12. november. Her undlod kommunisterne at stemme for forslaget. Finans- minister H. C. Hansen fandt anledning til at gore ordforeren, Alfred Jensen, opm erksom paa, at den kommunistiske ordforer netop var gaaet imod den paags?ldende bestemmelse i loven, da overenskomsten blev lavet, medens man altsaa nu paa et senere tidspunkt, blot fordi der er tale om et sporgsmaal, der vedrorer Amerika, gaar imod. at tage en bestemmelse ud, som man tidligere selv har haft betaenkeligheder ved at saette ind i forslaget. Stotte til nybygning at fiskefartojer. Fiskeriminister Chr. Christiansen fremsatte i Landstinget den 12. no- vember forslag tit by om stotte tit nybygning of fiskefartojer in, v. Der har tidligere vaeret ydet stotte til nybygning of fiskefartojer, men ved lovrevision i 1946 indsattes en bestemmelse om, at laan og tilskud kun kunde ydes til motorudskiftning saint til nybygning i de tilfselde, hvor Eeidre udslidte fartojer, der er uegnede til fiskeri, onskes udskiftet. Be- graensningen var dengang begrundet med den betydelige udvidelse of den danske fiskerflaade under krigen saint med de uoverskuelige afsa t- ningsforhold paa davaerende tidspunkt, hvorfor man fandt det betaenke- ligt at yde tilskud til yderligere udvidelse of fiskerflaaden. Da disse forhold ikke larngere raader, og da der ikke mindst has yngre fiskere er opsparet et behov for at komn-e i besiddelse of et fartoj, stilles nu forslag om, at laan kan ydes til nybygning of fiskefartojer saint til ud- skiftning of motoranlmg i fiskefartojer: For finansaaret 1949-50 stilles et belob paa 500.000 kr. til raadighed. Laan ydes med indtil 30 pet. of vaerdien of det sejlfaerdige fartoj med motoranlaeg eller vaerdien of et udskiftet motoranlaeg. Laanet udbetales kontant. AT laanet er en fjerdedel rentefrit, medens resten forrentes med 4 pet. p. a. Laan til ny- bygninger er afdragsfri i et aar fra laanets udbetaling og tilbagebetales herefter i lobet of 15 aar med ,/ao halvaarlig i hver termin. Laan til motoranl~wg er ligeledes afdragsfri i et aar og afdrages derefter i lobet of 6 aar med 1/,9 halvaarlig i hver termin. Efter en kort 1. behandling den 17. november, hvor partierne anbe- falede forslaget, sendtes det i udvalg. Amtskommunernes skat. Venstre fremsatte i Folketinget den 28. oktober to forslag, der tager ed For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 102Approved For Rgeocei Sne]u210 0 /08/1 : ERA-RDP83-0041 NR00170008 sigte paa amtskommunernes skatter. Begge forslag - et om kommunale ejendomsskatter og et om faaheskommunal udligningsfoad - gaar ud paa, at saafremt en amtskommune i et skatteaar udskriver et skatte- belob, der overstiger det tilsvarende bel?b for skatteaaret 1937-38, kan amtsraadet bestemme, at indtil halvdelen of det overskydende belob lignes direkte paa de af'amtsraadskredsens beboere, der er paalignet indkomst- skat til staten. Forslagene var fremsat i sidste rigsdagssamling, men blev ikke faar- digbehandlede. Fiskerilovene. Det i sidste nummer of Noter. omtalte forslag orn midlertidige sen- dringer i de gaeldende fiskerilove blev usendret vedtaget i Landstinget den 28. oktober og i Folketinget den 17. november. Stiftsraad - Kirkeraad. De Konservative fremsatte i Folketinget den 4. november forslag tit by om cendring i og tilfojelse tit by nr. 280 of 30. juni 1922 om menig- hedsraad. Forslaget gaar kort fortalt ud paa, at der i hvert stift skal oprettes et stiftsraad, bestaaende of stiftets biskop, 2 medlemmer, der vaelges of ogblandt de faste gejstlige i stiftet, samt 4 laege medlemmer, der v.Elges of menighedsraadene. Stiftsraadets opgave skal bl. a. vaere at tilrettelsegge bispevalg og give skriftlig indstilling til kirkeministeren ved nybesaettelse of provsteembeder og i en raekke andre kirkelige sager, der vedrorer stiftet, samt vaere vejledende eller raadgivende for myn- dighederne og kirkeministeriet. Endvidere foreslaas oprettet et kirkeraad - en slags kirkelig rigsdag - bestaaeride of 3 medlemmer, valgt of og blandt landets biskopper, 20 medlemmer, valgt of stiftsraadsmedlemmer som valgma'nd, nemlig 6 pra:- ster og 14 laegm--nd, 2 medlemmer, valgt of de to teologiske fakulteter, 1 medlem valgt of kirkeministeriet og 5 medlemmer valgt of kirkelige foreninger. Kirkeraadet skal afgive betaenkning i alle sp?rgsmaal ved- ry rende lovgivning om kirkens anliggender, ligesom det skal afgive er- klaering i alle sporgsmaal vedri rende kirkelige indre sp?rgsmaal, saa- som gudstjenesteordning, ritualer, salmeb?ger o. s. v. Forslaget kom til 1. behandling i Folketinget den 18. november. Kirke- ministeren og samtlige andre partier gik imod. Kirkeminister Frede Niel- sen fremhzevede, at det konservative forslag savnede de n?dvendige forud- saetninger, nemlig et g nske i udbredte kredse og zendringens n?dvendig- hed. Frede Nielsen kaldte forslaget en kamoufleret kirkeforfatning, hvor- efter man vilde faa en kirkeforsamling, der vilde etablere sig som en stat i staten. Paa linje hermed laa samtlige partiers ordf?rere, idet dog Venstres ordfylrer vilde va-re med til at lovfzeste biskoppernes ret til at b]ive spurgt vedr?rende kirkens indre anliggender. Selv om forslaget efter ordf?rertalerne praktisk var afvist, sendtes det dog i udvalg. Lempelser i byggerestriktionerne. Efter forhandling med vareforsyningsudvalget har boligminister J'ohs. KjcerbOI kunnet gennemfore betydelige lempelser i byggerestriktionerne. Kort refereret gaar lerpelserne ud paa folgende: 1. Klausuleringen of udenlandsk tra- nedssettes fra 75 pct. til 60 pct., saaledes at fremtidig 40 pct. heraf kan anvendes frit. 2. Lagrene of finsk trae frigives Belt; der er fortrinsvis tale om trae, der ex anvendeligt til reparationsarbejder o. I. Men nye tilf?rsler of saavel finsk som svensk trae forbeholdes udelukkende for det byggeri, myn- dighederne anviser det til, og den 100 pct. klausulering opretholdes altsaa. Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700? ved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Nr. 2 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER 103 3. Klausuleringen of indenlandsk trae nedseettes fra 75 pet til 50 pct., saa- ledes at halvdelen of det indenlandske tree kan anvendes frit. 4. Forbudet mod at anvende bra.dder til sarntlige vaerelser i nyopforte lejligheder ophaeves. 5. Klausuleringen of krydsfiner nedsaettes fra 50 til 25 pet. Endelig kan tilfojes, at der fremtidig vil blive frigivet mere trae til reparationer paa landet og i industrivirksomheder. Det har ogsaa vaeret overvejet at tillade storre reparationer of boligejendomme. Maksimum har hidtil vaeret belob, der svarer til 11h pet. of ?ejendomsskylden. Re- sultatet er blevet, at man fra 1. januar vii forhoje procentgra_nsen for industribygninger til 3 pct., for offentlige bygninger og beboelses- og land- brugsejendomme til 2 pct., dog til 3 pct. for beboelses- pg landbrugsejen- domme med under 20.000 kr. ejendomsskyldvaerdi. Herudover kan na:vnes, at der kan forventes meddelt materialebEvil- ling til opforelse of somm,erhuse, naar der ved opforelsen udelukkende anvendes barakmateriel eller andre brugte materialer, dog ikke brugte mursten, gasbetonsten og lignende. Det er dog en betingelse, at 'huset opfores i tiden 1. november til 1. maj, samt at bruttoetagearealet ikke overstiger 85 kubikmeter. Ved salget of barakmateriel til sammerhuse vil der blive fastsat visse krav med hensyn til husets udseende m. v. Med hensyn til garager er der ikke givet lempelser, men barakudvalget har vedtaget i videre omfang end hidtil at saelge barakmateriel til garagebyggeri. Skolevwsenets styrelse og tilsyn. Undervisningsminister Hartvig Frisch fremsatte i Folketinget den 17. november forslag til by om det kommunale skolevicesens styrelse og tilsyn. Forslaget bygger i sine hovedtrsek paa det of et flertal i en kommission udarbejdet forslag. Pladsen tillader ikke en noje gennemgang of forslagets indhold, hvorfor kun nogle afvigelser fra den gaeldende ordning skal naevnes. Det foreslaas, at det overladen til kommunalbestyrelsen at bestemine, om der skal oprettes skolena:vn til aflosning of foraeldreraadene ved de enkelte skoler. Disse skoienaevn faar storre befojelser end formldreraadene. Hvor der ikke oprettes skolenaevn, faar foraeldrene i hver of kommunens skoler repraesentant i skolekommissionen, saa de derigelinem kan fore til- syn med skolen og ove indflydelse paa tilrettelseggelsen of dens arbejde. Det foreslaas, at sogneprsesten ikke leengere faar tilsyn med religionsunder- visningen, men blot ret tit at overvejre den, hvis han onsker det. Samtidig bortfalder bestemmelsen om, at provsten er fodt medlem of amtsskolekom- missionen, Forslaget betyder paa forskellige omraader en decentralisering; saaledes faar de lokale skoledirektioner fremtidig adgang til at afgore sager, som hidtil har skullet indsendes til undervisningsministeriets afgo- relse,.Dette gmlder bl. a. sporgsmaal om byggeplaner og 1aerernes tjeneste- boliger, dog saaledes at hererne kan indanke en afgorelse for ministeriet. Skoleraadene, der oprettes i hver amtsraadskreds med reprmsentanter for amtsraadet og amtets kobsta:der, faar befojelser til at afgore sporgsmaal om pensioner ogventepenge og til at ansmtte en le;rers tjenestealder, dog saaledes at undervisningsministeren traeffer bestemmeise ved forste gangs anssettelse. De kaldende myndigheder faar ret til at bevilge en laerer afsked med pension uden forst at spurge ministeren. Derimod skal uansogte afskedi- gelser stadig forelsegges ministeriet, ligesom afskedigelser, hvor en lserer ikke gor fyldest i sin stilling, skal foretages of ministeriet. Hvor det drejer sig om afskedigelser efter den nugseldende ? 33 (tidligere ? 8), der eendres til ? 42 (hvor lsereren kommer i modseetningsforhold til befolkningen), d For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R0017000 104 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Nr. 2 skal sagen forelaegges et udvalg, bestaaende of amtmanden, 1 repraesentant for undervisningsministeriet og 1 repraesentant for amtsraadet. Dette ud- valgs afgorelser bliver endelig, saaledes at der ikke som hidtil paany kan rejses sag efter et aars forlob. Ligeledes som nyt foreslaas bestemmelse om, at der i amterne ansaBttes en amtsskolepsykolog, der skal vaere konsulent for saerundervisningen of elever, der bar vanskeligt ved at folge den almindelige undervisning. Ud- giften hertil anslaas for samtlige amter til 250.000-300.000 kr., der betales med halvdelen of amternes skolefond og halvdelen of statskassen. Endelig kan naevnes, at amtsskolekonsulenterne fremtidig skal have kongelig ud- naevnelse, Erhvervsskatten. Indenrigsminister Smorum fremsatte i Folketinget den 17. november forskag tit lov om cendring i lov nr. 28 of 18. februar 1937 vedrorende per- sonlig skat tit kommunen. Forslaget drejer sig om erhversskatten. Denne by er sidst revideret i 1946, da det fastsattes, at betingelsen for, at en skatteborger skulde svare erhvervsskat, var, at erhvervsindtaegten udgor mindst 2000 kr. og den skattepligtige indkomst mindst 5000 kr. (hovedstads- kommunerne 6.500 kr). Paa grund of forskydning i pris- og indta-gtsni- veau'et er det nu nodvendigt at revidere bestemmelsen. Det foreslaas der- for, at erhversskattepligten fra og med skatteaaret 1949-50 betinges af, at skatteyderen i erhvervskommunen har haft en indtsegt of mindst 3000 kr., og at skatteyderen for det paagaeldende skatteaar er ansat i indkomst til staten of et belob, der overstiger sygekassegraensen i hans opholdskom- mune. For at lette administrationen regnes med sygekassegra?nsen uden eventuelle forsorgertillseg. De sidst ansatte belob for sygekassegra-nsen er pr. 1. april 1948: . Flovedstadskommunerne ................. 7800 kr. Kobsta?derne ........................... 7200 Landkommunerne ....................... 6200 - Samtidig reguleres delingsbroken for delingen af, skattebelobet mellem opholdskommunen og erhvervskommunen. Det foreslaas, at opholdskom- munens andel of skatten of folgende indkomster skal udgore: indtil 8950 kr. ............................... 100% 9.000-11.950 kr........................... 70% 12.000-14.950 - .......................... 60% 15.000-17.950 - .......................... 50% 18.000 kr. og derover ...................... 40% Disse mndringsforslag betyder, at de smaa erhvervsskatteydere, det ikke var meningen at ramme ved loven, nu undtages for at svare erhvervsskat, mens det sikres, at de store erhversskatteydere, der bar sogt sig et skattely, fortsat maa svare erhvervsskat. En foretaget undersogelse of forslagets virkninger viser, at erhvervsskatteydernes antal vil blive reduceret med 46 pct. i Aalborg, 48 pct, i Odense, 52 pet. i Randers og 57 pet. i Soro. Sam- tidig vil det erhvervsskattebelob, der tilfalder de fare nsevnte kommuner, were reduceret med henholdsvis 26, 38, 31 og 44 pct. I Kobenhavn vil antallet of erhversskatteydere gaa ned fra 10.958 til 9302 og erhvervsskatten falde fra 6.9 til 6.6 mill. kr. Vaernepligtsloven. Indenrigsminister Smorum fremsatte i Landstinget den 17. november forslag tit Lou om tilkeg tit lov om vicernepligt. lifter dette tillaeg bar inden- - rigsministeren haft bemyndigelse til at fratage de v--rnepligtige retten til at kraeve udsa;ttelse med at mode paa session og bemyndigelse til at give Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700 ed For Release 2'002/08/14: CIA-RDP83-00415ROO1700080004-0 Nr. 2 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER 105 midlertidig bestemmelse om udskydelse of tidspunktet for de va:rneplig$ tiges optagelse i lmgsrullen. Disse bemyndigelser foreslaas forlsenget 1 aar. Herudover har ministeren haft bemyndigelse tit at rekvirere lokaler tit afholdelse of sessioner. Denne bemyndigelse bar ikke i et eneste tilfEelde vceret i brug; indenrigsministeren foreslog derfor denne del of bemyndi- gelsen ophaevet. I forbindelse med sin forelseggelsestale nEevnte indenrigs- ministeren, at han agtede at nedsEette en kommission tit at forberede en gennemgribende revision of hele vaernepligtslovgivningen og foretage en unders?gelse of muligheden for en forenkling of udskrivningskredsenes arbejdsforhold. Bekaempelse of kvsegtuberkulose og smitsom kalveskastning. Landbrugsminister Bording fremsatte den 17. november i Landstinget forslag til lov om foranstaitninger til st?tte for bekcempelse of kvcegtuber- kulose og smitsom kalvekastning. Lovgivningen om bekeempelse of tuber- kulose hos kvaeg har efterhaanden givet saa Bode resultater, at 99,2 pct. of alle landets kvaegbesaetninger nu er fri for tuberkulose. Da loven om smit- som kalvekastning f?rst er vedtaget i 1948, kan lignende gode resultater endnu ikke opvises. Imidlertid mener man det n?dvendigt at fortsaette be_ keempelsen. Hidtil er de n?dvendige miller blevet fremskaffet gennem opkraevning of en afgift ved udf?rsel of kvseg og k?d og gennem et stats- tilskud paa 'I, of de samlede aarlige udgifter, dog ikke over 1 million kr., og en lignende ordning foreslaas i det forelagte forslag. I modsaetning tit tidligere love, der kun har vmret gaeldende for 1 aar ad gangen, foreslaas det nu, at loven bliver uden tidsbegraensning. Statens tjenestemsend. - Normering. Finanminister H. C. Hansen fremsatte i Folketinget den 18. november forslag til by om cendring i by nr. 301 of 6. juni 1946 om statens tjeneste- mcend. Forslaget er en forldber for den aarlige normeringslov. Efter om- organisationen of administrationen paa FEeroerne er enkelte aendringer i tjenestemaendenes stilling nddvendige. Det foreslaas, at amtmandsstil- lingen paa Faer?erne nedlsegges, og 1 stedet foreslaas oprettet en stilling som rigsombudsmand med samme l?nsmaessige placering, som amtmanden havde, dog skal det aarlige repreesentationstillaeg fastsaettes faa finans- loven. Endvidere aendres stillingen som amtslaege paa Faer?erne tit beteg- nelsen landsla-ge.. Endelig foreslaas det, at den h?jeste embedsmand i fiskeriminsteriet fremtidig bensevnes som departementschef i stedet for som nu direkt?r. Dyrebeskyttelse. Venstre med fhv. justitsminister Elmquist som ordfOrer fremsatte den 18. november i Landstinget forslag til lov om cendring i lov nr.152 of 17. maj 1916 om vicern for dyr. Forslaget gaar ud pas en skairpelse of dyre- vwrnsbestemmelserne, idet der for mishandling of dyr fastsaettes straf of indtil 1 aars faengsel, 1 gentagelsestilfaelde 2 aar. Endvidere foreslaas, at kupering of haler paa heste kun maa she, hvor det of lwgemsessige hensyn er paakraevet, og at kuperingen kun maa foretages of en dyrlaege og under bed?velse. Videre foreslaas, at Orerne og halen paa hunde kun maa kuperes of en dyrlaege og under bedovelse; dog kan kupering of halen paa hunde, der ikke er 8 dage gamle, ske uden dyrluegehjaelp og uden bed?velse, naar den 1Ovrigt foretages under betryggende forhold. Endelig foreslaas, at den, som har gjort sig skyldig i mishandling of dyr, ved dom for bestandig eller for et naermere fastsat tidsrum frakendes retten tit at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele at beskarftige sig personligt med dyr. Forbudet kan begraenses tit at angaa bestemte arter of dyr. Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-0041ZR001700 Xrigsforsikring of skibe og varer. Handelsminister Krag fremsatte i Landstinget den 18. november to for- slag, nemlig forslag til lov om forlcengelse of by nr. 183 of 4. maj 1939 om danske skibes forsikring mod krigsfare og forslag til lov om forlcengelse of by nr. 184 of 4. maj 1939 om forsikring of varer og fragt mod krigsfare fib sos. Da de forhold, der betingede krigsforsikringens oprettelse i 1939, stadig maa siges at varre til stede, foreslaas lovene forlaenget, for vareforsik- ringens vedkommende med 1 aar og for skibsforsikringens vedkommende indtil udgangen of marts 1949, idet der forhandles med rederierhvervet om en nyordning, saaledes at krigsforsikringsvirksomheden paa dette omraade, der siden 1939 har vaeret drevet udelukkende for statens regning, paany overtages of det oprindelige forsikringsinstitut, Kommunistisk foresporgsel angaaende Grgnland. Den 12. november anmeldte Kommunisterne i Folketinget folgende fore- sporgsel: ,Hvilket resultat er der opnaaet ved forhandlingerne med USA's rege- ring om ophaevelse of overenskomsten om Gronlands forsvar, og hvornaar kan det forventes, at USA's militsere styrker rummer Gronland?. Foresporgslen kom til behandling den 18. november, hvor udenrigs- ministeren svarede folgende: ,De amerikanske styrker har efterhaanden rommet samtlige tilbage- vaerende amerikanske vejrmeldingsstationer paa Gronland. Det drejer sig om fem paa ostkysten og en paa vestkysten. Danmark har overtaget driften of disse stationer. Desuden her amerikanerne paa vestkysten rommet flyvepladsen Mar- rak.'Danmark har faaet og akcepteret et amerikansk tilbud om at over- tage den. Endelig har de amerikanske myndigheder paa vestkysten rommet to radiopejlestationer, en militzerstation og en fyrstation. At disse har Dan- mark overtaget to og forhandler om overtagelse of de to andre med de dertil h?rende installationer. Herefter er alle amerikanske stationer paa Gronlands ostkyst rommet. Paa vestkysten findes Frederiksdal loranstation; vi er i faerd med at undersoge, om vi kan paatage os driften of denne station, som er of betyd- ning for navigeringen. Endvidere opretholder de amerikanske myndighe- der stadig paa vestkysten to flyvepladser (Blue West I og VIII), en radio- pejlestation og en depotstation. Under krigen var vejrmeldetjenesten paa Gronland delvis amerikansk, delvis dansk. Vejrmeldetjenesten paa Gronland er nu et rent dansk fore- tagende, bortset fra den vejrmeldetjeneste, der drives fra de 2 amerikanske flyvepladser. Som det fremgaar heraf, har der vaeret fremgang i og resultater of for- handlingerne med den amerikanske regering om ophaevelse at Gronlands- overenskomsten, idet de her fort -til en successiv afvikling of betydeligt omfang. bet er regeringens hensigt at fortsaette forhandlingerne med det for- maal, vi stadig har haft for oje, at bringe traktaten til ophor.. Aksel Larsen kunde ikke erklaere sig tilfreds med redegorelsen og efterlyste oplysninger angaaende de nye an1a g og udvidelser, amerika- nerne efter hans opfattelse havde foretaget paa Gronland. Han stillede derefter folgende dagsorden: .Folketinget opfordrer regeringen til i overensstemmelse med Gron- lands-overenskomstens artikel 10 at tilkendegive U. S. A.'s regering sin hensigt om at bringe overenskomsten til ophor.. Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700 ed' For Release 2002/08/14 CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Nr. 2 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER 107 Som svar herpaa foreslog Gustav Pedersen folgende dagsorden: .Idet Folketinget tager udenrigsministeren redegorelse til efterret- ning, opfordrer tinget regeringen til at fortsaette de i redegorelsen omtalte forhandlinger med U. S. A.'s regering.. Efter at udenrigsministeren havde konstateret, at der er foretaget en meget vaesentlig reduktion of det amerikanske personel paa Gronland, foretoges afstemning, hvorefter Gustav Pedersens dagsorden blev ved- taget med 107 stemmer mod 7; 2 retsforbundsmaend undlod at stemme. Folketingets sporgetime. Slesvig-Holsten flag. I Folketingets sporgetime den 17. november stillede Knud Kristensen folgende sporgsmaal til udenrigsministeren: .Hvad har regeringen fore- taget sig i anledning of den britiske regerings godkendelse of det hol- stenske oprorsflag som landflag for Sydslesvig og Holsten?. Gustav Rasmussen svarede; at straks, da den britiske ambassador mundtligt havde meddelt udenrigsministeren, at militaerregeringen i Kiel agtede at give tilladelse til flagning med det slesvig-holstenske flag i Syd- slesvig og Holsten, havde han bedt den danske ambassador i London om at gore forestilling heroin overfor det britiske udenrigsministerium. Uden- rigsministeriet havde dog allerede da givet militzermyndighederne til- ladelse til at anerkende flaget. Paa trods heraf blev det paalagt den danske ambassade i London at gore ny forestilling, ligesom udenrigs- ministeren selv paa konferencen i London havde fremdraget sagen, uden at det havde givet resultat. Kristelige arbelderes afskedigelse. I Folketingets sporgetime den 17. november spurgte venstremanden Damgaard landbrugsministeren om folgende:.,Finder landbrugsministeren det rimeligt, at 5 arbejdere, der er medlemmer of kristelig fagforening og arbejdsloshedskasse er bleven afskediget fra klitvaesenets tjeneste efter at have vaeret fast beskaeftiget fra 6-20 aar i plantager i Thy?. Landbrugsministeren svarede, at afskedigelsen var. sket efter henstil- lii g fra Dansk Arbejdsmandsforbund og i overensstemmelse med cirku- la:rer, der siger, at ved statens arbejde maa kun beskaeftiges medlemmer of en statsanerkendt arbejdsloshedskasse. Kristelig dansk faallesforbunds arbejdsloshedskasse mistede sin statsanerkendelse den 1. april 1938, men det er efter reglerne bestemt, at for saa vidt en person har vaeret medlem of denne arbejdsloshedskasse for 1. april 1938, kan han fortsat vaere be- skaeftiget ved statens arbejder. I det foreliggende tilfaelde er de na:vnte arbejdere forst irldmeldt i Kristelig dansk feellesforbunds arbejdslosheds- kasse pr. 1. april 1948 og opfylder derfor ikke de naevnte overgangsbe- stemmelser. Formanden for DAF, Chr. Larsen, meddelte i .Soc.-Dem.. den 21/11, at der ved fri forhandling mellem forbundet og klitvaesenet for flere aar siden er afsluttet overenskomst om, at klitvaesenet kun vil beskaeftige folk, der er medlem of en statsanerkendt arbejdsloshedskasse. Forbundets krav om afskedigelse of de 5 mand var i overensstemmelse med naevnte overens- komst..De 5 mand havde tidligere va--ret medlem of DAF og kunde have bevaret arbejdet, hvis de ikke havde udmeldt sig. Byggevirksomheden. -- Rettelse. I sidste nr. of Socialdemokratiske Noter., nr. 1, omtales i referatet of trontalen side 8, at der i forste halvdel of 1948 var faerdigbygget 8.500 lejligheder, mens der side 60 i omtalen of den statistiske oversigt over Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R0017000 108 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Nr. 2 byggevirksomhedenx f?rste halvdel of 1948 er nmvnt, at antallet of lej- ligheder, der er fuldf?rt indenfor byggestatistikens omraade, er 7.000. Forskellen i disse to tal beror paa, at byggestatistiken ikke omfatter hele Begge tal er altsaa rigtige. Forskellen mellem tallene er tallet pas. det bygge- statistiken. MAANEDENS POLITISKE DEBAT Finanslovdebatten. Det lykkedes i aar at tilendebringe f?rstebehandlingen of finansloven til 5. november. En raekke sp?rgsmaal bleu draget ind i debatten, og i det folgende refereres og citeres de wesentlige udtalelser, idet de enkelte agsomraader behandles hver for sig i f?lgende raekkef?lge: almindelige ndenrigspolitiske forhold, udenrigspolitik i almindelighed, Sydslesvig, orsvarsspOrgsmaalet, angrebene paa justitsminister Busch-Jensen, opgoret med kommunisterne, angrebene paa radioen og endelig Retsforbundets Det idspunkt i var beSommm~er varrkelsesva rdigt, genstand at for der ganske bortset Ira kraftige angreb, ikke Retsforbundet ikke mindst Venstre-pressen. Den omsta-ndighed, at disse angreb er d?et hen, og at de ikke bleu gentaget under finanslovd6batten, har man vel by til at tage om et udtryk for en stiltiende erkendelse af, at Kjaerb?l er paa gode ratiet de Radikale og Retsforbundet, men da den tidligere har vaeret ecember 1946 var vokset fra 10.790 mill, kr. til 20.175 mill. kr. Han ast 1?nningerne, og her havde det ved tjenestemandsl?nningernes for- n direkte folge of prisstigningen. For forsvarets vedkommende forelaa rem. Paa disse tre omraader maatte enhver regering have foretaget en jour'f?ring af udgifterne. Man havde heftet sig ved udgifterne til de aal at hindre en prisstigning, som, hvis den ikke var blevet hindret, Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700 s x f d m m e f a m t i s k ed For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 havde medfort ogede lonudgifter for Staten. Den eneste maade, hvorpaa man paa dette omraade kunde indvinde penge, var at bruge afviklingen of rabatordningerne til at flytte en del of byrderne fra de velhavende over paa de mindrebemidlede. Hvis dette ikke var meningen, kunde der kan spares forholdsvis lidt her. Administrationsudgifterne til vareforsy- ningslov m. v. androg i virkeligheden saa smaa belob, at de ingen betyd- ning havde i forbindelse med skatteproblemet. Han tilkendegav Social- demokratiets enighed med finanaministeren om, at der var grand til at sage en mere retf--rdig fordeling of skatterne gennemfort forst og frem- mest med henblik paa en lettelse for de laveste indtaegter, Der vilde dog endnu en tid vsere folelige byrder forbundet med genopbygningsarbejdet. Gustav Pedersen vendte sig dernwst til kravet om restriktionernes ophaevelse. Marshallplanen og den gode host havde gjort det muligt at lette nogle of de haardeste restriktioner, men der var ' ikke skabt nogen ny situation for vort land. Overfor den voldsomme agitation paa udgifterne til restriktionernes administration pegede Gustav Pedersen paa, at statsregnskabet for 1947/48 viste en udgift paa 24.007.582 kr. til priskontrol, varedirektoratet, de for- skellige nmvn og kornkontoret. Paa det forelagte finanslovforslag var udgifterne til de samme formaal opfort med 21.751.355 kr. Heroverfor nsevnte han, at alene Landmandsbanken havde en omkostningskonto paa 21.826.985 kr. Han vilde ikke hermed beskylde Landmandsbanken for at administrere for dyrt, men blot gore opma:rksom paa, at man i det private erhvervsliv arbejder med meget store administrationsomkostninger, En- delig fremhaevede han, at vi i Danmark havde haft valuta- og import- kontrol i over 16 aar, og at der i hele denne periode havde vaeret anti- socialistisk flertal i Rigsdagen. Gustav Pedersen sluttede med at udtale, at lige saa fuldt som Social- demokratiet anerkendte, at der maatte tages hensyn til den talmsessige stilling i Folketinget, lige saa fuldt kan der vaere sporgsmaal saa afgo- rende vigtige, at det var nodvendigt for Socialdemokratiet at ssette en graense for, hvor meget det kunde afvige fra, hvad det ansaa for nod- vendigt og forsvarligt. Skulde det ske, hvad ingen haabede eller onskede, at man der gav regeringen uforavarlige eller uantagelige vilkaar, kendte Socialdemokratiet vejen ud til vaelgerne. Men der var vilje til at for- handle under hensyntagen til de rimelige krav fra befolkningens side. Knud Kristensen (V) var i sin ordforertale isser optaget of at paavise, hvor meget gunstigere navnlig de okonomiske forhold var, da regeringen Hedtoft traadte til i 1947, end da. hans egen regering traadte til 1 1945. Desuden mente han, at den socialdemokratiske regerings praksis stod daarligt tit den agitation, man havde fort under Venstreregeringen. Iov- rigt erkendte han, at regeringen havde sin parlamentariske basis i orden, og han mente endog, at regeringen i saa henseende havde konsolideret sin stilling ved den valgalliance i Folketinget, som var indgaaet mellem So- cialdemokratiet, Det radikale Venstre og Retsforbundet. Han sluttede med folgende udtalelse: .De politiske magtforhold er saadan, at regeringen ikke kan styTtes, og at der ikke --- - kan dannes en anden, der har mulighed for paa par- lamentarisk grundlag at fore udviklingen videre og lede arbejdet, og det tager vi til efterretning. Men vi har den mest ubetingede mistillid tit den nuvicerende,regerings politik og tit dens oprigtighed og dens loyalitet. Ud- Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700 110 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Nr. 2 fra disse synspunkter vil vi i den kommende tid ove den indsats og den gerning, som er henlagt til os.. I modsaetning til Knud Kristensen tilkendegav Bjorn Kraft (K) sit partis vilje til samarbejde. Efter de Konservatives opfattelse var mindre- talsregerings-systemet ikke godt, men naar man ikke forelobig syntes at kunne komme frem til en fastere regeringsdannelse var det Rigsdagens pligt efter bedste evne at arbejde med dot system, vi havde, ikke at understrege dets svagheder igennem sine politiske handlinger, men at bode paa dem ved at kalde de bedste kra:fter i demokratiet frem, her- under viljen til samarbejde. Det var regeringens pligt at gaa i spidsen. ..I begyndelsen of forrige samling var det, som om regeringen var noget vaklende i sin holdning overfor denne sag, men 1 sidste halvdel of sam- lingen viste den en. stigende forstaaelse for sin stillings pligter.. Hvis regeringen vilde fortsaette hermed, skulde det ikke skorte paa samarbejds- vilje fra de Konservative. Deres stilling fra sag til sag vilde vaere bestemt of dette synspunkt. De folte Sig hverken forpligtede overfor regeringen eller noget andet parti. I samme forbindelse udtrykte ban onsket om en bedre orientering fra regeringens side og advarede den mod at traefe vigtige administrative beslutninger, for den havde sikret et flertal bag sig. Bjorn Kraft fremsatte onske om at faa forfatningsforhandlingerne til- endebragt. Herunder henstillede han til overvejelse, om man ikke skulde gaa over til det schweiziske system, hvorefter regeringen sammensattes of de forskellige partier under hensyn til Beres styrke i Rigsdagen. Endelig mente han, at den endelige gennemforelse of den nye forfatning burde vente, til man of andre grunde skulde appellere til vaelgerne. Han fandt, at man i Knud Kristensens tale kunde spore nogen fortry- delse over, at den forrige regerings velsignelsesrige virksomhed var standset, og en lille fortrydelse over, at man maaske selv i for star ud- stra.kning havde vaeret medvirkende til at fremkalde en situation, hvori befolkningen nu maa savne en saa fortraeffelig regering! Han udtalte at genopbygningen kun vilde lykkes, hvis der kunde skabes et Sundt balance- forhold mellem pengemaengde og varema?ngde, og saafremt man i takt hermed skred til en konsekvent afvikling of restriktionerne, Det vilde blive de Konservatives hovedopgave at drive regeringen saa langt som muligt frem mod dette maal. Han fandt, at regeringen vel erkendte nod- vendigheden of at forage opsparingen, men at den ikke traf de herpaa sigtende foranstaltninger, snarere tvaertimod. Regeringen fastholdt efter hans opfattelse en saakaldt opstemt inflation for at undgaa arbejdsloshed, men det var ikke nodvendigt at stimulere kobekraften paa et tidspunkt, lhvor der er star beskaeftigelse. Om skatteproblemerne sagde Bjorn Kraft, at skatteskruen var gaaet i bund, og at hver eneste ny, direkte skat uvaegerlig vilde komme til at ramme den private opsparing, der var bedre end statens opsparing. De skattereformer, som paataenktes, lerunder ophsevelsen of skattefradrags- reglen, vilde navnlig ramme mellemstanden. Han gentog den?konserva- tive opfattelse, at der kan spares 100 mill. kr. paa tilskudsordningerne, efterlyste.brugsforeningsskatten og talte for en lempelse of den direkte indkomstskat til Staten. Som Ventres anden ordforer fremsatte fhv. finansminister Thorkil Kristensen bl. a. nogle okonomiske betragtninger, Han var paa sit partis vegne enig i, at der fortsat skulde straebes efter overskud paa statsregn- Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700 ed For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER 111 skabet, og i?vrigt konkluderede han sine betragtninger omtrent paa fol- gende maade: Opsparingen er for lille, og indkomstudjaevningen hat skeer- pet misforholdet mellem opsparing og behovet for opsparing. Den bebu- dede skatteomleegning vil skaerpe dette misforhold. Skatteomlaegningen vil forage presset paa priser og lonninger, fordi den betyder frigorelse of kobekraft. Man slipper ogsaa kobekraft los derved, at man begynder at lette restriktionerne fra den forkerte ende, nemlig forbrugsrestriktio- nerne. En anden skattepolitik vilde have vaeret mere rimelig; regeringen burde ligesom den foregaaende regering have lagt mere vEegt paa for- brugsafgifter. Desva>rre gaar udviklingen den modsatte vej. I 1946/47 androg indkomst- og formueskatten til Staten 746 mill, kr. og forbrugs_ afgifterne 1.046 mill. kr. - i 1947/48 var de to tal henholdsvis 891 mill. og 1.033 mill. kr. I depressionstider kunde man fore en finanspolitik, som stimulerede eftersporgslen, ligesom man paa lamgere sigt burde arbejde for en yderligere indkomstudjaevning, selvom det i ojeblikket vilde v'Tre en urigtig politik. Bertel Dahlgaard (R) indledede med nogle polemiske bemaerkninger til Knud Kristensen, hvorunder han slog fast, at regeringen ikke havde nogen fast parlamentarisk basis, men sogte sin stotte fra sag til sag, og at Venstre i fjor stemte for nwsten alle vedtagne love. Han gav den karakteristilc of Knud Kristensens tale, at den syntes ham at were en forhenva?rendes gra~mmelse over den spildte m lk, Dahlgaard paapegede den heldige okonomiske udvikling i den senere tid, som havde givet landbruget et pusterum, om hvis laengde man intet kunde sige med sikkerhed, Man vilde handle klogt i at forberede sig paa, at strengere tider ikke Jigger mange aar forude. Han haabede derfor paa, at landbruget vilde udnytte den blidere luftning godt, saaledes at man konsoliderede sig i den enkelte bedrift og undgik uproduktive udgifter. Det gjaldt om for landbruget at leegge planer for en modernisering of produktionsapparatet. For byerhvervene havde bedringen i landets for- syninger skabt muligheder for dristigere skridt i retning of restriktioner- nes afvikling. Vi skulde selvfolgelig ikke began letsindigheder sorn efter forrige krig, men vi var inde I en periode, hvori det paa den anden side kom an paa at passe paa, at statsrestriktionerne ikke blev hzennende, hvor de er overtlodige eller skadelige. Det kunde I det enkelte tilfsel$e vaere tvivlsomt, hvornaar det rette tidspunkt var inde; i saadanne til- faelde vil det oftest vwre rigtigt, at man got forsoget paa at opheave r6- striktionerne, Viste det sig, at friheden udnyttedes uforsvarligt, maatte man finde sig i at gore et skridt tilbage. Iovrigt var dot nodvendigt, at forbrugerne atter vmnnede sig til at sammenligne varepriser I udsalgene, saaledes at en sund konkurrence kunde udvikle sig. Bertel Dahlgaard mente, at vi stadig levede i inflationen, og hvis vi ikke formaaede at standse kaplobet mellem lonninger og priser, betod dot en stadig fortsat undergravning of landets konkurrenceevne. Bertel Dahlgaard vendte. sig imod Thorkil Kristensens betragtninger og udtalte, at landets politik og statens indflydelse bar saettes Ind paa? at paakalde og fremme opsparingen, netop i de brede lag, jaevnsides med, at indkomstudjaevningen finder sted, og endvidere maa man sage at skabe det fornodne samarbejde mellem wile produktionsfaktorer om storre pro- duktionseffektivitet. Det gaelder med hensyn til teknisk rationalisering, men det gaelder ogsaa med hensyn til storre stabilitet paa arbejdsmar- Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP$3-00415R001700 112 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Nr. 2 kedet.. Med den sidste bemaerkning ta?nkte han bl. a. paa en imode- gaaelse of den hyppige skiften arbejdsplads, Bertel Dahlgaard opfordrede regeringen til at tage initiativet til, at der tilvejebringes at inidlertidigt organ, repraesenterende dette ting, sup- pleret med enkelte, seerligt sagkyndige,. som regeringen bar pligt til at raadfore sig med angaaende foranstaltninger, som maatte blive paakrae- vet under de hastigt skiftende situationer, som et konjunkturomslag uvae- gerligt vil frembyde.. Han tilsagde sit partis forhandlingsvillighed overf or cendringer i indkomstskatteskalaen og indforelse of bornetilskud. Han be- tegnede det som en kendsgerning, at den danske beskatning sammenlignet med den svenske og engelske var lemnpeligere for de store og storste indkomster, men mere tyngende for mellemindkomster, og han erkendte, at skattefradragsreglen i sin nuvaerende form medforer visse urimelig- heder. Det skal nok vise sig, at man ved en kombination of Sendringer i skalaen med en zendring of formen for skattefradraget kan fjerne urime- lighederne., og dette vilde Det radikale Venstre yde sin medvirken til. Bertel Dahlgaard sluttede med at tilsige regeringen et loyalt medarbej- derskab ud fra de synspunkter, han havde fremsat, og han bad regeringen fortsat erindre, at den er en mindretalsregering. Aksel Larsen (Komm.) benyttede det meste of sin tale den 29, oktober dels til angreb paa justitsministeren, dels til en nzermere forklaring paa hans tale til den kommunistiske centralkom:it? den 18. september. Om de indenrigspolitiske forhold erklaerede han bl. a., at Danmarks okonomiske situation ikke var saa daarlig, som man vilde gore den til. Han mente, at der skete en daarlig fordeling of raastofferne og angreb regeringen for den forte prispolitik (ophaevelse at visse maksimalpriser), og endelig kra'_ vede han skattelettelser. Som Retsforbundets ordforer fremsatte Starcke den 29. oktober en rkke springende bem2arkninger, hvis hovedpunkter var en sta=rk bekla- gelse af, at det enkelte menneskes frihed og ret var beskaaret, et krav om jordmanopolets, toldmonopolets og restriktionernes afskaffelse og krav cm skattelettelser. Han erklwrede, at man langt udenfor landets grzenser saa hen til grundskyldskommissionens arbejde med forventning og for- trostning, og endelig mente han, at grundskyldskommissionen og de steerke krav om skattelettelser og restriktionernes bortfald skyldtes Retsforbun- dete agitation. Endelig modte ogsaa Hovedstadens Venstre med egen ordforer, Anker Lau, som foruden en. raekke sporgsmaal til ministrene navnlig beska?fti- gede sig med de okonomiske forhold. Den 2. november svarede statsmixisteren, ftnansministeren og han- delsministeren. Med udgangspunkt i den i sidste nr. of , Voter., side 36, omtalte revi- sion of nationalbudgettet fastslog statsminister Hedtoft, at der var ved at komme gang i genopbygningen. Knud Kristensen havde ganske vist sogt at gore dette til et resultat of den forrige regerings arbejde, of Marshall- hj.elpen og den gode host. Heroverfor gjorde Hedtoft opmmrksom paa, at hasten i aar ganske vist var bedre end i fjor, men dog ikke mere end en normal host hvis virkninger forst nu var begyndt at vise sig. Marshall- hjaelpen var betydningsfuld, men det bar ikke glemmes, at den kun er en hjaelp til selvhjaelp. Hvis den ikke blot skulde gaa til en midlertidig forogelse of forbruget, kraevedes en maalbevidst okonomisk politik. Efter Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700 ed For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Nr. 2 SOCIALDEMOKRATISHE NOTER 113 nationalbudgettet vil nettoinvesteringerne her i landet i aar blive omkring 1500 mill. kr., hvilket er 500 mill. kr. mere end i 1947, og kun godt halv- delen of denne stigning kan tilskrives Marshall-hjmlpen. Om genopbyg- ningen under Venstres regering oplyste Hedtoft for det forste, at netto- investeringerne faldt med et par hundrede millioner kr. Ira 1946 til 1947, og at Danmarks valutastilling forringedes mellem 1300 og 1400 mill, kr. Naar Venstre haevder at have ansvaret for de opnaaede bedre priser paa landbrugsvarer til ud'landet, var sandheden den, at det var Venstre, som opsagde handelsaftalen med England, saaledes at Danmark stod uden aftale med sin vigtigste kunde, da den nuvaerende regering traadte til. Det var denne regering, som sluttede en aftale vaesentlig bedre, end Venstre-regeringen nogen sinde fik. Hedtoft paaviste, hvorledes grundlaget for pengesaneringen var lagt med loven om den ekstraordina?re formueopgorelse i sommeren 1945, som blev fort ud i livet of finansminister H. C. Hansen. Socialdemokratiet havde hele tiden stottet lovgivningen om pengesanering og endog forlangt den kraftigere, end Ventre vilde gaa med til, Socialdemokratiet havde ogsaa stottet den finanspolitik, som var Ventres; og som var fortsat of den nuva rende regering, nemlig at holde overskud paa statens regnskab. Man havde derimod ikke vaeret enig med Ventre om de skatter, hvormed overakudet skulde tilvejebringes. Der maatte v--re grund til at antage, at de restriktioner, som kom til under krigen, ogsaa vilde va:re dem, der forst var forudssetninger for at fjerne, men iovrigt var han enig i, at synspunktet, at ingen restriktion skal bestaa en dag laengere end nodvendigt, ikke blot skulde gaelde de of krigen affodte restriktioner. Han erkla:rede til sidst, at regeringen hverken var taburet-klaebere eller folk, der vilde lobe fra noget ansvar. Den onskede ikke et valg, men frygtede det ej heller..Om den rigsdagssarnling, vi nu har paabegyndt, vil forlobe paa samme maade (som den sidste), skal jeg belt afholde mig fra at spaa om. Det afhaenger baade of partierne og of ministeriet. Vi vil for vort vedkommende gaa til vort arbejde baade i folelsen of det ansvar, vi har som regering, og det ansvar, vi har overfor de vaelgere, der staar bag os.. Finansminister H. C. Hansen gav indledningsvis nogle oplysninger om forenklingskommissionens arbejde, som efter hans opfattelse allerede havde medfort besparelser, der lob op i millionbelob. Han erklaerede med hensyn til pengesaneringen, at ingen behovede at nacre frygt for, at rege- ringen ikke skulde interessere sig for sunde forhold i vort pengevmsen, men han vedkendte sig den opfattelse, at vi i den sidste ende of penge- saneringen gor klogt i at gaa frem med en - vis varsomhed: Han syntes, at Bjorn Kraft gjorde sig skyldig i en selvmodsigelse, naar han paa een gang i almindelighed kraevede restriktioner ophaevet og alligevel kritiserede, at man i regeringen paataenkte at opha?ve den restriktion, som pengebin- dingen i sparekasser og banker var. Finansministeren afviste iovrigt ved denne lejlighed at tage stilling til, om bindingen helt eller delvis skulde opha.ves. Det afgorende var, at man ikke forhindrede kredit-institutio- nerne i at finansiere den merimport, som blev en folge of Marshall- hjaelpen. Finansministeren fandt ogsaa en modssetning imellem Bjorn Krafts tale om, at skatteskruen var gaaet i bund, og Thorkil Kristensens bekla- ed For Release 2002/08/14 : CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Approved For Release 2002/08/14 :CIA-RDP83-00415R001700 gelse af, at regeringen. paataenkte skattenedsaettelse for de mindre ind- komster. Bjorn Kraft havde betvivlet, at ophsevelse of skattefradrags- reglen vilde were en fordel for mellemstands-indkomsterne. Dette var rigtigt hvis indkomstbeskatningen for de hojere indkomster skulde varre urorlig, og det var vel dette, der var Bjorn Krafts mening. Det kraftige forsvar for mellemstanden fremtraeder som en camouflage for den be- skyttelse of de storste indkomster og formuer, som Det konservative Folkeparti ojensynlig tilsigter.. H. C. Hansen opfattede Bertel Dahlgaards -udtalelser.om skattefradragsreglen saaledes, at der var mulighed for at forhandle om cendringer her. Videre udtalte H. C. Hansen herom: Vi fra vor side vil fortsat mene, at det bedste vil were en fuldstaendig ophaevelse of reglen om fradrag of sidste aars skat, men det skal indrom- mes, at saafremt det ikke lykkes i hojere grad at udjaevne den kommunale beskatning, kan det varre rimeligt at drofte, om man indtil videre bor bevare retten til at fradrage den kommunale indkomstskat ved opgorelsen of den skattepligtige indkomst.. . H. C. Hansen imodegik endelig Thorkil Kristensens paastand om, at vi i ojeblikket har en for vidtgaaende indkomstudjaevning, som forhindrer, at der foretages en tilstra'kkelig opsparing, Thorkil Kristensen oversaa to ting. Den ene var, at opsparingen her i landet slet ikke forst og fremmest foretages of en line, velhavende klasse. De mange smaa konti i vore ban- ker og sparekasser vidner om, at en meget stor del of befolkningen del- tager i opsparingen. Desuden sker der en betydeiig opsparing indenfor staten, kommunerne, andelsvirksomheder, kooperative foretagender og aktieselskaber. Maalet maatte vxre at faa opsparingen spredt over saa store dele of befolkningen som vel muligt og ikke at tilstr ebe en ulige indkomstfordeling, der samler formuen paa nogle faa hwnder. Det andet, som Thorkil Kristensen oversaa, var, at det ikke alene drejer sig om, hvor stor en del of indkomsten, der opspares, men ogsaa om, hvor stor den samlede indkomst er. Det nytter ikke ved en ulige indkomstfordeling at tilstraebe en foroget opsparingsprocent for de velhavende samtidig med, at man eventuelt skaber arbejdsloshed, hvis dette samtidig betyder en nedgang i den samlede nationalindkomst. Man vilde da faa baade mindre forbrug og mindre samlet opsparing. Hvis genopbygningen her i landet kun kunde fremmes ved at gore indkomstfordelingen mere ulige, vilde Socialdemokratiet ikke varre med i en saadan genopbygningspolitik, men heldigvis var dette jo heller ikke tilfaeldet. Netop ved, at man bestraeber sig paa at give hele foiket andel i genopbygningens resultater, efterhaan- den som de fremkommer, vil man ikke alene fremme genopbygnings- tempoet men ogsaa sikre en mere ligelig indkomstfordeling paa lxn- ge:re sigt.. Handelsminister Krag sagde om det raadgivende udvalg, som Bertel Dahlgaard havde foreslaaet, at regeringen var villig til at forhandle her_ om, lovrigt gav han en ra-~kke oplysninger omkring Marshall-planen, navnlig om arbejdet paa udarbejdelsen of det saakaldte langtidsprogram (som blev omtalt i Socialdemokratiske Noter. sidste nr., side 56). Krag understregede herunder, at i det underudvalg, som havde arbejdet med langtidsprogrammet, var ikke alene myndighederne og erhvervsorganisa- tionerne, men ogsaa arbejdsgiverne og arbejderbevaegelsen repraesenteret. Han advarede imod at overdrive Marshall-hja?lpens betydning. Man kunde naeppe regne med, at der kom Marshall-varer for mere end 300 Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700q ed'For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Nr. 2 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER 115 mill. kr. ind i 1948, hvilket maatte sammenholdes med en total-import paa 3.500 mill. kr. og et total-raadighedsbelob paa nationalbudgettet paa ca. 19.500 mill. kr. Endelig understregede Krag, at de europalske genop- bygningsplaner forudsatte en va_sentlig udvidelse of samhandelen med Qsteuropa, idet det vil varre nodvendigt for at nedbringe underskudet i samhandelen med dollaromraadet, at der skabes mulighed for indkob fra Osteuropa, netop of de varer, som i ojeblikket maa kobes i dollars. I den fortsatte debat om almindelige indenrigspolitiske forhold fandt Gustav Pedersen (S) den 4. november anledning tit at fastslaa, at Knud Kristensen ikke i sine taler var kommet med noget i retning of paastande om, at nu kunde staten lade erhvervene Mare det hele selv. Dette onskede Gustav Pedersen fastslaaet, fordi det stod i en ejendommelig modsa:tning til den agitation, som fares ude i landet. Samme dag lod Bjorn Kraft (K) i en replik tit finansministeren for- staa, at efter konservativ opfattelse vilde den onskede tilbagevenden til sunde pengeforhold medfore en stigning i renteniveauet. Udenrigspolitiken i almindelighed. Under finanslovsdebatten blev ogsaa de udenrigspolitiske forhold be- rort. I smrlige afsnit nedenfor behandles dels Sydslesvigssporgsmaalet, dels forsvarssporgsmaalet og de i forbindelse dermed staaende forhold. Debatten om udenrigspolitiken kom isaer til at dreje sig om Danmarks orientering udadtil, idet baade Knud Kristensen og Ole Bjorn Kraft for- ]angte Mar besked fra regeringen i saa henseende. Desuden onskede 1#jorn Kraft, at det udenrigspolitiske ngevn bleu holdt bedre orienteret, og at der knyttedes et fast sekretariat til dets virksomhed. Hertil svarede uden- rigsministeren, at han senere agtede at fremssette forslag vedrorende denne sag. Endvidere udtalte Bjorn Kraft, at det konservative parti vilde se Danmarks deltagelse i en overenskomst mellem de vesteuropaeiske demokratier som et naturligt maal for dansk udenrigspolitik. Han medgav de nordiske forsvarsforhandlinger sine bedste onsker. Bertel Dahlgaard fremhaevede det nordiske okonomiske samarbejdes betydning og udtalte samtidig, at Nordens folk idemsessigt tilhorte Vestens frie demokratier, men alle yore interesser var knyttet tit, at Vest- europas og Osteuropas forskellige okonomiske systemer kunde indgaa et samarbejde. Efter hans opfattelse vilde Sovjetunionen ikke i det lange lob vicere i stand til at indkapsle Osteuropas okonomi og holde den afson- dret fra forbindelse med den ovrige verden. Aksel Larsen (Komm.) vendte sig paa ssedvanlig kommunistisk maade mod regeringens udenrigspolitik. Han talte om, at samarbejdspartierne. og regeringen gay sig ind under engelsk-amerikansk kommando, og. han bena:gtede, at der skulde fore- ligge nogen angrebshensigt fra Sovjetunionen, eller at Sovjetunionen skulde have til hensigt at gribe ind i vort politiske elier okonomiske liv, hvad han derimod paastod, at vestmagterne gjorde. Om Danmarks udenrigspolitiske stilling udtalte statsminister Hedtoft den 2. november bl. a.: ?- Vi vil fortsa?tte den udenrigspolitiske hovedlinje, der blev indledet her i landet of samlingsregeringen, fastholdt of forrige ministerium og under samme ansvarlige udenrigsministers ledelse viderefort siden vor tiltra?den. Vor straeben er frihedens og fredens sikring, og vi onsker at samvirke med alle nationer -- forst og fremmest med yore skandinaviske broderfolk - for at naa Bette maal.. ved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001 700 lie SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Nr. 2 ... Hedtoft pegede paa, at vi havde troet, at de demokratiske principper havde sejret i storstedelen of verden, men at det var gaaet anderledes. .Vi danske laegger ikke skjul paa, at vi er imod enhver form for ensret- ning og aandelig tvang. Paa dette punkt bekender vi aabent, at vi har taget vort parti paa linje med de ovrige frie demokratiske nationer.. Han pegede videre paa noden i store dele of Europa som havde givet de yder- liggaaende floje lettere spil, og det maatte derfor for demokratiets venner va-re en opgave at bringe landene okonomisk paa fode igen. Tit losning heraf havde De forenede Stater tilbudt deres hjalp gennem Marshall- planen. Danmark tager del i denne plan. Den danske regering havde gerne set, at den havde omfattet hele Europa, og beklager, at Sovjet- unionen og dens forbundsfaeller ikke har onsket at deltage i dette sam- arbejde.. Europas okonomi kunde kun genrejses ved samarbejde mellem de fleet mulige lande, og det var derfor Danmarks ret og pligt at vaere med, Man maatte haabe paa, at det gennem dette genrejsningsarbejde var muligt at d gimme op for de samfundsoplosende tendenser og at styrke de kraefter, der virkede for fred og stabile forhold. Om det lykkes, ved vi ikke, og derfor er det nodvendigt at berede os til de farer, som truer os, hvis den ulykke skulde indtraeffe, at verden paany drages ind i en krig. Udenrigsminister Gustav Rasmussen na:vnte udviklingen i det nordiske samarbejde paa forskellige omraader og udtalte om den danske brigade i. Tyskland, at den frist, indenfor hvilken forhandlinger skal optages om eventuel forlaengelse of dens ophold, var udskudt fra 15. november til 15. december. Han gjorde opma-rksom paa, at det i laengden voldte visse vanskeligheder og bekymringer at unddrage styrkerne i Danmark de 4.000 mand, som var i Tyskland -- rent bortset fra merudgiften derved. Disse danske synspunkter vilde der va?re lejlighed til at fremhaeve overfor englaenderne under de kommende forhandlinger, hvilket vi vil gore i tillid til at finde forstaaelse for dem og i haab om at naa frem til en til- fredsstillende loaning. Endelig redegjorde udenrigsministeren for den danske delegations hoidning paa De forenede Nationers generalforsamling overfor sporgsmaalet om atombombekontrol m. v. I den videre debat tilkendegav saavel Knud Kristensen som Bjorn Kraft utilfredshed med statsministerens svar, idet de onskede en udtalelse om, hvorvidt regeringen vilde arbejde for en .vestlig orientering. eller ej. Hedtoft henviste den 5. november til sine tidligere udtalelser og fojede til: .Det er da umuligt for noget regeringsmedlem i dag at begynde offent- ligt at udtale sig om projekter og sammenslutningsplaner, der maaske nok diskuteres blandt politikere i aviser og tidsskrifter, men som i dette oje- blik ikke er politiske realiteter, og hvis indhold og konsekvenser for os og for Skandinavien vi i dette ojeblik ikke aner det fjerneste om.. Mens Knud Kristensen fortsat spurgte, om regeringen onskede at orien- tere sig i vestlig retning som Norge eller vilde stille sig neutral, erklae- rede Bjorn Kraft dog, at ban ikke vilde forlange of udenrigsministeren eller statsministeren, at de skal afgive en erklaering om, at vi skulde give et tilbud om tilslutning til overenskomster mellem andre stater paa et tidspunkt, hvor disse overenskomster stadigvaek befinder sig under forhandling, hvor vi ikke har faaet noget tilbud om at deltage, og hvor vi ikke kender forpligtelserne, der knytter sig.dertil. Men jeg mener, det Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R0017000 ed For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Nr. 2 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER 117 vilde vaere muligt at fremssette en udtalelse, der klart kunde vise, hvor= dan vor holdning er overfor de bestra:belser, som her udfoldes.. Han slog sig dog tit taals med haabet om, at ministrene ikke vilde udtale sig, fordi de ikke fandt, at stedet og ojeblikket var passende, men han fandt det nodvendigt foregeringen inden laenge at give en orientering, og han mindede om, at den som en mindretalsregering maatte tage hensyn til de andre partier. Denne diskussion gav den radikale Bertel Dahlgaard anledning til at fremsaette folgende bemaerkninger: .Det forekommer mig, at Knud Kristensens og Ole Bjorn Krafts und- ladelse of selv at sige noget som heist konkret om, hvad det er de onsker? med hensyn til landets udenrigspolitik, viser, at det er et uberettiget krav, de stiller til regeringen, at den i dag skal prmcisere, fastlaagge den udenrigspolitiske linje. Noget saadant tror jeg heller ikke vilde vMre i landets interesse. Jeg anser statsministerens og udenrigsministerens ud- talelser under de forhaandenvserende forhold for fuldtud akceptable.. I en senere replik fastslog statsministeren endelig, at det ikke i dette ojeblik var nogen nyttig opgave for en dansk statsminister at forsoge paa at give de andre nordiske lande. karakter, og han fandt, at den forste opgave, vi har, er at skabe klarhed over mulighederne for et naermere skandinavisk samarbejde. Sydslesvig. Under finanslovdebatten blev vedrorende Sydslesvig isaer rundbords- konferencen i London 18.-23. oktober omtalt, og der blev fra alle sider tilkendegivet tilfredshed med, at den var kommet i stand, ligesom baade Bjorn Kraft og Thorkil Kristensen fremsatte udtalelser, der tydede paa en vis forventning til de resultater, som efter konferencen kunde opnaas i retning of en forbedring of sydslesvigernes stilling. Endvidere omtaltes valget i Sydslesvig den 24. oktober, om hvilket baade Knud Kristensen, Thorkil Kristensen og udenrigsministeren fremhaevede, at det i betragt- ning of det stserke tyske pres var beundringsveardigt, at Sydslesvigsk For-. ening holdt stillingen saa godt, som tilfa;ldet var. I den del of udenrigsministerens redegorelse den 2. november som omfattede Sydslesvig, gav han forst en oversigt over, hvad der var sleet de sidste maaneder, navnlig anerkendelsen of Sydslesvigsk Vaelgerfor- ening og tilladelsen til at udgive en tysksproget avis. Om rundbords- konferencen udtalte han bi. a.: .Den danske delegation fremhsevede under forhandlingerne de tre sporgsmaal, der er hovedproblemerne, nemlig sikringen of den dansk- sindede befolknings rettigheder, fjernelse of flygtningene eller i hvert fald en lettelse of fiygtningetrykket og administrativ adskillelse of Syd- slesvig fra Holsten. Vi blev modt med stor velvilje hos de britiske for- handlere, og der er ingen tvivl om, at den meningsudveksling, der fandt sted paa konferencen, har bidraget til at fremme den gensidige forstaaelse of problemerne. Som naturligt er, blev de vanskeligheder, de britiske myndigheder staar overfor i Tyskland, fremhaevet of de britiske forhand- lere, saaledes som det ogsaa for er sket. Det var ikke den britiske rege- ring alene, der havde ansvaret for udviklingen syd for graensen. Det vanskeligste sporgsmaal var sporgsmaalet om den administrative adskillelse. Paa dette punkt har det jo hidtil ikke vaeret muligt at traenge igennem med yore onsker, og det lykkedes heller ikke paa denne konfe- 118 Approved For 110m2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700 MOKRATISKE NOTER Nr. 2 rence, men derfor er det ikke udelukket at diskussionen om dette sporgs- maal, som den fandt sted pas konferencen, vil kunne faa sin betydning. Etter min mening har den stedfundne meningsudveksling, der var grundig, fri og aabenhjertig, vaeret nyttig.. ,Sagen er ikke afsluttet med konferencen i London. Den gaar videre, og regeringen vil i den kommende tid gore sit til, saavidt det staar til den, at sage de foreliggende sporgsmaal bragt naermere til en tilfreds- stillende losning.. . Overfor et sporgsmaal fra Bjorn Kraft understregede udenrigsmini- steren meget staerkt, at det ikke senere burde kunne medfore straf eller ubehageligheder for de danskorienterede sydslesvigere, at de i tiden siden befrielsen har fulgt den linje, de her, Foranlediget of et sporgsmaal fra Knud' Kristensen oplyste undervis- ningsminister Hartvig Frisch den 4. november om bevillingen til det kul- turelle arbejde i Sydslesvig, at han havde faaet den forhojet fra 2 mill, kr. til omtrent 2,6 mill. kr. Det var derfor uberettiget at tale om en ned- skmring. Hojst kunde der were tale om en nedskaering i forhold til de 3,6 mill. kr., som' var onsket, og som man ikke havde ment at kunne gaa med til. Det var Frisch's og regeringens hovedsynspunkt at man var villig til at yde effektiv stotte til alt aegte dansk kulturarbejde i Sydsles- vig, der ikke har statspolitisk sigte. Forsvarssporgsmaalet. Under finanslovdebatten blev forsvarssporgsmaalet kun omtalt ganske kort of partiernes ordforere, og der fremkom ikke fra deres side nogle nye synspunkter, bortset fra, at Bertel Dahlgaard onskede en uvildig undersogelse af, om det indkaldte mandskabs tid blev anvendt paa en fornuftig og nyttig maade. Undersogelsen burde foretages gennem et ud- valg, hvori ogsaa kyndige civile fik swede. I sit svar den 5. november oplyste forsvarsminister Rasmus Hansen, at man deswerre var nodt til i stor udstraekning at anvende ganske unge befalingsmaend, og at dette kunde ove indflydelse paa udnyttelsen of de vaernepligtiges tid. Regeringen har hele tiden regnet med, at den of Dahlgaard nasvnte opgave maatte tages op of forsvarskommissionen. Det vilde vaere naturligt, at kommissionen fik lejlighed til at tage stilling til, om den selv som helhed bor beskaeftige sig med sp?rgsmaalet, eller det skal underkastes en undersogelse gennem et saerligt udvalg. Iovrigt om- talte forsvarsministeren kort forsvarskommissionens arbejde, der ikke vil kunne tilendebringes saa hurtigt, at en ny forsvarsordning kan foreligge inden nytaar. Det betod dog ikke, at genopbygningen of forsvaret vilde blive stillet i bero. Til understregning heraf oplyste han, at den svenske regering har tilbudt Danmark at laane saa mange geva:rer med ammuni- tion, at det vilde va?re muligt at da kke hjemmevaernets behov og des- uden faa at antal gevaerer til raadighed for haeren. De forste 20.000 vil komme tit Danmark inden nytaar. Der var sluttet kontrakt om indkob of uniformer, better, patrontasker m. v. til udrustning at et hjemmeva;rn paa indtil 100.000 mand. Hos Dansk Industri-Syndikat var der til haeren, sovaernet og hjemmevaernet bestilt 9.000 maskingevaerer, som vil komme til at koste ca. 25 mill. kr. Endelig forbereder regeringen en undersogelse of mulighederne for at faa afsluttet kontrakt om anvendelse of 20 mill. Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700 Nr. 2 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER 119 kr. til indkdb of jet-jagere. Opbygningen of flyvevaabenet var blevet for- sinket at, at der for tiden var for faa flyvemekanikere til raadighed, Forsvarsministeren udtalte til sidst, at det maatte vaere indlysende for enhver, at den skandinaviske forsvarskommissions forhandlinger kan komme til at paavirke forsvarskommissionens overvejelser, og at dens resultater maaske endog vil faa en meget vaesentlig indflydelse paa den danske kommissions overvejelser. Om de nordiske forhandlinger erklserede statsminister Hedtoft i?vrigt den 2, november, at den danske regering deltager heri med den aerligste vilje til at naa et positivt resultat, og at en eventuel skandinavisk mili- ta:raftale saavel som andre sikkerhedsforanstaltninger, der maatte blive aktuelle, naturligvis maatte va;re i pagt med vort medlemsskab i De for- enede Nationer. Han udtalte videre: ,Enhder tale om, at regeringen vil engagere vort land i det, man kalder en ,angribskrig., er selvf(lgelig fuldstsendig usandfa:rdig. Den danske regerings politik dikteres ikke of den ene eller den anden magtgruppe, men alene of hensynet til, head der tjener Danmarks interesser og under hensyntagen til yore pligter og vort ansvar som medlem of f--llesskabet of de frie nationer, vi ?nsker at tilh?re, Vi har fremfor alt eet ?nSke: at freden i verden maa kunne bevares, og at der trods alt maa kunne findes udvej til at bygge bro over modsaetningerne mellem de stormagter, der bliver afgorende for krig og fred,. Angrebene paa Busch-Jensen. Som det fremgaar of sidste nummer of Socialdemokratiske Noter., side 33, behandlede Folketinget den 21. oktober en kommunistisk fore- sporgsel ang. Wright, Thomsen & Kier-sagen (i det folg. kaldt WTK-sagen), Aksel Larsen var ikke tilfreds med sagens udgang ved denne lejlig- hed og rettede den 29. oktober under finanslovdebatten en ny raekke angreb paa justitsminister Busch-Jensen. Indledningsvis antydede han, at der skulde findes korruption i politiet, og at der var ledende politima:nd, som ikke havde rent mel i posen.. Han paastod, at justitsministeren i sine udtalelser til pressen om politifuldmaegtig Leiters anholdelse den 22, oktober havde udtalt sig 1 strid med sandheden, og at det samme var tilfa;ldet med nogle of justitsministerens udtalelser den 21. oktober om WTK-sagen, idet justitsministeren havde sagt, at sagen var blevet behand- let paa normal maade, og at det var ulovligt at genoptage efterforsk- ningen. Endelig bebrejdede Aksel Larsen justitsministeren, at ban ikke havde oplyst, at krisepolitiet havde henlagt prissagen mod WTK med den begrundelse, at sagen var forseldet. Han sluttede med at stille f?1- gende dagsorden: ,Idet Folketinget g?r justitsministeren opmaerksom paa, at ikke blot visse of hans offentlige udtalelser vedr?rende den seneste anholdelse of Leifer, men ogsaa visse of hans udtalelser i Folketinget den 21. oktober ikke er i overensstemmelse med kendsgerningerne fortsa?tter tinget be- handlingen of forslaget-til finanslov.. ' Efter en kort forhandling mellem partierne vedtog Folketinget med 106 stemmer mod 7 kommunistiske stemmer fylgende dagsorden: ,Idet Folketinget afventer justitsministerens redeg?relse senere under flnanslovsdebatten for sine under denne debat omtalte udtalelser, fort- szetter tinget debatten om det foreliggende lovforslag. Dermed var Aksel Larsens.dagsordensforslag bortfaldet. Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-004 t5R001700 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Justitsministeren gav sin redegorelse den 4. november. Han slog straks fast, at han ikke havde ansvaret for justitsministeriets beslutning of 13. december 1946 om, at der ikke skulde rejses tiltale mod W.TK. Ansvaret ' herfor laa alene hos bans forgaenger. Men justitsminister Busch-Jensen redegjorde indgaaende paa grundlag of sagens akter for sagen, saaledes som den havde foreligget til jWtitsministeriets bedommelse. Naar han ikke tidligere havde oplyst, at krisepolitiet havde henlagt prissagen, skyldtes det simpelthen, at han ikke havde haft kundskab derom. Man maatte jo have i erindring, at det var en sag, han ikke havde haft med at gore; den var afgjort for hans ministertid, og han kunde kun give de oplysninger, som han kunde fremskaffe paa grundlag of de foreliggende akter. Justitsministeren dokumenterede endvidere, at han ikke den 21. oktober havde sagt, at sagen var blevet behandlet paa normal maade. Det var derimod Venstres ordforer, Thisted Knudsen, som havde udtalt sig saaledes, hvad Aksel Larsen meget vel havde vvaret opmaerksom paa. Justitsministeren gennemgik derefter Aksel Larsens forskellige klage- uunkter. Det var ikke rigtigt, at statsadvokat Carl Madsen, som havde haft sagen indtil sin uheldige biltur, var blevet presset til at antage revi- sor Boytler. Rigsadvokaten havde foreslaaet ham at antage Boytler, og Carl Madsen havde selv senere i et brev erklaeret, at han ikke havde naeret betaenkelighed ved at tage henstillingen til folge. Det var urigtigt, at den statsadvokat, som efterfulgte C. M., Roepstorf, f, havde faaet ordre til at afgive en bestemt indstilling om sagen. Man havde fra justitsmini- steren og Rigsadvokaturen presset paa for at faa sagen hurtigt frem, og { derfor havde Roepstorff ikke naaet at gennemlaese den og kunde folgelig ingen indstilling afgive. Men i forvejen havde Carl Madsen jo - som naevnt i Socialdemokratiske Noter. nr.1 - erklaeret, at efterforskningen i det store og hele var afsluttet, og at der kun var et revisionsmEessigt arbejde tilbage. Justitsministeren fastholdt, at der var Hojesteretspraksis for, at i sager of denne art kunde ny politimaessig efterforskning kun ivaerksaettes, naar der forelaa saerlige holdepunkter for, at der. derved kunde tilvejebringes nye bevisligheder. Det var of Aksel Larsen haevdet, at revisor Boytler var kendt for upaalidelighed paa det tidspunkt, da han blev antaget i WTK-sagen. Justitsministeren naevnte de to sager of mindre vasentlig betydning, som havde foreligget. Den ene of disse var den saakaldte Yding-sag. Stats- advokat Carl Madsen havde haft papirerne (5 bilag) til gennemsyn ved- rorende B?ytlers forhold til denne sag, og han havde derefter i et brev bl. a. skrevet: Jeg er enig i, at der ikke - selv om Boytler har begaaet visse objektive fejl - kan siges at vaere fremkommet noget, som kan be- tegnes som odiost_. Aksel Larsen havde den 21. oktober citeret et for Boytler graverende protokollat fra forhandlingerne i Varedirektoratet. Dette protokollat var tilstillet Carl Madsen den 13. juli 1946, men det fandtes ikke i sagens akter, da sagen efter Carl Madsens fratraeden blev tilsendt Rigsadvokaten. Forst langt hen i 1947 var ministeriet blevet bekendt med en afskrift. Men paa Land og Folk. havde man protokolla- tet! Justitsministeren spurgte Aksel Larsen, om han kunde gore rede for protokollatets vandringer! Busch-Jensen var kommet til den overbevis- ning, at der ikke i WTK-sagen var truffet nogen afgorelse ud fra andre end rent saglige grunde. Men han betonede atter, at han ikke havde an- svaret for dens behandling. Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R00170008 ed For IRgkpase 2002/08/140 f L MsQp4gfR001700080004-Oi2r Om Leifers anholdelse den 22. oktober og om sine udtalelser i dean forbindelse forklarede justitsministeren i overensstemmelse med sin er- klaering til dagspressen den 25, oktober (se Socialdemokratiske Noter. nrr, 1, side 50). Justitsministeren havde givet besked paa, at Leifer om fornodent kunde anholdes. Deane besked var opfattet som en ordre om straks at skride til anholdelse, hvilket justitsministeren forst bagefter blev klar over og starrkt beklagede. Da justitsministeren om aftenen den 22. oktober efter Leiters anholdelse blev vaskket at journalisterne, og han havde erklaeret intet at kende til sagen, havde han alene anholdelsen for oje, og det var i overensstemmelse med sandheden, at han paa dette tidspunkt intet kunde vide om, hvad der havde bevirket, at man saa hurtigt og paa dette tidspunkt var skredet til anholdelse. Ogsaa paa dette punkt kunde han saaledes afvise Aksel Larsens beskyldninger. Endelig tilbageviste justitsministeren ogsaa Aksel Larsens beskyldninger mod for- skellige ledende politifolk, som allerede var reriset ved en sa:rlig kom- missionsdomstol. Da Aksel Larsen derefter samme dag behandlede justitsministerens svar, var han kendelig mat. Han erkendte f. eks., at hvis man gennemgik hans taler i debatten med justitsministeren og ledte med lup, kunde man sikkert finde mange ting, hvorom. man kunde sige, at de ikke stemte 100 pct. overens med, hvad der virkelig er foregaaet eller staar i dokumenter, han ikke kendte. Han oplyste, at det efterlyste protokoliat fra Prisdirek- toratet var tilsendt Land og Folk. anonymt. Det var almindelig ventet, at han vilde slutte med et nyt dagsordensforslag - i stedet for sluttede han med et digt of Otto Gelsted!. Digtet begynder saaledes: Mosekone og maanemand modtes og sang: Lad os koge of lys og taage noget, der kan forvirre de dumme og aergre de kloge! Lad os dreje sandheden vrang, lad os gore det kloge dumt, lad os bojde det rette krumtl. Mand og mand imellem i Folketinget spurgte man, om dette skulde vaere kommunisternes program! Dagen efter kom Aksel Larsen igen i lidt bedre kamphumor og angreb paa to nye punkter. Dels fremh2evede hans at ingenior Millner, der som statens repraesentant havde haft Teed WTK at gore i det saakaldte Born- holms-forhold, havde udtalt til Bornbolms Avis., at der skulde were en ukorrekt enkelthed i ministerens redegorelse om WTK's Bornholm-for- hold; dell meddelte han, at statsadvokat Carl Madsen havde udarbejdet den kloge, han i juni 1947 havde indsendt tit justitsmi*iisteriet vedro- rende WTK, i noje samarbejde med den nuvserende justitsminister. Hertil avarede justitsminister Busch-Jensen, at han vedrorende WTK-sagen havde refereret korrekt, hvad der fremgils at ministeriets akter, og at den paaviste uoverensstemmelse iovrigt var ganske -ivmsentlig. Han. bekraef- tede, at Carl Madsen 1 1947 havde ,facet anfaegtelser vedrorende WTK- sagen, og at' Carl Madsen havde henvendt sig til ham.. Han havde ikke kunnet gore andet end at henvise Carl Madsen tij at gore justltsmini- steriet opmaerksom paa sit syn paa sagen,.Justitsrninisteren hmvdede dog, at udtrykket noje samarbejde. i denne forbindelse ikke var dakkende. 122 Approved Forge ocag /f4TPiCIA-RDP83-004ti5R001700 Denne gang sluttede Aksel Larsen med at fremsaette folgende dagsordens- forslag: ,Idet tinget fastslaar, at justitsministeren gennem sine redeg?relser har vildledt tinget og offentligheden, fortsaetter tinget,behandlingen of for- slaget til finanslov.. Dette dagsordensforslag blev afvist fra alle sider, idet man henholdt sig til, at der gennem prissagens genoptagelse og det sagsanlaeg, der of justitsministeriet er rejst mod Land og Folk., vil blive skabt den klar- lied, som var forn?den. I?vrigt havde partiernes ordfirere paa et tidligere tidspunkt taget Busch-Jensens redeg?relse til efterretning, for enkeltes vedkommende dog med nogle spydige bemserkninger om ministerens udtalelser til pressen i anledning of Leifers anholdelse. Aksel Larsens dagsorden blev forkastet med 88 stemmer mod 7 kommunistiske stemmer. Under debatten gjorde Axel Kristensen (V) opma!rksom paa, at Aksel Larsen den 21. oktober som bevis paa det utilborlige i WTK's forhold havde citeret uddrag of nogle festtaler ved nogle arbejders aflevering til tyskerne. Aksel Larsen havde angivet, at citaterne stammede fra et of WTK udgivet festskrift, skrevet of en i dette firma ansat mand, Herluf Andersen. Axel Kristensen havde straks gjort Aksel Larsen op- maerksom paa, at dette var forkert, og Aksel Larsen havde ogsaa i sin tale den 29. oktober dementeret. udtalelserne, men paa en saadan maade, at det ikke var noget klart dementi. Nu oplyste Axel Kristensen, at talerne var hentet fra en bog med titlen Feltpostnummer L 10.490 BL., udgivet of tyskerne, tilegnet den tyske baustelleiter Carl Bruns og skrevet paa tysk. Manden, der udgav den, er nu straffet, og han blev indlagt for delirium i 1942. Det var altsaa fra en kilde of denne beskaffenhed, Aksel Larsen hentede sit 'angrebastof paa WTK! OpgOret med kommunisterne. Under flnanslovdebatten fandt der. naturligt et opg?r sted med kom- munisterne i anledning of Aksel Larsens tale til centralkomiteen den 18. september, refereret i Land og Folk. den 25. september. Desuden fandt finansminister H. C. Hansen anledning til at saette kommunisten Alfred Jensen paa plads. Om Aksel Larsens tale erkizerede Gustav Pedersen (S), at der ikke var noget overraskende i den. Naar Aksel Larsen i talen kraevede kamp mod reformisme og opportunisme, vil det jo i virkeligheden sige, at han kraevede kamp imod det, han i 1945 forlangte, at Socialdemokratiet skulde gaa ind for. Aksel Larsen vil nemlig nseppe bensegte, at det vilde have vaeret opportunisme at danne samlingsregering f. eks. med Det konser- vative Folkeparti, hvilket han dengang var talsmand for, ligesaa lidt som han vil kunne nargte, at det er reformisme at tage de sociale for- bedringer, det er muligt at faa. Endvidere slog Gustav Pedersen fast, at Aksel Larsen havde advaret kommunisterne imod at blive forra:dere mod Sovjetunionen. Konsekvensen heraf maa vaere, at danske kommunister ikke blot skal vaere beundrere of Sovjetunionen eller venner of den. De skal Whore den, oven i k?bet saa fast, at de ikke under nogen form kan have anden mening end den, som er legaliseret of det sovjetrussiske stats- styre. At de netop derved kan blive sserligt egnede til at vaerne Danmarks nationale selvstaendighed, maa sikkert ogsaa for kommunisterne lyde som et mirakel.. Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700 d For R*Igase 2002/08/1 ocgj&-Mc>PRg4ispice4n05RO01700080004-0 123 Om det samme forhold udtalte Bjorn, Kraft (K), at .konsekvensen of de tilkendegivelser, der nu aabent foreligger, er den enkle, at man ikke la'ngere kan refine med det kommunistiske partis loyalitet overfor landsmandsskabet.. Under henvisning til Alfred Jensens tidligere ud- talelser om, at kommunisterne' ikke vilde give een ore til det danske forsvar, erklmrede Bjorn Kraft, at det aerede medlem forhaabentlig efter denne erklaering selv indsaa, at han ikke lsengere havde noget at gore i forsvarskommissionen. I sit svar paa disse angreb erkla?rede Aksel Larsen, at han ikke kunde begribe det postyr, talen havde vakt. Hvad staar der of synspunkter, som vi kommunister ikke altid bar vedkendt os? spurgte han. Der var 1 talen noget nyt i vurderingen a2 de sidste par aars begivenheder og de taktiske vurderinger, men hvad selve det principielle angik, fandt man ikke noget nyt i den. Han bestred, at han havde fraskrevet sig nogen ret til selvtaenkning, og skod sig ind under, at talen var indledningen til en diskussion og satte en raekke problemer under debat, men at den ikke var slutord i denne diskussion. Iovrigt sogte han at forsvare sig ved at havde, at de andre partier, og navnlig da det konservative, havde opgivet enhver selvtaenkning i forholdet til vestmagterne. Hans egne udtalelser om forraederi mod Sovjetunionen sogte han at afsvaekke derved, at man jo ikke alene kunde vaere forrseder mod at land, men ogsaa mod sin sag, mod den frihedens sag, man hylder, og mod socialismen. Fra kommu- nistisk side havde man talt om Sovjetunionen som et land, der havde virkeliggjort socialismen, og som var forkmmper for fredens sag, og man ville ikke fra kommunisternes side vaare forraBdere mod socialismen eller freden! Han sogte altsaa i en vis forstand at afsvaekke de synspunkter, han havde anlagt 1 talen, og ligesom komme bort fra den. I opgoret med Alfred Jensen den 5. november pegede finansminister H. C. Hansen paa, at de kommunistiske skattestandpunkter havde vaeret meget forskellige. I marts maaned havde Alfred Jensen i en mindretals- udtalelse i betaankningen om skattelovene foreslaaet at nedaaxtte skatten for skattepligtige indkomster indtil 2.000 kr. med 20 pet., og at man skulde .nedsmtte den beregnede skat for indkomster mellem 2.000 og 4.000 kr. med 10 pct. I Land og Folk. foreslog kommunisterne, da Rigadagen var hjemsendt, at ingen almindelig indtaegt maatte betale mere I skate pr. krone, end man gjorde for krigen. Og nu havde Alfred Jensen forelagt et foralag i Rigsdagen, hvorefter der skulde ske en nedsaettelse p4a 50 pct. for de skattepligtige indkomster indtil 5.000 kr., og at der skulde va?re en faldende procentsats for nedsmttelsen for indtaegter mellem 5.000 og 9.000 kr. Det var altsaa forelobig tre forskellige forslag, og det var tyde- ligt med det hele, at hensigten ikke var at opnaa resultater, men kun at gore propaganda, Ved samme lejlighed imodegik H. C. Hansen iovrigt Alfred Jensens insinuation om, at man ved gallupundersogelsen om be- folkningens stilling til genopbygningen kun skulde have spurgt social- demokratiske tillidsmaend. Det var naturligvis udelukket, at der var tale om et socialdemokratisk nummer.. Senere under debatten fastholdt H. C. Hansen Alfred Jensens avin- gende standpunkter overfor forhojelsen of tjenestemandslonninger m. v. Han havde forst haevdet, at forhojelsen of tienestemandslonningerne var sket, fordi regeringen erkendte, at pristallet ikke var rigtigt. Efter at H. C. Hansen havde dokumenteret, at denne paastand var forkert, og at Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415 R001700080004-0 124 Approved Fors jj JPAQ/4.j1pIA-RDP83-004a5R00170 forhojelsen skyldes misforholdet mellem tjenestemandslonningerne og de private erhvervs lonninger, gik Alfred Jensen over tit at haevde, at det tillEeg, man vilde give aldersrentemodtagerne, i hvert fald viste en er- kendelse af, at pristallet var forkert, Dertil havde H. C. Hansen forklaret, at der alene var tale om fra 1. oktober at, give den forhojelse, som det nuvaerende pristal havde berettiget fra 1. april. Efter at vaere traengt ogsaa paa dette punkt, opfandt Alfred Jensen saa en ny soforklaring i stedet for at erkende sin fejltagelse. Angrebet't)aa Statsradiofonien Under finanslovdebatten blev der of to venstremaend, nemlig Anker Lau og Harald Nielsen, fremsat angreb paa radioen. Anker Lau haevdede, at folk, der staar radioen naer, kan fortselle maerkelige ting? om, hvor- ledes man derude naermest forsumper i en ensidig, partipolitisk propa- ganda.. Denne udtalelse gav undervisningsministeren anledning til at erklare at dette var en meget alvorlig sag, og at han godt kunde forstaa, .at radioraadet i et mode den 2. november, hvori blandt andet deltog redaktorerne Quist og Ree og folketingsmand Laur. Pedersen (alle ven- stremaend), enstemmigt har vedtaget at henvende sig til undervisnings- ministeren, dels med en beklagelse over de ubefojede sigtelser, dels med krav om, at det aerede medlem enten maa meddele, hvem han sigter til vied sine ord, eller ogsaa fremkomme med en undskyldning.. Anker Lau foretrak at fremsaette en beklagelse af, at hans ord var opfattet paa en maade, han aldeles ikke havde tilsigtet. Harald Nielsen fremdrog en raekke eksempler, som efter hans opfat- telse skulde bevise, at radioen havde socialdemokratisk slagside. Herpaa svarede Bomholt, som erkleerede, at radioen selvfolgelig skulde bringe politisk stof, og at ligeligheden maa gennemfores paa de store linjer og ikke saaledes, at enhver anskuelse straks paa gammeldags skolemester- maner skulde have in kommentar i form of den modsatte anskuelse, Han pegede paa, at serien Fra gammel til ny liberalisme. som talere og som medarbejdere ved den udgivne grundbog udelukkende havde haft libera- lister, Forst, da udsendelserne i tilknytning til bogen var sluttet, havde man haft en diskussion, hvori ogsaa ikke-liberalister deltog. Overfor kri- tiken of 1. maj-udsendelserne fremhaevede Bomholt, at landbruget var det eneste erhverv, som havde en regelmaessig maanedlig erhvervsoversigt plus en stor maengde andre faste udsendelser. Udsendelserne .Hvis jeg havde ham her. havde redaktor Rechendorff ved Berlingske Tidende. faaet ideen til, og det var ham, som gennemforte den. Den var startet med davaerende justitsminister Elmquist, og det var.vel naturligt, at den siddende regering fik en ret stor prioritet i disse udsendelser..I serien ,.Mennesket bag politikeren. havde hidtil talt 12 socialdemokrater, 9 venstremaend plus i naer fremtid Knud Kristensen, 6 konservative, 3 radi- kale, 2 kommunister, 2 retsstatsfolk og 1 medlem of Dansk Samling. Sam grundlovstalere fra studiet havde siden 1940 medvirket 3 socialdemokrater, 3 venstremsend, 3 konservative og 2 radikale.. Det kunde ikke undgaas, at regeringens medlemmer taler i radio i et vist omfang. Det gjaldt ikke mindst under Venstre-regeringen. I juni maaned 1947 havde folgende Venstrepolitikere haft radioudsendelser: Axel Kristensen (3 gange), Erik Eriksen N. Chr. Christensen, kirkeminister Hermansen, landstingsmand Jeffsen Christensen, arbejds- og socialminister Sonderup (sidstnMvnte 2 gange) og statsminister Knud Kristensen. Endelig naavnte Bomholt, at der Approved. For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R d For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Nr. 2 SOOIALDEMOKRATISKE NOTER 125 blandt medarbejderne til en grundbog om folkestyret gennem 10& ear ikke findes nogen socialdemokrat, og at der i tilknytning til bogen skulde tale 3 socialdemokrater, 4 venstremsend, 2 konservative og 2 radikale. Retsforbundets stilling. Mod slutningen of flnanslovdebatten kom Retsforbundets ordforer, dr. Starcke, ud for ret haarde angreb, der i nogle oplysende glimt gav et godt indtryk of dette partis agitation, Starcke havde henvist til Belgien som et land, der havde ophaevet restriktionerne og havde langt bedre forhold end Danmark. Herpaa sva- rede handelsminister Krag den 4. november. Han oplyste, at detailpris- tallet 1 Belgien fra 1937 til sommeren 1948 er steget fra 100 til 396. Den tilsvarende stigning i Danmark har va'ret fra 100 til 170. En Bros-priserne i Belgien er steget fra 100 til 392, i Danmark fra 100 til 218. I Belgien laa industriproduktionen i sommeren 1948 7 pct. lavere end for krigen, i Dan- mark ligger den 23 pct. hojere. Baade 1 Belgien og Danmark er antallet arbejdslose reduceret betydeligt i forhold til for krigen, men medens Bel- gien stadig har halvdelen of det antal arbejdslose, man havde for krigen, naar der regnes med det aarlige gennemsnit, er vi i Danmark nede paa '/a of arbejdslosheden for krigen - og saa er der endda herved taget hensyn til aendringerne i den danske arbejdsloshedsstatistik. Krag understregede, at.han ikke med disse bema_rkninger vilde kritisere den forte politik i Belgien, hvor maaske ingen anden politik havde vaeret mulig, men havde anfort tallene for at vise den letbenethed, hvormed Retsforbundet argu- menterede. Samme dag gjorde Laur. Pedersen (V) opmaerksom pas, at ifolge Rets- forbundets program skal vi ingen aldersrentelovgivning have, ingen til- skud tit sygekasser, ingen offentlige sygehuse, og det offentlige skal ikke give tilskud til undervisning tit skoler, universiteter o. s. v. Paa denne maade kunde man naturligvis nok ssette udgifterne ned, men befolkningen burde ogsaa have at vide, hvad folgerne vilde blive. Herpaa svarede Starcke, at han ikke paa dette tidspunkt havde tid til at gennemgaa Rets- forbutidets program, men at hovedlinjen var den, at partiet fortt vilde gennemfore de okonorriiske reformer, og near disse var gennemfort, vil vi gaa til an afvlkling of den sociale. lovgivning og alt det andet, som folket'bedre kan ordne end staten.. --- Denne forklaring indebEerer i hvert fald, at Retsforbundet ikke kan begynde, med den gkonomiske reform, som hedder skattelettelser of betydeligt omfang, for skatter er Jo nod- vendige saalaenge den sociale lovgivning, bestaarl Ogsaa Bertei Dahlgaard paaviste folgerne of Retsforbundets politik., Han opholdt sig ved Retsforbundets krav om, at tilskuddet til nedbrin- gelse of priserne paa levnedsmidler skulde bortfalde. Han sagde herom: .Dersom vi med eet slag foranledigede, at prisen paa disse livsforno- denbeder steg -, saa,vilde ikke blot enhver of de fattigste familier der- igennem faa en foroget aarsudgift paa 2-300 kr., men pristallet,vilde stige med 12 points, hvilkst igen vilde have til folge, at lonningerne automatisk gik i vejret, antagelig med en samiet sum paa 200 mill. kr. aarlig. Denne lonforhojelse vilde atter medfore ogede produktionsomkostninger teed en deraf folgende vareprisstigning paa mellem 200 og 3Q0 mill. kr.; hertil vilde endelig foje sig nye store millionudgifter til tjenestemen dene,'men dermed var virkningerne ikke udtomt. 1Derane forogelse of produktions- omkostningerne vilde atter betyde en ringere konkurrenceevne overfor, den ovrige verden.. Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R00170 126 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Nr. 2 Hr. Bertel Dahlgaard fojede hertil, at vi altsaa vilde vaere kommet op paa et for h?jt niveau, naar konjunkturomslaget ude i verden skete, U. v. s. den samme stilling, som vi var i efter fq rste verdenskrig, og som endte i 20'ernes krise og krak. Overfor alt dette vilde statskassens bespa- relser ved tilskudenes ophaevelse kun veje lidet. Afviklingen af tilsku- dene maatte ske, efterhaanden som sendringer i prisforholdene gjorde det muligt uden skadelige f?lger for landets ?konomi. Senere sammenlignede Bertel Dahlgaard dr. Starcke med den ?kono- miske mirakeldoktor, landinspekt?r Kristiansen i Brande. Hundreder of mennesker, der lob efter Kristiansen i 30'erne, kan i dag slet ikke forstaa det. Vi lever nu atter i en syg tid, der altid f?lger sine mirakeldoktorer, for hvis virksomhed man jo ikke kunde sa:tte graenser, saaledes som lsege- loven satte granser for kvaksalvernes praksis. Senere gjorde Bertel Dahl- gaard overfor Starckes krav om alle restriktionernes ophaevelse opmserk- som paa, at restriktionernes ophaevelse saavel under besaettelsestiden som nu vilde medf?re et sammenbrud of Danmarks betalingsforhold overfor udlandet. Herhjemme vilde deres ophaevelse have medf?rt et priskaos, som vilde have udleveret hele den almindelige befolkning til det mono- pol, som besiddende of varer har i en varehungrende verden. Men kunde derfor godt betegne dr. Starckes agitation som baade uansvarlig og uveder- haeftig. Det radikale Venstre var saa sandhedskaerligt, at det ikke under den verdenskrig, vi havde oplevet, gik ud til befolkningen og sagde, at frihandel kan gennemfy res. I det hele taget nedlod Det radikalp Venstre sig ikke til at gaa ud og lyve for befolkningen. Endelig kan naevnes, at Starcke ved afslutningen of finanslovdebatten pr?vede at lave et nummer ud of sp?rgsmaalet om kropsvisitation, idet han stillede f?lgende forslag. til dagsorden: .Idet Folketinget overfor finansministeren og justitsministeren fast- slaar, at der ikke findes lovhjemmel for toldvaesenets kropsvisitation of rejsende, gaar tinget over til fortsat behandling of finansloven.. Finansminister H. C. Hansen betegnede dagsordenen som en fastelavns- forni jelse paa baggrund af, at han havde bebudet at ville komme med et forslag om den naevnte sag i l?bet of meget kort tid. Dagsordenen blev da ogsaa forkastet med 93 stemmer mod 5. 15 undlod at stemme, nemlig kommunisterne og jiogle venstremmnd. Kommentarer til finanslovdebatten. Bortset fra de omraader, som naevnes under sa:rlige overskrifter i det folgende, fulgte pressens kommentarer til finanslovdebatten i saa h?j grad de samme linjer som partiernes ordf?rere at der ikke er grund til nogen mere udt?mmende gennemgang heraf. DA kan naevnes, at venstre- pressen paastod, at regeringen var for meget besjaelet of en vi alene vide.-mentalitet, samtidig med, at den samme presse ogsaa hwvdede, at regeringen var usikker og paa jagt efter en politik., baade naar det drejede sig om Danmarks ?konomiske forhold og om de udenrigs forhold. Venstrepressen fandt ogsaa ud af, at Bertel Dahlgaards diskussion med finansminister H. C. Hansen om skattefradragsreglen viste, at de radikale i dette sp?rgsmaal var paa skred over mod den socialdemokratiske op- fattelse. Baade den radikale og den konservative presse haeftede sig ved den Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700Q~ ved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Nr. 2 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER 127 sa'rlige form, som Knud Kristensen gav sin finanslovtale, og konstaterede, at man stod overfor en mend, der fortrod. I den samme presse blev det slaaet fast for 117. gang, at Knud Kristensen selv var skyld i, at han bleu sat fra styret. Endvidere haeftede man sig ved, at Venstre modte med flere ordforere i debatten. Under den spydige overskrift en treflojet skaerm. skrev .Skive.Folkeblad. (R.) den 30. oktober bl. a.: Man ser jo of og til folk mode med Here forsvarere, men det er dog vist kun, naar deres sag staar meget slet.. Det konservative Fyens Stiftstidende. skrev den 3I. oktober, at d'herrer Thorkil og Knud Kristensen overraskede ved at tale om saa nogenlunde det samme.Man fristes derfor til at tro, at Venstre har praesenteret offentligheden for to ordforere, for at der skulde vaere noget for enhver smag.. I sin politiske maanedsoversigt i Fyns Venstreblad. skrev den forhenvaerende radikale folketingsmand Johs. Christiansen den 3. november bl. a. folgende: .Grundtonen i debatten fremsprang of en samarbejdsvilje, der vel ikke var betingelseslos, men dog saa udtalt, at man faktisk bar by at tale om politisk borgfred. Aarsagerne hertil kan vaere Here. Men de to vae- sentligste er utvivlsomt forholdene ude i ?verden, morke og truende som de er, og den forstandige anerkendelse of at vaere en mindretalsregering, som ministeriet Hedtoft saa aabent har lagt for dagen. Fastholdes denne erkendelse, er der gode udsigter for en ny, frugtbar rigsdagssamling.. Kommentarer till angrebene paa Busch-Jensen. Medens adskillige borgerlige blade, navnlig konservative og venstre- blade, for justitsminister Busch-Jensens redegorelse under finanslovdebat- ten deltog ret skarpt i den kommunistitke kritik of ham, vendte dette billede sig i nogen maade efter debatten. Enkelte blade fastholdt vel en afda:mpet kritik, og man skrev, at ministeren ganske vist var retskaffen og havde redegjort tilfredsstillende navnlig for Wright, Thomsen & Kier- sagen, men der faldt fremdeles nogle bemserkninger om, at han var for langsom, tovende og famlende. Vi gengiver i det folgende enkelte presse- udtalelser fra blade of forskellig partifarve. .Aalborg Stiftstidende. (K.) skrev den 5. november bl. a.: ,Man kan ikke komme udenom, at ministerens redegorelse. i gaar var of betydelig virkning, og derfor havde det ogsaa vaeret onskeligt, om han havde fremsat den noget for, men man bar en fornemmelse at, at han ogsaa paa dette felt har skullet drives til at gore det, der skulde gores.. Samme dag skrev .Aarhus Stiftstidende. (K.): .Hans redegorelse i gaar i Folketinget om Leifer-sagen og uroen om ingeniorfirmaet Wright, Thomsen og Kier var et baade vaerdigt og til- syneladende fyldestgorende sear paa de mange angreb, der er rettet mod ham i anledning of disse sagers behandling,. Stadig samme dag skrev HolbEek Amtstidende. (V.) med udgangs- punkt i WTK-sagen folgende: .Men at justitsministerens udforlige redegorelse i gaar og den efter- folgende debat har man det hovedindtryk, at der ikke med foje kan rettes bebrejdelser hverken mod den afgaaede eller den nuvaerende justitsmini- sters forhold til denne sag. Hvad Leifer-sagen angaar staar det fast, at justitsminlsteren har haft uheld baade med den ordre om eventuel arrest, han bar givet, og med den udtalelse, han har fremsat I anledning of arrestationen. Sammenlignet ed For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R0017000 128 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Nr. 2 med det uheld, der ramte hang hovedangriber den kommunistiske ord- forer, folketingsmand Aksel Larsen, er dette uheld dog beskedent.. .Lollands Tidende. (V.) skrev den 5. november, at Busch-Jensen kla- rede sig bedre end ventet, men at han gik lovlig let hen over Leifersagen. Tilbage staar billedet of en ansvarlig minister, der of lutter loyalitets- folelse har fumlet forfaerdeligt med sagen overfor' offentligheden.. . pet uafha?ngige Ostsjmllands Folkeblad. skrev den 5, november, at der var opstaaet skepsis overfor Busch-Jensen kvalifikationer, og at kommunisterne havde sogt at udnytte denne stemning. Derefter fortsatte bladet: .Med tilfredsstillelse kan man i dag konstatere, at ogsaa selvom det ikke var kommunisterne, der havde rejst aktionen, vilde Busch-Jensen med sin redegorelse i gaar have holdt skansen. Han nojedes ikke med at fastslaa, at det var hans forga:nger som justitsminister, der havde truffet den of kommunisterne kritiserede afgorelse i sagen mod Wright, Thomsen og Kier. Han klarlagde ogsaa, at det var statsminister Stauning og dennes ministre, der havde presset firmaet til at arbejde for tyskerne, og at der derfor ikke havde foreligget grundlag for tiltale. Paa samme maade til- bageviste han de ovrige of kommunisterne fremsatte mistaenkeliggorelser. Tilbage blev som misteltenen den malkonduite ministeren havde lagt for dagen, da han i en sen nattetime udtalte sig til pressen om Leifers anholdelse. Han havde, erklEerede han, sagt sandheden, men ikke forlangt at faa lejlighed til at godkende den form, i hvilken udtalelsen ,var blevet offentliggjort. Man kan, med rette gore gaeldende, at en minister maa vaere mere vaagen, naar han taler med journalister. Men i intet andet land Andes den praksis, at man kan ringe en minister op midt om natten og bringe hans ord videre til offentligheden, uden at han har taget stilling til ud- formningen. Det muliggor en hurtig og frisk reportage. Men som doku- mentarisk materiale, endsige som basis for et storpolitisk opgor egner slige sengepassiarer sig ikke. Justitsministerens i det hele veludformede redegorelse traengte kom- munisterne over i defensiven. Den styrkede tillige den sympati, ministe- ren rent personlig har indvundet i politiske kredse.. ,Politiken. (R) skrev den 6. november: Og saa vel funderet var hr. Busch-Jensens halvanden time lange redegorelse i tinget i forgaars overfor angrebets hovedpunkter, at selv hr. Aksel Larsen erkendte nederlaget.. ,Skive Folkeblad. (R) skrev den 5. november bl. a.: .For Venstres blade, f, eks. Vestkysten., maa udgangen paa denne sag siges at vaere mindre opmuntrende, De havde dristigt lagt deres skibe op i Aksel Larsens konvoj, De opnaaede kun dette, at det blev fastslaaet, at henla?ggelsen of Wright, Thomsen og Kier-sagen udelukkende er sket paa hr. Elmquist's ansvar og han maa tage wren eller det modsatte, hvis det viser sig, at afgorelsen har vaeret forkert.. Radioens .politiske slagside.. Under denne overskrift bragte venstrebladet ,Vestkysten., hvis redak- tor er radioraadsmedlemmet Knud Ree, en ledende artikel, som i det store og hele sluttede op bag Hartvig Frisch's og Bomholts afvisning of et par Venstre-folketingsmands paastand om, at radioen skulde have politisk slagside. I artiklen hedder det bl. a.: Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700 d For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Nr. 2 SOCIALDEMQKRATISKE NOTER 129 .En genneml&-sning of fortrykket til Folketingets forhandlinger viser, at, den fremf?rte kritik var svagt funderet og i virkeligheden let lod sig tilbagevise - heldigvis da.. Efter en na?rmere gennemgang af, hvorledes de forskellige anskuelser b?r komme frem i radioen, og at afbalanceringen maa she over en lvan- gere periode paa f. eks. et kvartal eller et halvt aar, indrommer artiklen, at der naturligvis kan gribes fejl. Derefter slutter den: .Men naar disse naturlige forbehold er taget, er der for os ingen tvivl om, at radioledelsen s?ger at dele Sol og vind saa retfserdigt som muligt, og det er da ogsaa en kendsgerning, at der kan gaa aar imellem, at der foretages en afstemning i programudvalget, hvor programmerne endeligt godkendes. Man forhandler sig til rette i dette udvalg, hvor saa mange forskellige anskuelser og interesser er repra?senteret, og indlader sig uhyre sjaeldent og h?jst ugerne paa at stemme i disse sp?rgsmaal, der jo alle til syvende og sidst drejer sig om aand og anskuelser. Mon dette ikke er forstaaeligt og i alle partiers og anskuelsers egent- lige interesse? Vi tror det.. Skrider de konservative paa valgretsspgrgsmaaletp Det er bemaerkelsesvaerdigt, at det konservative blad Aarhus Stifts- tidende. den 6. november i en artikel om valgretsalderen skrev, at et kompromis herom var n?dvendigt, Mon ikke interessen burde samles om den 23 aars valgret, som var et led i grundlovsforliget i 1939.. Paa samme linje skrev Aalborg Stiftstidende< den 9. november, idet bladet fandt, at en 23 aars valgret var en nerliggende mulighed. Tallet laa midt imellem de raadende standpunkter og .tiltaler saaledes den danske kompromislyst ..... Forsvarsspdrgsmaalet. Ved det konservative landsraadsmode den 6. november holdt forhen- vaerende handelsminfster Halfdan Hendriksen, der nu er partiets formand, en tale, hvori han ogsaa omtalte forsvarsspp rgsmaalet. Han erklaerede, at de konservative ?nskede besparelser paa statshusholdningen, og at man ?nskede disse besparelser anvendt til forsvarets genopbygning. Skulde det alligevel vise sig umuligt indenfor det nuvserende skattebudgets yam- mer at afse de n?dvendige midler til en forsvarlig l?sning of dette for vort land saa livsvigtige sp?rgsmaal, maa der optages statslaan til daek- ning of de udgifter, der ikke kan afholdes indenfor budgettet.. Paa, et diskussionsm?de i Lynge den 9. november udtalte den radikale folketingsmand Rasmussen Gylling if?lge Frederiksborg Amts Avis. i en replik: .Jeg er spurgt om, hvad vi vil ofre paa forsvart. Militseret selv mener, at 400 millioner er n?dvendigt. Socialdemokraterne siger ca. 240 millioner. Muligvis er det det sidste tal, man maa standse ved.. Venstre-afvisning of radikalt forslag. Under finanslovdebatten foreslog Bertel Dahlgaard (R.), at der ned- sattes et sserligt udvalg at rigsdagsmaend og ?konomisk sagkyndige, og at regeringen skulde forhandle med dette udvalg om den ?konomiske politik. Dette forslag er blevet afvist i venstrepressen, saaledes Koben- havn. den 1. november og Randers Dagblad. den 11.; sidstnmvnte blad sluttede sin artikel om emnet saaledes: Vi skal ikke have oprettet en skygge-regering eller etableret et politisk jerntaeppe mellem rigsdags- politikken og vaelgerbefolkningen.. d For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R00170 I anledning of det sammenstod, som under finanslovdebatten fandt sted mellem Bertel Dahlgaard (R.) og Starcke (Rf.), anbefalede Middel- fart Venstreblad. (R.) den 8. november, at Retsforbundet og Det radikale nmrmere talefod. Det konservative Folkeparti afholdt 6. og 7. november landsraadsmode Sydslesvig, dels om de politiske forhold i almindelighed. Sydslesvig-ud- arbejdet for, at den slesvigske befoikning kan faa sikret sine friheds- goder og sin ret til at leve under dansk kultur, altid kan vaere sikker Den vaesentligste del of den politiske udtalelse omhandlede de oko- nomiske forhold. Partiet gaar her ind for afvikling of restriktionssyste- siger, at det synes at were regeringens hensigt at standse bestraebelserne terne bar naaet en hojde, der faktisk hemmer initiativ, arbejdslyst og sparsommelighed. Igennem den forte skattepolitik bar man fremkaldt en uretfserdig og uhensigtsmaessig indkomstudjmvning, der er yderligere underbygget of rabatordninger og foranstaltninger, der - som sygekasse- graensen - skiller befolkningen i to grupper. Mellemstandens okonomi er haardt ramt heraf. Den bebudede nye skattelovgivning truer med at skaerpe dette misforhold. Opgaven maa tvmrtimod vwre at lette skatte- byrden og ikke ved ophaevelse of fradragsretten flytte om paa byrderne undgaelde. Tjenestemaendenes lonninger er ikke fulgt med prisudviklin- gen. Ved den kommende revision of lonningsloven vil vi fortseette yore bestraebelser for at gore ret og skel over for alle grupper of tjeneste- ma.nd.. Afsnittet om de okonomiske forhold slutter med at sige, at de kun- kan opretholdes. Om de udenrigspolitiske forhold hed det, at partiet Onsker dansk udenrigspolitik fort i den nojeste tilknytning til og samarbejde med de vestlige magter, hvis maal er at skabe et bolvaerk for friheden og freden. .nnver uxuarnea 1 i)anmarxs pontix maa unagaas. &;t mumtaert samaroelae i Norden ser vi som et led i denne politik.. Der udtales on anerkendelse of Socialdemokratiets positive indstilling over for forsvaret, idet der dog tilfojes en opfordring til hurtig losning of dette sporgsmaal. Elias Appel (V.) sig om udenrigspolitiske sporgsmaal paa en maade, der lader forstaa, at Venstre, eller i hvert fald dele of Venstre, ikke kan folge den udenrigspolitiske linje, som er lagt op of de Konservative. Elias Appel udtalte ifolge Aarhus Amtstidende. bl. a.: Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700 For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Nr. 2 SOCIALDEaWKRATISKE NOTER 131 ,Danmarks opgave maa vaere en mwglen mellem Norge og Sverige, saa Norden ikke splittes. Tra?ffer vi en ojeblikkelig afgorelse orn tilknyt- ning til Vest, kan det koste Nordens sammenhold, og det er en meget hoj prin. Vi maa gaa sagte. Og i hvert fald maa Atlantunionen forst ska- bes, og vi maa se, hvad den indeholder, for vi siger ja eller nej. Yder- ligere er der vist ingen, der venter, at vi skal udtale os nu. Vi maa holde Norden samlet og dertil teenke os godt om. Det maa ikke she, at vi gri- ber forkert i valget of vor udenrigspolitik. bet kan blive vor ska;bne hundrede aar frem i tiden.. Et Ventre-folketingsmedlem om pengesanering og skattefradragsregel. Paa et mode i Aarhus den 15. november udtalte folketingsmedlem fru Elin Appel (V.) sig bl. a. om de okonomiske forhold. Herunder ud- talte hun, at det bliver maaske nodvendigt at afvikle pengebindings- lovene, fordi det er ved at vsere saadan, at de mindre banker ikke har likvid kapital til at finansiere byggeriet og Marshall-varernes formdling eller forarbejdning.. I diskussionen after hendes foredrag udtalte en of modedeltagerne sig skeptisk om skattefradragsreglens betydning, undta- gen for de belt store indkomster, og det hedder herefter i Aarhus Am`ts- tidende.s referat: Fru Elin Appel sluttede sig til det sidste synspunkt og motiverede sit standpunkt grundigt. Hun fandt det ikke rigtigt, at man uden fradragsretten betaler skat of skatten. Reglen virker saaledes, at der opstaar betydelige forskelle mellem de reelle og de formelle skatteprocenter for de helt store indkomster, og fru Appel advarede mod at tro, at en regering, der vilde gaa skatteplyndringens vej, ikke kunde finde veje til det paa trods of fradragsreglen. Danmark er et of de faa, om ikke det eneste land, hvor man har en bestemmelse om fradrag of sidste aars skat.. Statsminister Hedtoft om den politiske situation. Paa et mode i Lyngby den 14. november udtalte statsminister Hedtoft ifolge ,Social-Demokraten; om den politiske situation bl. a.: .Vi har vist vilje til at akceptere en mindretalsgerings kaar. Men vi vil naturligvis ikke pas noget omraade lade os tvinge til at fore deg andres politik. De okonomiske hovedlinjer i dank politik er nu ved at blive trukket op. Det bliver en of denne rigsdagssamlings store opgaver at finde en feellesnmvner for de forskellige anskuelser, efter hvilken dansk okonomi og dermed genopbygningen skal fares videre. Om det lykkes, ved jeg ikke. Men afgorende for Socialdemokratiet vil det were, at genopbygningens resultater kommer hele befolkningen til Bode og ikke forbeholdes en sneever kreds of velhavere. Venstre og Konservative gear nu tydeligt ind for en hojere rente og dermed for en politik, hvis konsekvens kan blive oget arbejdsloshed. Vi tinker derimod at fortseette. den linje, der hidtil er fulgt for genopbyg- ningen. Det er rigtigt, at eksportindustrien skal fremmes, men udvik- lingen maa tilrettel2egges under hensyntagen til beskseftigelsens beva- relse.. Sydslesvlg, Christmas Moller og de Konservative. Den 17. november udkom Bogen om Christmas Moller., Heri be- handler den konservative folketingsmand, professor Flemming Hvidberg bl. a. Christmas Mollers forhold til Sydslesvig-sporgsmaalet og til det kon- servative parti. Med udgangspunkt i den situation, der kom til at fore- For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R001700080004-0 Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-0041.5R0017 132 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Nr. 2 ligge, da Christmas Moller i Sydslesvig-sporgsmaalet folte sig isoleret i sit parti, skriver Hvidberg: .Han (C. M.) havde jo dog set folk vende deres standpunkt, fordi en gunstgivende vind blmste en anden vej. Og det var jo fra konservativ side i kontaktudvalget., at man gennpm en udsending havde henvendt sig til ham i Sverige i slutningen at besmttelsestiden for netop at sikre, at C. M., den gamle l lensborgmand, dog nu ogsaa stod paa Greensen Jig- ger fast.-standpunktet Det var dengang nodvendigt i forhandlingerne med Buhl om den nye regerings dannelse at sikre dette. Nu laa Det konser- vative Folkepartis stilling til ham una'gtelig anderledes.Ikke underligt, at han, som ufraveget. stod paa sit standpunkt, folte sig som ener.. Om samme forhold skriver redaktor Chr. Torpe i sit afsnit of bogen - efter at have nsevnt, at den overvejende stemning i landet i 1l44 45 var, at grmnsen Jigger fast. - folgende: ,Dette standpunkt holdt med nod og na-appe, til befrielsesregeringen var dannet, og trontalens ord om, at graensen Jigger fast, var blevet torre paa papiret --- skont man paa forhaand havde fundet det rigtigst ved forhandlingerne om dannelsen at befrielsesregeringen at skaffe sig sik- kerhed for Christmas Mollers tilslutning dertil ved at lade folketings- mand Aksel Moller opsoge ham i Sverige.. At disse citater fremgaar jo ogsaa det konservative partis svingning i lobet at sommeren 1945 fra grzensen ligger fast. til Sydslesvig-aktiv- isme. Motiverne hertil belyser Hvidberg i bogen, idet han i' forbindelse med forhandlingerne om 9. juli-erklaeringen 1946 skriver: .Selvfolgelig gik det ikke an for Det konservative Folkeparti med dets nationale traditioner ikke at staa lige saa positivt. som Knud Kri- stensen i Ventre og som Stsermose i Dank Samling., ja, egentlig skulde man jo helst staa tilhojre for begge disse.. Fremstillingerne i Bogen om Christmas Moller. er delvis blevet be- stridt fra ledende konservativ side. Dels har man ha-vdet, at det ikke var for at forvisse sig om C. M.s. stilling til Sydslesvig, Aksel Moller talte ?med ham i Stockholm i februar 1945, da man kendte hans stilling i for- . vejen, dels har man ikke villet erkende, at hensynet til Ventre spillede nogen rolle i partiets svingning i dette sporgsmaal. Selve svingningen har man dog ikke bestridt - og hvad Hvidberg siger om motiverne hertil, er jo set indefra og kan neppe were skrevet mod bedre vidende, saa meget mindre, som han et andet sted slaar fast, at Christmas Mollers tanker om flertalsstandpunktet i partiet og dets udovere var kun ringe. og blev ,ringere og ringere.. Rettelse. Under hovedafsnittet Maanedens politiske debat. bragte vi 1 sidate nummer at Socialdemokratiske Noter., side 49, et citat at forsvarsmini- sterens udtalelser i Odense om forsvaret. Her findes bl. a. folgende to Tinier:.... , saavidt vi formaar, vil vi skaffe dwkning paa en mere lige- lig maade, saa de, der har bedst raad, slipper billigst .... Der skulde sely- folgelig staa: ,.... saavidt yi formaar, vil vi skaffe daekning paa en mere ligelig maade, saa de, der har bedst raad, ikke slipper billigst ..... Vi beklager fejlen og beder ,Noterne.s laesere foretage den fornodne rettelse. Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R0017q ed For Rele 2 ase 2002/08/15~~~qj~ ~,qjgPjj WO01700080004-Q33 ARBEJDER-BEWEGELS EN KOOPERATIONEN Betegnende russisk resolution. .International Cooperative Alliance. (ICA) holdt kongres i Prag for et par maaneder siden. Og ostblokkens deltagere sogte at gore kongres- sen til en politisk propagandakongres, i ostblokkens favor. Hvilket dog ikke lykkedes. I september--oktober-nummeret of Kooperationen. laser vi bl. a. folgende betegnende detalje i referatet: I diskussionen deltog som omtalt en lang rakke talere fra ostlig side. Vi er i besiddelse of et stort materiale, bl. a. omfattende flere of de ost- delegeredes indlag, men holdningen kan forrnentlig tydeligst aflseses of den resolution, som Sovjet-delegationen fremsatte til ICA's beretning. Resolutionen siger folgende: .ICA's 17. kongres, som afholdes i Prag, anser ICA's centralkomites arbejde i beretningsperioden for at have vaeret saerdeles mangelfuldt. ICA's centralkomite har ikke udnyttet alle muligheder, som ICA og de nationale kooperative organisationer har haft raadighed over i kampen for varig fred og demokrati. Central-komiteen fordomte saaledes ikke skabelsen of en militaer union i Vesteuropa, som er i modstrid med folkenes bestrabelser for fred og internationalt samarbejde. Den prote- sterede ikke overfor USA's, Storbritanniens og Frankrigs regeringer, som stottede fascistregimet i Spanien. Den paakaldte ikke verdens natio- nale kooperative organisationer til forsvar for ofrene of den monarkistisk- fascistiske terror i Grakenland, og 'den har ikke taget noget praktisk skridt til skabelsen of en forenet kooperativ bevaegelse i Tyskland. ICA- kongressen fordommer centialkomiteens passivitet under forberedelsen of en overenskomst for samarbejde mellem ICA og fagforeningsinter- nationalen. ICA's 17. kongres udtaler, at det er centralkomiteens hoved- opgave at kaempe for varig fred og demokrati imod krigsmagerne (.the war mongers.) og at kampe for styrkelse of den internationale koope- rative bevaegelses enighed og arbejde for forbedring of det arbejdende folks leveforhold.. Vi har citeret denne resolution, som naturligvis blev forkastet,' i dens fulde omfang for at vise, of hvilken karakter de russiske indlaeg var, og paa hvilket plan man fra ?stblokkens side havde lagt diskussionen. FAGBEVJEGELSEN DsF holdt formandsmdde den 9. november. Eiler Jensen gav her en oversigt over en rakke pro- blemer og forhold of aktuel interesse, herunder vedrorende Det inter- nationale Arbejdsbureau's virksomhed og Den faglige Verdens-inter- nationale, Forenede Nationers aarsmode i Paris, som endnu paagik, og Marshallhjaelpen. Endvidere gav statsminister Hedtoft en oversigt over de problemer, der er of betydning for dansk politik idag og for bestrw- belserne for at sikre den javne befolkning bedst mulige vilkaar. I det tilstundende foraar vil kun sofolkenes organisationer staa over for 'overepskomstfornyelse. 134 Approved For t >4 TjglA-RDP83-004 N R001700 Sveriges faglige overenskomster forleenges for et aar. Sveriges LO har paa et repraesentantskabsmode den 11. november til- traadt at tilraade forloangelse of de faglige overenskomster et aar, saa- . ledes at der ikke nu rejses lonkrav. Denne holdning er udtryk for, at Sveriges fagorganiserede arbejdere vil vaere med i stabiliseringsarbejdet, men det forudsaettes, at saavel statsmyndigheder som private yder deres medvirken, at husleje- og prisniveau kan fastholdes, og at inflation und- gaas. Det ?erkendes, at produktionsforogelse er vejen til bedre levestan- dard, og repraasentantskabet udtaler, at det tror ved det indtagne standpunkt paa la=ngere sigt at gavne den svenske arbejderbefolkning. Repraasentantskabet udtaler den forhaabning, at regeringen fremsaetter lovforslag om 3 ugers ferie, saa snart en saadan foranstaltning vii kunne forenes med bestraebelserne for at skabe balance i samfundsokonomien. Ophievelse of de norske lonnaevn. Paa et nys afholdt fagligt mode meddelte formanden for den norske landsorganisation, Konrad Nordahl, at landsorganistionen vil rejse krav om opha~velse of lonna:vns-institutionen i lobet of naeste aar. Selv om enkelte grupper har opnaaet bedre lonvilkaar ved naevnsafgorelserne end de sandsynligvis vilde have opnaaet ved direkte forhandling, ansaa Nor- dahl det dog for onskeligt, of hensyn til fagbeva?gelsens fremtid, at afgo- relserne of og ansvaret for overenskomstforholdene igen overlades til orga- nisationerne. (.Arbejderen. 15. november.) Laerlingestatistik 1947. Af Stat. Efterr. 17. november noterer vi: I aaret 1947 paabegyndtes 18.339 la;reforhold, deraf 12,339 inden for haandvaerk og industri, 6000 inden for handels-, butiks- og kontorfag. I smede- og maskinarbejderfaget paabegyndtes alene 4453 lzereforhold eller 36 pct. of haandvzerksgruppen. Af handelens 6000 var de 1636 kontorlmrlinge, de 4364 butiks- og handels- laarlinge. I forhold til antallet of oprettede 1a'rekontrakter i 1946 viser 1947 en nedgang paa 900 til 18.300 eller godt 7 pct. For haandv rks- og industri- fagene er nedgangen 6,7 pct., for handels- og butiksfagene 8,2 pct. og for kontorfaget 10,2 pet. De fleste fag, bortset fra en rarkke mindre, viser ned- gang. Af fag, hvor nedgangen har vaaret over 10 pct., kan nayvnes: slag- terfaget, tobaksfagene, murer- og tomrerfagene, bygningssnedkerfaget, skibstomrerfaget m. v. Med hensyn til gennemsnitsalderen for de nyansatte laarlinge har der i de senere aar vaeret en faldende gennemsnitsalder i forbindelse med det stigende antal larrepladser. Solvsnorene godkendee lonforliget. Det ordina--re repraesentantskabsmode inden for Statstjenesten zendenes Centralorganisation I bleu afhoidt 10. november i Kobenhavn. 93 reprm- sentanter for 31 organisationers 34.000 medlemmer var modt. Om lonproblemet vedtoges med alle stemmer mod 3 folgende udtalelse. hvormed ogsaa beretningen betragtedes som godkendt: Repramsentantskabsmodet den 10. november 1948 inden? for Statstjeneste- maendenes Centralorganisation I, repraesenterende ca. 34.000 statstjeneste- msend, har - idet man godkender den aflagte beretning - tiltraadt den nu afsluttede lonaktion, og man anerkender den forstaaelse, der fra rege- ringens side er lagt for dagen til imodegaaelse of de okonomiske vanske- ligheder, tjenestema;ndene var kommet i. Af den aflagte beretning har modet erfaret, at det siddende tjeneste- tidsudvalgs arbejde naermer sig sin afslutning, og man vil i den forbindelse pege paa, at der ved revisionen of disse bestemmelser maa ske saadanne Approved For Release 2002/08/14: CIA-RDP83-00415R0017000 d For F Igase 2002/08/1 4 j- 52pil~5001700080004-0135 a'ndringer, at tjenestetidsbestemmelserne bringes til at svare til den tid, vi lever i. Med henblik paa de restriktioner, der siden 1940 har va:ret ga;ldende over for uniformsbestemmelserne, udtaler m?det som sin opfattelse, at det er Paakra;vet, at der fra statsadministrationens side nu swttes effektivt ind for en tilbagevenden til normale terriiner og kvaliteter. Med hensyn til de kommende samarbejdsudvalg opfordrer repra.sen- tantskabet de tilsluttede organisationer til at ivaerksaette et grundigt oplys- ningsarbejde for at dygtigg?re tillidammndene til at optage arbejdet i disse udvalg, der vil kunne faa meget stor betydning for saavel staten sour det ved etaterne beskmftigede personale. Reproasentantskabsmi det paala?gger den kommende styrelse at arbejde for en afslutning of det i 1937 nedsatte ferieudvalgs arbejde og derigennem en ajourf?ring of tjenestemmndenes feriebestemmelser, ligesom man op- fordrer den til ved given lejlighed at optage sp?rgsmaalet om stedtillaegs- satsernes revision til behandling. Repraesentantskabsmodet opfordrer de tilsluttede organisationer til i enighed at yde den siddende regering al mulig st?tte i dens arbejde for en stabilisering of prisniveauet og for gennemf?rhlsen ?af genopbygnings- programmet, og man tilslutter sig den danske arbejderklasses syn paa det n?dvendige i en konsekvent fastholden of de demokratiske principper i organisationsarbejdet og statsstyret. Sveriges faglige L. 0. har valgt som ombudsmand den hidtidige formand i De samvirkende Bygge-Fagforbund Bror Johanson, corn er 37 aar gammel. Den faglige verdensorganisation, som skal holde kongres i begyndelsen of det kommende aar, har i sin virksomhed ikke formaaet at virke samlende eller positivt, men har i for h?j grad va
Agency
About CIA
Organization
Director of the CIA
CIA Museum
News & Stories
Careers
Working at CIA
How We Hire
Student Programs
Browse CIA Jobs
Resources
Freedom of Information Act (FOIA)
Center for the Study of Intelligence (CSI)
The World Factbook
Spy Kids
Connect with CIA
Search CIA.gov Site Policies Privacy No FEAR Act Inspector General USA.gov Site Map