(SANITIZED)UNCLASSIFIED POLITICAL PUBLICATION(SANITIZED)

• Document Type: CREST
• Collection: General CIA Records
• Document Number (FOIA) /ESDN (CREST): CIA-RDP83-00415R005400060001-4
• Release Decision: RIPPUB
• Original Classification: R
• Document Page Count: 154
• Document Creation Date: December 22, 2016
• Document Release Date: February 13, 2012
• Sequence Number: 1
• Publication Date: June 7, 1950
• Content Type: REPORT

Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
BEST COPY
Available
THROUGHOUT
FOLDER
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
For fred, demokrati og socialisme
Villy Karlsson:
Geliius Lund:
L. Sedin:
Alphaeus Hunton:
A. Jerusalimsky:
N. Sidorov:
Nummer 3
177
Noter til situationen .... .. ...
Svigte? ungdommen? ................ 186
Lenin pg. dansk ...................... 191
Samtale mellem J. V. Stalin og H. Stassen 205
Fagik;. skruebraekkere i den amerikanske
imper alismes tjeneste ... ............ 216
Folket jsning i Afrika ................ 224
En ty='k leehaer i USAs tjeneste ....... 234
Hvem forhaler udarbejdelsen of en_ stets-
traktat for Ostrig? ......... . 244
Sovjetunionen og Vietnam ............ 249
Krigsforbryderne skal sta til ansvar .... 253
Apra 1950 11. argang
STAT
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
TIDEN
11. Argang
April 1950
Nummer
Redaktionsudvalg: Barge Houmann . Gci?u Lund
Martin Nielsen M. F. (ansvarshav.) . Svend Nielsen
TIL SITUATIONEN
Stalins ord har en egen vaegt. ilvad Stalin i 1925 sagde om Kina,
er virkelighed -i dag:
>>Den revolutionare bevxgetses kra?.fter i Kina er umeidelige.- De
har endnu ikke dbenbaret hele dAFres styrke, men den vil blive dben-
bar i freintiden. Ostens og Veslens magthavere, som ikke a?nser
disse kra?fter, vil komme til at angre det ... Her er sandhed og ret-
f erdighed belt pa den kinesiske revolutions side. Derfor sympati-
serer vi nu og i fremtiden med den kinesiske revolution i dens kamp
for at befri del kinesiske folk fr~l imperialisternes dg og for at for-
ene Kina til enhedsstat.<
Den 14. februar 1950 mgdtes Stalin med Mao Tse-tung i Kreml,
Sovjetunionens og den Kinesiska Folkerepubliks udenrigsministre
undertegnede en pagt om venskall, forbund og gensidig hja;lp og en
raekke aftaler til fremme of de -_, folks samarbejde og of verdens
fred. 700 millioner mennesker, der var forenede gennem kamp og
sejr, befairstede dette broderskab.
Det er den mest vidtraekkcnde- pagt, historien kender. Den hviler
ph ligeberettigelsens og de gensidige interessers princip. Her er ikke
tale om nogen opgivelse of den rationale suvereenitet eller om det
staerkere lands domineren over d=t svagere. De imperialistiske mag-
ters rddvilde magthavere hilste ikke denne pagt velkommen.
I de samtidige aftaler tilbagegier Sovjetunionen Changchunjern.-
banen, faestningen Port Arthur o-, havnen Dalnij til Kina. Overdra-
gelsen skal ske umiddelbart efter fredsslutningen`med Japan, dog
senest i slutningen of 1952. Mens USA liltvinger sig baser, hvor som
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
heist politikere er tilfals for dollars, trwkker Sovjetunionen sine
tropper tilbage fra de positioner, de ifelge aftale med de altierede
magter fik anvist ved Japans kapitulation.
En anden aftale fastlaegger omfanget of Sovjetunionens lAn tit
Kina i de naeste fern 5r, tit indkob of udstyr tit kraftstationer, jern-
vaerker, maskinfabriker, gruber, jernbaner og andre transportmid-
ler. Renten er s5 ringe som 1 procent.
Pagten og aftalerne mellem Sovjetunionen og den Kinesiske
Folkerepublik vidner om den dcmokratiske og anti-imperialistiske
lejrs kolossale vekst. De vidner ogsA om, at imperialismens, fascis-
mens og krigsophidselsens storhanser fAr det trangt.
OgsS okonomisk er der skrevet nyt 1 de to verdenssystemers
skudsmrlsbog. Den 28. februar foretog Sovjetunionen et skridt of
international ra:kkevidde ved at vende tilbage tit guldmontfod.
Rubelens kurs fastsaettes nu ud fra et bestemt guldindhold, ikke
laengere ud fra dollaren, hvis kebekraft er stadig faldende. Rubelen
har dermed Met en mere stabil basis, som det hedder i bekendt-
gorelsen.
Samtidig gennemfnrte Sovjetregeringen drastiske prisnedsaettel-
ser p5 de almindelige forbrugsvarer. Rod og kodvarer faldt 24-
35 %, rugbrod 25,9 %, franskbrod 30 %, bomuldstoffer 15 c, uld-
stoffer 12-24 %, cigaretter 20 % -- - og sAledes videre for alle for-
brugsvarer. Fiver eneste sovjetborger - aldersrentemodtagere, ar-
bejdende, born og patteborn - - sparer derved over 500 rubler om.
5ret. Det er den tredic prisnedsrttelse of dette format pit 3 fir, sam-
tidig med at lonninger, aldersrenter osv. er uforandrede.
Socialismens okonomiske system er virkelig anderledes end det
kapitalistiske prisstignings- og militariseringssystem!
Rrekken of Stalin-pristagere i videnskab, teknik, landbrug og
kunst er i 5r vokset med hundreder of navne. Tempoet i fremgan-
gen stiger, videnskab og produktivt arbejde, kultur og dagligliv
smelter sammen. Socialismen giver fri bane for inenneskets indivi-
duelle og kollektive udfoldelse.
Men se p5 landene vesten for os, sagdc Molotov i sin tale til vtet-
gerne den 10, marts, _-- Det or intet tinder, at sovjetvaelgernes uhyre
flertal finder konrmunisternes og de partiloses valgblok en frugt-
bar og pAlidelig politisk kraft i et folkestyre.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
Noter til situationen 179
Mens dette foregik i socialism ens irygge atmosfaere, rejste viden-
skabsmaend, politikere og aiwindeiige mennesker i _ den vestlige
verden deres advarende rust ris=)d bi-intbombetruslerne, som USAs
desperate storhanser satter lid til. I den danske rigsdag fremdrog
kommunisterne faren for Danniark og foreslog rigsdagen og rege-
ringen at gore det eneste niuli og eneste effektive, en dansk an-
strengelse for at fa forhandlingerne i FN og mellem de storste
magter i gang. Forslaget ham-de folgende ordlyd:
Folketinget beslutter at palwgge regeringen omgdende sdvel i de
Forenede Nationer som overfor regeringerne i Amerikas forenede
Stater, England, Frankrig, Sou_retunionen og Kinas Folkerepublik
at henstille, at stormagterne gennexn forhandling ndr til enighed om:
1)'Forbud mod fremstilling of atom- og brintbomber.
2) Ojeblikkelig tilintetgorelse of alle eksisterende brint- og atom-
bomber.
3) Forbud mod forberedelse of bakteriologisk krigsferelse.
4) Neds ettelse of rustningerne og rustningsudgifterne.
5) Kontrol med, at forbudezae overholdes.
6) Opfordring til stormagterne om at udnytte videnskab og
forskning til nyttiggorelse of atomenergien i fredens, genopbyg-
ningens og menneskehedens tieneste..c
Det er ofte sket, at de amer-i'kanske partier simpelthen har stillet
sig afvisende til kommunisternes forslag. Det gik ikke denne gang.
Bade udenrigsministeren og de fem amerikanske ordforere var klar
over, at her var tale orn befolkningens dybeste ensker. Derfor hyl-
dede de forslagets smukke og rigtige tanker og brugte time efter
time til at forklare, hvorfor deg ikke ville folge disse tanker. De
havde samme formal som i sin tid over for Hitler-Tyskland. Den-
gang stillede de sig demokratisk an, men bojede sig for nazismens
krav. Nu stiller de sig fredsvenligt an, men undlader at gore noget
som heist andet end at boje sig for USA og at traeffe krigsforbere-
delser. De har jo 'lige undertegnet udbenaf talen med USA!
Den indre uro hos de amerikanske politikere afspejledes ikke
alene of deres timelange talestrom, men ogsa of den lille revne i
venstre. Da atlantpartierne far ikke at skulle stemme imod de
smukke og rigtige tanker i konnuunisternes forslag stillede et andet
forslag, som roste den hidtidige politik - undlod Thorkil Kristen-
sen og Elin Appel at stemme. Thorkil Kristensen udtalte til et blad:
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
z,Jeg rnener. at der burde have vaerct stillet et underaendringsfor-
slag til Aksel Larsens wndringsforslag, islet hans forslag indeholdt
den forhedring of flertalspartiernes, at (let have luget vurderingen
of (let, der hidtil er sket, ud. Vi har jet ingen garanti for, at det, der
hidtil or gjort, or tilstrakkeligt. Derimod synes jog, at hans ten-
dringsforslag havde den fejl, at (let ligesom hans oprindelige for-
slag indeholdt en opfordring til en ganske bestcmt fremgangsmiide,
nemlig en ojehlikkelig henvendelse til en hestentt r.e.kke regeringer,
og der foreligger intet grundlag for at bedomme, om det er hensigts,
m,ussigt, livad jog lpersonlig tvivler out. Det centrale mtt vaere, head
vi nu skal gore for at prove muligheden for den enighed, der jo dog
er den eneste udvej. x
l}et or ikke Thorkil Kristcnsen, der har kursiveret ordene,om
> vurderingen of det, der hidtil er ske t?. Men pans uro i den forbin-
delse or symptomatisk.
"I'horkil Kristensen sagde ikke dette i rigsdagen. og ban stillede
ikke noget underwndringsforstag. Dot or ikke Mann og hans lige, der
stiller sig i spidsen i kampen for at fit freden bctrygget. Det gor
derintod de arhejderanasser, de demokrater. de fredsvenner, de
hutndreder of nsillioner of ja:vrte mennesker, sons skarede sit; bag
fredsbevagelsens internationale konference i Stockholm. Den, der
fc rst kusler brintbomben, vil blioe betragtel corn krigsforbrgder,
lod dot fra dense trilttute. Krigsophidserne har friske erfaringer for,
Iv,-ad det betyder. Processerne i `ttrnherg og i det fjerne Osten,
mod tyskc og japaatske krigsforbrydere er et varsko. de ikke kan
ignorere.
livor hange USAs ojeblikkelige herskere or for fredens voksende
bevwgelse, gav fredsdelegationerne til USA og Holland vidnesbyrd
ont: ingen indrejsetilladelse tit USA. arrestation og udvisning fra
Holland.
Men sor jetregeringeai modtog tried hjertelighed John Rogge, med-
lein of fredsdclegationen til Moskva og svoren tilha'nger of den
arnerikanske kapitalisane.
I hyretten i Kobenhavn opratlledes en historisk proses. LAND) 00
Ks redaktor Berge Hoffmann forfaegtede den danske t'riheds-
hcevagelses traditioner, inaod velsenss kampbetingelser og mal sat
ind. Man behovVr blot at se p:i alet danske socialdemokratis forlags-
virksomhed for at vide, hvordan det gik. De vesteuropaeiske social-
demokrater lod mere og mere leorien hvile pa reolerne, eller for-
vanskede den direktc.
Naturligvis fik opportunister;ie fra farste fwrd fuld stotte of ka-
pitalens skribenter, blade og foriag. Forlagene f. eks. taler gerne om
deres heje mission i oplysningens tjeneste. Hvordan de forvalter
dette pund fremgar af, at ingen of dem bar fundet det vierd at
trykke noget vaerk of Marx og l ngels, for slet ikke at tale om Le-
nins og Stalins skrifter. De taa'cer, som sysselsaetter hele verden og
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
er en praktisk ledetri en forer of hojere type,
en kongeorn, der ikke kendte Lit fr;ygt i kampen og dristigt forte
partiet frem ad den russiske revolutionaere beveegelses uudforskede
veje.. (Stalins indledning, s. 33).
De tre sma artikler, der danner optakten tit Lenin-Udvalget, er
Marxismens tre Kilder og tre Iestanddele, Marxismens historiske
.SkEbne og Marxisme og Revisic-nisme. De vil naeppe kunne overgas
i fremstillingens klarhed og jaevnhed. Pa nogle fa sider tegner Le-
nin her socialismens historic, sniper izdviklingsperioderne ud, giver
hver periode i socialismens hik.9orie sin karakteristik og viser op-
rindelsen tit de stromninger, d?r i forskellige faser praegede arbej-
derbevaegelsen. Den der sa'tter hind 1 op pa hylden uden at laese de
tre ting, han gar intetanende ;lip at' en dyb berigelse, for det er
ikke simpelthen historic, Lenin skriver. Lacs slutningen of artiklen
Marxismens historiske skarbne, affattet i 1913, for den forste -ver-
denskrig, for oktoberrevolutionen. for socialismens opbygning, for
folkedemokratiernes og folkercpubliken Kinas fodsel:
Nogle folk, der ikke fatter lwtingelserne for at forberede og ud-
vikle en massekamp, blev dre-let Lid i pessimisme og anarkisme,
fordi den afgorende kamp mod kapi talismen i Europa stadig lod
vente pa sig. Vi ser nu, hvor kortsynet og klejnmodig den anarki-
stiske pessimisme er.
Det er ikke pessimisme, mesa optimisme, der kan hentes i den
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
kendsgerning, at Asiens 800 mitlioner er bdevet draget ind i kaun-
pen for de samme europa>iske idealer.?
1)ette blcv skrevet for 40 Ar sden ! Og Lenin fortsaetter:
~De asiatiske revolutioner viste as den samme karakterlrrshed og
nederdr.egtighed has liberalismen, den samme overordentlige be-
tydning of de dcmokratiske massers sedvst.rndige optr.e(len, den
samme tydelige adskillelse mellem 1)role tariatet og at slags bour-
geoisi. Den der efter erfaringcrne i Europa og Asien taler om en
ikke-klassepra!get politik og en ikke-klassepraeget socialisme, ban
fortjener simpelthen at blive sat i bur og udstillet sammen med en
austraisk kwnguru.
Efter Asien er si Europa hegyndt at rare ph sig -- blot ikke pit
asiatisk vis. Den 'fredelige' periods 1872 --1104 tilhorer uigenkat-
deligt fortiden. Dyrtiden og trusternes tryk frernkalder en uhart
sk.erpelse of den okonomiske kamp, som bringer rare setv hlandt
de engelske arbejdere. der er !nest fordarvede af`liberalismen. Lige
for yore ojne modnes den politiske krise sely i (let finest 'stenhfirde'
borgerlilt-junkerlige land, Tyskland. ltustningsfeberen og impe-
rialismens politik bar of (let moderne Europa Invet en 'social fred',
soon nest of alt ligner en krudttondc. Og opdusningen i alle borger-
lige partier og modningen i proletariatet skrider stot fremad.
t:fter marxismens fremkomst bar fiver of de tre store epoker i
verdenshistorien bragt den nye bekra=ftelser og nye triumfer. Men
err endnrr storre triumf vil den foresthende historiske epoke bringe
marxismen. prodetariatets laere.?
Kun fordi Lenin inagtede at kaste sin forsknings lyskaster ind i
alle historiens. okonomiens og politikens kroge og give et samtet
bitlede of arbejderklassens opgaver ikke blot i et errkelt land, men
som den forende klasse i hele verden. kunne dcl bolsjevikiske parti
under hans og Stalins ledelse med en s* utrolig sikkerhed fuldfore
rcvvolutionens vark i ltusland og skabe basis for kommunismeas
sejr i andre laude.
liesten ai' bind I er helliget forberedelsen of det russiske social-
demokratis dannelse. Ogsa i de andre elleve bind er stoffet ordnet i
rigtig tidsfalge, efter de nwsten 200 skrifters affattelsestid, og inddelt
i perioder syarende tit periodeinddelingen i Suejelenionens kon nu,-
nisliske Partis 'Botsjevikernes) Historic. Det letter la?sningen of
va'rket; i stedet for det besva:rlige noteapparat, som ellers er nod-
vendigt for at plaeere hvert enkelt skrift i den klassekainpsfasc.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
Lenin pa dansk 201
hvorunder det blev skrevet, kan man nu ved at taese et kapitel of
Bolsjevikernes HistoricJeg husker udniaerket fra ".utningen of 1898 eller begyndelsen
of 1899, hvordan vor studiekrcdsleder, en student fra det teknolo-
giske institut, anbefalede os c ette arbejde og begejstret sagde, at
forfatteren gav 'folkevennernes; forere deres fedt, og at disse ikke
kunne give igen. Vi spurgte out forfatterens navn, men vor leder
kendte det ikke og sagde kun, .it rygtet ville vide, at det stammede
fra en student ved Kazans universitet.<
Med ordene ? Bette arbejd.e< sigter Kalinin til Lenins bog: Hvad
er > folkevennerne studenten ved
Kazans universitet< forlaengst faerdig med studierne, i en arreekke
havde Lenin udfort praktisk propagandistisk og organisatorisk ar-
bejde og havde oplevet sine forste fangsels- og forvisningsar. Bogen
Hvad er >.folkevennerne,folke ,ennerne demokrater sa vidt inuligt en lille smule sva-
rende tit hans gemenhede.
Lenin kendte dem, disse niarshallpolitikernes aver!
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
'202 Lenin pd dansk
Lenins skrifter var nresten alle skrevet tii en aktuel kampsitua-
tion. Bogen Head er 4olkeuennerneT begynder betegnende Ined or-
dene: zR. B. har indledet et feittog mod socialdemokraterne ...e --
sa folger en redegorelse for angrebet, og derna'st korer Lenin skyt-
set op. Bogen virker stadig lige frisk. Ikke sA meget fordi folke-
vennernes angreh var rage tii angreb, som ogsa nu rettes mod os;
nogen originalitet har yore dages antikommunister nelnlig ikke
lagt for dagen. Dens aktualitet ligger forst og freinniest i Lenins
dybe gendrivelse of angrebene og forvra?ngningerne. Kalinin kunne
f. eks. benytte den som basis for sin artikel i januarnummeret of
tidsskriftet Bolsjevik 1946, en artikel der bleu citeret hete verden
over, fordi den skiidrede de nuvaerende hojresoeialclemokrater song
sidesty kk?r tii de falske foikevenner. Kalinin skrev efter en gen-
neingang of Lenins bog:
'IDe Sande demokrater og patrioter udforer (let salnme arbejde
som Lenin i den russiske revolution ere bevaugelses barndom, men
selvsagt i langt storre malestok end dengang. Det er ogsfolkevennernee dengang og yore modstan-
dere nu. I)atidens >.folkevennerq var personligi ha'derlige menne-
sker, som selv mente, at de vitle folkets vel. Nu er der rigeligt of
tyvebrwndte politikere, hvis m'al er at vildfore folket. Det under-
streger kun, at Lenins bog stadig er til nytte, n:r vi skal orientere
as i de sociale processor og .urdere dem.
I,enins gendrivelse of cle falske foikevenner er fillige en dybt-
gaende gennemgang of Marx' og Engels' historieopfattelse. den hi-
storiske materialisme. Ilan skildrer udforligt og klart, at ligesom
Darwin gjorde ende pa den opfattelse. at plante- og dyrearterne
var skarpt adskilte, tilf>videnskabeligt gruiidlag ved at indfore begrebet okono-
misk samfundsformation, der br. t.egncr indbegrebet of de givne pro-
duktionsforhold, og ved at fastsia, at disse formationers udvikling
er en naturhistorisk proces < (side 120).
Arbejderklassens repraesentarder kan ikke alene studere denne
?naturhistoriske procesuafhwn-
gige of partier og regeringer, brast som en swbeboble ved seive den
stiftende konference. De anti-sovjetiske, anti-koanmunistiske og
anti-demokratiske taler, der bleu holdt of folk som Green, Deakin.
Tewson Brown og Jouhaux, gjorde det sammen med den h emnings-
lose lovsang over Washingtons aggressive politik Mart, at hele pta-
nen har sit udspring i Wall Street. Londonhladet New Statesman
and Nation kommenterede meget hbenhjertigt modet sAledes:
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
Faglige skruebrwkkere ...
> Vanskeligheden for denne of arnerikanerne dominerede sammenslut-
ning vil besta i at finde noget dislrussionsemne, bortset fra had tit kom-
munismen, hvorom dens meget forskelligartede elementer kan gore sig
hAb om at kunne enes.?
Fra starten er denne ?interr ationale sammenslutning Fagforeningsinternatio-
nale internationale forsvare De forenede Stater; moralske positioner organisatorisk virksomhed oppositionen? havde nedsat en sa.rlig komite i Vestberlin, der
skulle tage sig of spionage og sabotage i byens ostlige sektor, og at
denne komite anvendte forbry-deriske elementer fra lejrene Rei-
nickendorf, Spandau og Liebtenrade tit sine lyssky formal. Komi-
teen har et saerligt fond i vesttysk valuta, skaenket of de amerikan-
ske bagmoend, tit aflenning of disse lejesvende. Den 16. januar
meddelte et telegram fra ADN, at komiteen havde modtaget en for-
skudsbetaling pa 60.000 vestmsark tit finansiering of sabotage og
undermineringsarbejde, 10.000 mark blev skanket of den ameri-
kanske BIAS radiostation i Vestberlin, og den nordvestlige radio-
sender (NWRD) har lovet at skade omkring 6.000 mark tit om
maneden.
De nyligt stedfundne bandit.overfald pa Den tyske demokratiske
Republiks jernbaneadministrations kontorer blev iveerksat of den
>>uafhangige fagforeningsopposition?. Den demokratiske presse i
Berlin meddelte den 20. januar, at det pa et mode for >>oppositio-
nen slag >uafhaen-
gige fagforeningsoppositiona pravede at oprette en sabotagegruppe
pa kraftstationen som et forsog pa at standse dens virksomhed og
berove den berlinske befolkning det elektriske, lys. Hele planen
blev sporet tilbage til. >>oppositionenuafha~ngige fagforeningsoppositioni den sidste krig stod vi samnien rued kommunislerne for at beka3mpe
fascisterne. I en ny krig vil vi sta saninien med faseisterne for at s1A
kominunisterne ned.c
Denne utilslorede opfordring tit samarbejde Hied fascisterne
vakte en storm of harnie i den amerikanske arhejderbevaegelse. I
en kommentar tit Carey's tale erkla'rede bladet Daily Compass, at
del var vet forra,deri mod den anierikanske arbejderklasses inter-
esser og mod fredens sag i Amerikar. Setr i reaktion:sre kredse er
man alt andet en begejstrede over Carey's Abenhjertighed, fordi den
afsiorer deres hemmelige planer.
Iivad angar (let arbejdende folk i Europa og Asien tear dots svar
pil Carey's udtalelser vaeret pra-get of vrede og foragt. De arbejden-
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
Faglige skruebrekkere ... 223
de massers folelser er blevet trwffende udtrykt i et abent brev fra
Giuseppe Di Vittorio, formand or den Faglige Verdensfoderation.
Efter at have pavist, at Carey og, hans venner er sunket ned til di-
rekte forracderi og er blevet betalte agenter for krigsmagerne, skri-
ver Di Vittorio:
>>Til lykke, hr. Carey! NA, sa De og Deres CIO og Deres gule Inter-
nationale sammenslutning er ber??dte til. at gore faelles sag med fasci-
sterne. Det beviser, at De er fuldt and Mar over, at den sag, De tjener, er
identisk med fascismen.a
Der behover ikke at vwre tvivl onr, at Carey's tale, der lwgger
Bruxelles-splittelsesmaendenes lsoliliske trosbekendelse blot, vil bi-
drage til yderligere at isolere skrucbraekkerreden i Bruxelles fra
den internationale arbejderbev;vgelse. Arbejderne i Vesteuropa og
i Asien forstar tilstraekkeligt g_odt, hhvor de amerikanske reaktio-
naere vil fore fagbevaegelsen herd. Den vej, som Green, Carey, Dea-
kin og ligesindede viser, er vejen til utojlet reaktion og krig. Denne
skaebnesvangre vej vil de arbejrlende masser aldrig sla Ind pa.
Imperialisterne habede pa, at de med oprettelsen of den gule
sammenslutning of enhedsbrydere ville vaere i stand til at ?kon-
kurrere? med den Faglige Verdensfoderation. Der venter dem en
meget ubehagelig opvagnen fra den dram. Kun meget fa vil blive
vildledt of det fagforeningsmnrke, de liar sat pa deres nye arbej-
derfjendske foretagende. I millioner og atter millioner of arbej-
deres ejne, ogsa i deres ojne, h? is ledere liar tilsluttet sig Bruxelles-
skruebraekkerne mod masserncess vilje, er og var den Faglige Ver-
densfoderation det eneste org:u1, der taler og forsvarer arbejder-
klassens interesser.
Fremskridtsvenlige element.,~r indenfor engelsk .fagforenings-
bevaegelsc kraever, som det ses of erklaeringen of 18. januar fra 43
fremtraedende fagforeningsfolk, oplosning of sammensvaergelsen i
Bruxelles og fagforeningernes genindmeldelse i den Faglige Ver-
densfoderation. Allerede lige after at denne sakaldte ?internatio-
nale sammenslutning af frie fagforeninger < dukkede op, erklaerede
en raekke indflydelsesrige fagforbund i Australien og New Zealand
sig rede til samarbejde med den Faglige Verdensfoderation.
Kampen mod monopolkapitalens fagforeningsagenter i Bruxelles
og mod disses forsog pa at udlore deres spionage- og sabotagevirk-
somhed gennem den internationale arbejderbevaegelse er en vigtig
del of verdens arbejderes almiirdelige tramp mod forberedelserne tit
en ny krig, mod arbejdsleshed og fattigdom.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
99 4
nerejsiung 2 Afrika
ALPHAEUS HUNTON
Folkerejsning i Afrika
Forfalleren of denne artikel, sort vi Tzar oversal fra Mosses
and Mainstream, februar 1950, er sekretar i del amertkanske
,*Council of African Affairs:.
Sir Percy Sillitoc, der er leder for M. I.5. den engelske efterret-
ningstjenestes hemmelige afdeling, foretog for ikke s"a hunge siden
en ineget hemmelighedsfuld flyverejse tit britisk Ostafrika og ned
gennem Rhodesia til Sydafrika. Transvaals Daily Mail skrev i 'for-
bindelse med sir Percy's hesag: ;Pi lobet of det sidste par mhneder
har naesten hver eneste politichef i britisk Afrika vaeret has Scot-
land Yard. Tae er oinhyggeligt blevet bela~rt am faren for kommu-
nisme i deres distrikter.c
net er tydeligt, at de engelske myndigheder cr bekymrede. Var
det ikke Afrika, med de kolossale urorte ressourcer og sorte slave-
arbejdere, som skulle redde den engelske imperialisme fra at ud-
bnde? Skulle det ikke redde hele USA-Vesteuropa-aksens okonomi-
ske dilemma? Tror den amerikanske hojfinans ikke, at den bare
behover at rykke frem i Afrika - - i star skala - - og det garante-
rede udbytte of den investerede overskudskapital ville v.Tre lige s5
sikkert sam penge i ban ken, sadan som mr. Truman lovede i sit
firepunkts program? :lien sir Percy og bans kolleger ved, at fuldt
s'f enkelt bliver det ikke.
Afrikas nuvacrende og fremtidige udbyttere liar glemt en enkelt
ting i deres nojagtige beregninger og flotte arbejdstegninger - og
det er Afrikas folk. 180 millioncr rejser sig,'organiscrer sig og kaeni-
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
Folkerejsning i Afrika 225
per med voksende styrke for at b 3 yde laenkerne, og det betyder neder-
lag for koloniudbytningen i den sidste verdensdel, der er tilbage
for imperialisterne.
Hvor laenge kan de holde Afrika? Ved hjaelp of kanoner fra USA,
verdensimperialismens vabenka,nmer, ferer de europwiske og ame-
rikanske monopolers regeringsugenter en brutal undertrykkelses-
krig mod det afrikanske folk i et desperat forsr g pa at udsaette dets
sejr sa laenge som muligt. Siden den anden verdenskrig er nationale
opstande og omspaendende strejker gaet over alle egne i Afrika.
Man kan for eksempel naevne df franske kolonier. Pa selve det tids-
punkt, hvor vi fejrede V-dagen, -slog de franske myndigheder 60.000
mennesker ned i Algier og kastede yderligere mange snese tusind i
faengsler og koncentrationslejrc. I Madagascar lykke4es det dem
ferst efter 2 ar at undertrykk:e en national opstand, og forst efter
at have draebt 90.000 of Madagascars patrioter. Kun ved hjaelp of
panservogne og tanks lykkedes det de franske tropper at knuse
strejker, der omfattede mange tusind minearbejdere og jernbane-
arbejdere i fransk Marokko, runis og fransk Vestafrika.
Det er ogsa ved vvebnet magt. man holder folket nede i de engel-
ske kolonier. I Enugu, Nigeria, blev tyve kulininearbejdere draebt i
november, da arbejderne gik i ,trejke for at fa 80 cents om dagen.
Et ar tidligere var en strejke isiellem de ansatte pa United Africa
Company (underafdeling of Lever Brothers, et of verdens storste
monopoler) blevet knust pa saulme made. Pa Guldkysten, der en-
gang blev kaldt Englands >mknster?koloni i Vestafrika, ahnede po-
litiet i 1948 ild mod en demonstration of ubevaebnede tidligere sol-
dater, der var pa vej til guvernsren med en resolution. For at knuse
den opstand, der som en direktc folge of dette rystede hovedstaden
Accra og spredtes til andre byer, sendtes omgaende troppeforstoerk-
ninger og krigsskibe til kolonica. Afrikanerne havde 26 drebte og
227 sarede.
I Uganda, Ostafrika, der ogsi engang blev kaldt en engelsk ?mon-
ster>arbejderradgivere< sendes til kolonierne for at ?lede
fagforbundene ind -i sunde bane r?. Men trods alle disse forhindrin-
ger, og trods det at arbejdernc er for fattige til at holde en lonnet
stab of organisatorer, ger de a".'r-ikanske fagforbund'dog kolossale
fremskridt. De eksisterende f=irbund befaester deres stillinger i
kolonierne, og der opstar nye fr..rbund i Ost- og Centralafrika, hvor
der aldrig for har vaeret nogen,
Sammen med arbejderbevaegi isen udgor bonderne, kvinderne og
ungdommen vigtige dele of . ,_'"rikas nationale frihedsbeveegelser.
Eftersom jorden var faelleseje det gamle afrikanske samfund, er
afrikaneren sluppet fri for de ndfodte godsejeres forbandelse, sa-
dan som man ser det i Indien og andre lande. Men han lider under
en anden forbandelse: navnlig fst-, Central- og Sydafrika stjaeles
hans land of europaeiske kolonisatorer, of store plantage- og mine-
selskaber og i den sidste tid at kaempemaessige, statskontrollerede
landbrugsmaessige spekulationsloretagender som den engelske jord-
nodfiasko i Ostafrika. Hvis derv afrik.anske bonde ikke er tvunget
bort fra sin egen jord og ma arbejde som daglejer, er han afhaengig
of de europaeiske truster, sonf ansa-tter de lave priser for hans
kakao, bomuld og andre afgroreWr. Bonderne har derfor sluttet sig
sammen i organisationer som Kakaodyrkernes Union i Vestafrika,
Kikuyu Centralforbund i Kefns,E og Den Afrikanske Landbrugs-
union i Uganda. De to sidstna,\ =rte er blevet forbudt of kolonimyn-
dighederne og lederne kastet ifaengsel.
I Afrika, ligesom blandt de ai erikanske negre, har de sorte kvin-
der vwret blandt de ledende i tampen for frihed. De har strejket
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
232 Folkerejsning i Af rika
imod det infame passystem i Sydafrika og imod personskatten i
Nigeria. Sammen rued deres ma=nd og brodre er de blevet fangslet
og pryglet og draeht. I ledelsen for afrikanske nationale bevagelser
sadder kvinder som fru Fummilayo Ransome-Kuti fra Nigeria, for-
mand for Abekouta kvindeforbund, medlem of den nigerianske larer-
forenings hovedbestyrelse, og et of de syv medlemmer of den dele-
gation, der i London i 1947 repraesenterede Nigerias Nationalrad og
Cameronerne.
Afrikas ungdom er utaltnodig og kanapivrig. Ligesom de sorte
arbejdere bar de tinge marnd og kvinder sluttet sig til progressive
internationale bev:egelser. Delegerede fra britisk Vestafrika. Syd-
afrika og fransk Nordafrika deltog i Verdens Ungdoms Festival i
Budapest i august. Sammen naed ungdommen star foreninger med
tusindvis of tidtigere afrikanske soldater, saris kempede i sidste
krig. OgsA de har noget at klage over --- hrudte lofter orn arbejde
og pensioner. Det var en demonstration of sadanne tidligere sot-
dater, som startede opstanden pa (;uldkysten i 1948.
Imperialisterne star i deres sadvanlige dilemma: de kraver mere
og mere sort arbejdskraft, og alligevel kzemper de desperat for at
forhindre, at der udvikler sig et sort proletariat. De prover at stotte
hovdingernes forlangst table myndighed, fordi de haber pit den
made at bevare stammedelingen. I Nigeria prover de at hidse Hausa-
og Yoruba-folkene op mod ibo-folket, hvor Nigerias Nationalrad og
Catneronerne er sta'rkest. I Ost- og Sydafrika prover de at dreje
afrikanernes vrede hart fra sig sely og over mod de indvandrede
indere. Og naturligvis undser de sig ikke for bestikkelsesforsog over
for folkets ledere, narsomhelst og hvorsomhelst det kan lade sig
gore.
Det anti-kornnyunistiske korstog er blevet tiltradt of Afrikas her-
rer som et nyt angreb pa frihedsbevaegelserne. -44'i har med meget
fast hand taget fat pa den opgave at forhindre kottamunisterne i at
sprede deres snigende propaganda (i Afrika) ; og jeg slimes healer
ikke, vi skat vaere blodsodne i et sadant spergsmak, sagde Ivor
Thomas. engelsk parlamen tsmedlern, sidste. ar i en tale til Det Kon-
gelige Imperieselskah. I virkeligheden er det eneste organiserede
kommunistparti yd for Sahara (let 19 ar gamle parti i Sydafrika.
(3g Or folger Malans fascistiske styre mr. Thomas' rftd meget bog-
staveligt. Men trolls regeringens undertrykkelsesforanstaltninger,
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
Folkerejsning i Afrika
deriblandt en to-arig retssag mod Sydafrikas otte ledende kommu-
nister, hvoraf to er afrikanere, hvor man uden held anklagede dem
for at anstifte opror, sa har de sorte sydafrikanere dog valgt en
kommunistisk kandidat som Beres repraesentant til Unionsforsam-
lingen (der svarer til Folketinge l) og i 1948 og sidste ar endnu en
i Kapstadens Provinsrad.
Skvnt der ikke findes noget organiseret kommunistparti i Vest-,
Ost- og Centralafrika, sa er der dog mange ungdoms- og arbejder-
ledere, som ivrigt studerer Mar K', Lenins og Stalins vrerker. >Ja,
det or ganske naturligt, at Vesl:afrikas gennemsnitsungdom i eje-
blikket hrelder over mod socia ismen >Frem imod et socialistisk Vest,=frikaa i den vestafrikanske avis
Pilot. >Vi er naet til et punkt i vor udvikling, hvor vi klart kan
skelne mellem, hvad der er levcnde og hvad der er dodt, hvad der
stadig er levedygtigt og hvad der er Ync rt og raddentSovjetunionens
fremgang og styrke er vore vabrn til gendrivelse of myten om fol-
kenes manglende evne til at styre sig rely , som en afrikaner ud-
trykte sig. Da Azikiwe var i London sidste efterar, var han greste-
taler ved et mode om >Frihed for Afrika overhovedet ikke adskilte sigVi taler
(let samme sprog for at fjerne Oder-
Neisse linienNy Tid>protestererkorganisationer opfordrer havne-
arbejderne til at naegte losning of vibenhja_lpcn til Norge og beder arbej-
dere iovrigt om at protestere og demonstrere mod vabenhjxlpen, SA er
det i virkeligheden for anden gang, Norges kommunistiske parti opfor-
drer til landsforraaderi. Fglrste gang var i 1940, da norske tropper sloges
for livet. Dag efter dag skrc?v kommunistpartiets hovedorgan, at man
matte indstille den trafik. som of de tyske besaettelsestropper kan op-
fattes som fjendtlige hensigter imod dem.. Et sadant standpunkt tog
partiet, fordi det havde knyttet sin skaebne til en fremmed magt. Pa
dette tidspunkt havde nemlig Sovjet venskabspagt med Hitlertyskland.
SA snart Hitler overfaldt Sovjet, gjorde kommunisterne omkring, og det
var tydeligt nok, at det ikke var Norges interesser, som afgjorde deres
stillingtagen til den anden verdenskrig. Det samme gor sig gxidende i
dag. Det er en fremmed magts interesser, kommunistpartiet varetager..
Norges pkonomi,
At den norske statskasse ydes rundt 600 mill. kr. arlig som tilskud
for at holde forbrugerpriserne pa de almindelige livsfornodenheder nede
pa et rimeligt niveau. Devalueringens folger har vist sig at ville med-
fdre en stigning of dette subsidiebeldb helt op til 1000 mill. kr. Sl langt
liar den norske stats ?konomi ikke kunnet ga, idet Norges Ariige under-
skud pa handelsbalancen ligger betydeligt over 1 milliard. Marshall-
hjaelpen ophorer i 1952, og landet har mattet indstiile sig pa at mode
den nye prisstigning. Trods prisstigninger pa en raakke varer vii subsidie-
belobet altsa fortsat blive holdt pa omkring 600 mill. kr., og forbrugerne
ma baere prisforhdjelserne pa varerne, efterhAnden som disse sitter ind.
Det vii dog biive paset, at de, som ligger inde med lagre, ikke misbruger
dette forhold. Fuld oversigt over udviklingen forventes forst at kunne
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
Nr. 7 SOCIALDEMOKRATIaS1 NOTER 477
haves om nogle mAneder, og der er ci rfor knyttet den betingelse til de
nye prisstigningsmuligheder, at der skal were adgang til revision og
justering of l?nninger, sAfremt leveomfmkostningerne pr. 15. september er
steget til 165,6 eller mere. Arbejdsgivr.rforeningen akcepterede f?rst efter
mange indvendinger og efter staerkt !)res Jenne 10sning.
Denne omlaegning of den ?konom ake politik n?dvenddigg?r forskel-
lige sociale forholdsregler, sAledes forl.djelse of aldersrenten, der vil blive
gennemf?rt fra 1. juli, ligesom sp?rgs,.,iAlet om forhojelse of b?rnetilskud
og andre foranstaltninger vil blive i ag?t op. Prisniveauet i Norge har
fra 1945 og op til den nu skete Okonomiske sendring praktisk taget
vaeret holdt pA nogenlunde samme h,ijde, medens til eksempel gennem-
snitsfortjenesten for voksne maend i industrien er gAet op fra 2,17 kr.
pr. time til 3,11 kr.
Pengenes kgbeevne.
I en of det norske arbeiderparti f.rrnylig udsendt pjece .Arbeidsplas-
sen= gives bl. a. en oversigt over, hvr.r megea mad der i en reekke lande
kan k?bes for en timelon, nAr denne -,aettes ail 1,40 dollars eller 3 norske
kroner. Resultatet er f?lgende:
0
0 co
.i 0
ca
0 Z Fy
d
U1 ~? o cad D -~
USA-Sovjetunionen.
Claus Arp skrev i -Jern- og M.et;darbejderen- okt. 1949 en oversigt
over de to store statssamfunds prod~ktivkra:fter, beregnet efter de til-
geengelige tal for 1948. Vi tager k:urz nedenstAende fa eksempler:
USA
Sovjetunionen
Befolkning .....................
150 millioner
200 millioner
Areal ......................... .
: will. km2
22 mill. km2
RAjernsproduktion ..............
56 mill. tons
14 mill. tons
Cementproduktion ..............
35 miil, tons
7 mill. tons
Olieproduktion ...................
25 mill. tons
3 mill. tons
Elektr. produktion ..............
36 mill. kwt.
6 mill. kwt.
Churchill om Tyskland og Rusland.
Under en debat i underhuset de Jdste dage of marts kom Churchill
ind pA sporgsm5.let om Tysklands i+emtidige stilling og udtalte bl. a.,
at hvis de tre store lande Frankrig, .;torbritannien og Tyskland hjael;er
hinanden, glemmer gammel strid o grufuide gerninger og tragedier i
fortiden, kan de blive den kerne, son alle andre civiliserede demokratier
i Europa en dag kan samles om.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
478 SOCIAJ,DI?MO1($tR#IBif J-M1 nR Nr. 7
Orn forboldet til Rusland sagde CtVaMtlk,a6tA9 a' oede ikke, en ny
krig var umiddelbart forestAende el1er, -i,tnt 'rg i leis vi brugte tiden
klogt, var der hAb orn at afvaerge kat85trptn= Qtn Soviets holdning i
den kolde krig sagde han, at Rusland i ,drMrW ;bsnge for den vestlige
verdens venskab end for dens fjendskab)Log3tRgiplet-tor derfor ikke til-
lade det russiske folk at fibre et no tr. ve,n med den Ovrige
verden.
F V R S X E L L I G T
ByrAdsvalgets officielle tat.
Indenrigsministeriets officielle o PI of stemmetallene ved kom-
munalvalgene visor nedenstAende e' 1 og procentuale andel til
partierne, Tii sammenligning f?lger's egcenten fra folketingsvalget
i 1547 og lrnmmunal
l 1 4
y
48
Socialdemokratiet .................. 697 839
Radikale ....... - - - -- .. 144,845
Konservative .... ...... ... , .. 374,809
Venstre 404.028
Retsforbundet .... ................. 933.797
Kommunister ...................... 75.745
Dansk Samling ..... . ....... ...... 3.175
Borgerlister ....... ............... 24.489
Tyske stemmer ............. 7.032
HusmandsIister (amtsradsvaig) 10,074
Andre ........... ............... 6.395
Fraykommunistisk side blev der indgi*et $lag - over l rA ;va(jet
Randers, bl. a. med den begrumdelse, at veiriget le fkke,r?arjilstgaek elidt
orienterede med hensyn til, at der samtldlg afl ldies .-ilg of kd nmtinalc
revisor, hvortil forelA en sEerlig sternmeseddel. DR. game byrAds er a
vedtog derefter mod de konservative Stemmer at kt?~YRc9t;tASk31
14. april forelA indenrigsministeriets of re a
revet tire' f,l~e$3#ile
slutning. Valget blev derefter uds)
Da Socialdemokratiet ved det fl3rste vale Irr~Js1' y oie of ~b typo
flertallet, im?deses omvalget med stor spaenn1qgIli1f,;
Organisationen Een Verden, holdt landsm0de i Odgznse d:
Vi ser med bekymring pA den alvorlige etorpoliti3Ri~Iw P?l
Nationer st?tter forslag, der tilsigter at styrke denrl~^1i31$nst2f6fitet,
selv om dette mAtte medfore opgivelse of. vise cider of nkel ern
suvera?nitet. iaufl so 6ntIai? mos NA
For at der ikke kan vaere tvivl om den ~rtrltlAid$strf~erlfls
f
o
en sAdan stillingtagen, foreslAr vi, at d4NsY4$ QTOntk 84
ningsaendring i grundlovens # 18 indfdies fdtffnvbt'sivktede 97t s6
hidtidige suveraenitetsrettigheder begriensescsvaatl3sria`: #S z 4`4
37.0 40,0 37,2
7.7 a 6,9 8,1
.$,9 Co 12,4 17.4
21,5 27,6 25,5
7.1 4,5 0,6
4.0 6,8 7,7
0,2 1,2 1,0
1.3 - 1.0
0.4 0,4 0,4
0.5 - 0,6
0,3 0,2 0.3
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415ROO5400060001-4
WIN
479
go c Sii fsJE It efi}~ih ~amskild~mg. ~,rh;dat dbts.ltilhif ddsarbejdet bevil-
gQ&& i< %taaAfzd t bg b;t,dlen, bexailges sin it40t lfoM& t
snip ddztVs1dq3 lxetm>a4sterdrkxawlox.ails
1923 hedder det:
1sis?j9rr1 a3J13
e, ottbtP4H ieag?trr 19. august
,J'aoa119b
-led z rs das iY t bib b i al? i tr idu?zgnrau i 'Js
_bui~it$ u '~~n " ~fif3 1kx~g9 ]? %die Ltige
3m a~i e hi s J x ~~Ci ~r xtz nn,v xer,q r g j uiWjfAl in den
9b9 i ~t. XAF +~"?n aria J3at ~t ]11F41S ,4, ~?klich
Js-L u ~dazj 8f 9b ff ~eiti 11A ks xu f t fF.~j }r 5elAbst-
sgif~,fiFa f' 3 zizani9ivoz nab is trs,R. xv tt.r. ed'(z gia 79b13f[ nsri air
j9i J tas Jz~Izov ciari 9gs.
A4t tadxs 9gsJgo1eg 9ba9sgrrlo >rn -aha -A
,a9dr1 3r~ltomnthiddf, ri x l $efn l ?:&'J3e `l?} 'c a~dk `a Ihi alb ~ttet
sTblognonJsi b P1v$[lstnka rthiddo1, lim-h koxnrflti j?tetlt3ea ~i~'li r d
pressen, er ingieYx,3 $ril`~f`@ia `fr39 i dot ftllf r l ~alti#~ 't ?d=
QOO~Segdi~A~dtaB e17> yriidbi+ l~s4 =i d s T V. asgzbzb1$d7A
$a~ i ~ (vr.fi~is 9Jbis~faz ib Yr 'ta J :nisi aivgi aarisa -xsb -iasmlait
79baa da9vo 9b zivi j1iAa.,jq xarr x~z - 8 iI; s::i.9'14gibog a9 s"q vsaal asd
t bu sanli5"xq 7~ 3arlc +risbXzbtsdas 91budaq n9b
ass 4ne~>me?~Fl
rab Jc t1cis oyn rybnsX rla7szO3~i7e5v awl
ox& zsxa
a g s as . qq~~
r
socxa~xs g bi3
L1'? c~tr
b s xs e a e e'r 3G iff =f ~~r PICrxFi~s19r~Y ?:
9~tiilsn7ta o54 4P1'S23I?11zfYJe
tt51~rR 3aYr#M MQ. Ef
%qg
a 9 I N
f xQbx i' et russiske traneportfxu=nde u o v #.;g y
sin m r k o det svenske for bun s blad Si nalenu.
ha>? oaf,, r ! gels f srkuede svenske jernbanefolk, der
naareride varmoste f?lelser:;for Sovjt:t og dets fredspolitik! Panin blev
overb0i7ist om,04t sovjet3 1 ejdernes levestandard" og?-kultur ?ePO get
hojel i nd prolWtdkernes i0th kapitalistiske ]ande. Svenskerff@l gen
interrhse of prdd1iktionsspj131ksmalene. . , ? , ? ? ? ? ? boil
.Mkraf komftter ogsa do totale ulaersonlige ?interessex9i zIr Aker
indeiMor transpartbranchafid. Lokornoiivforeran, .som har ,fuldf?fl este
pa sin streekning, bekymrer sig ikke r,in, hvad der sker med lokomotivet
nar han er blevet:~efi?Sts,?SbIdlildbrdz,a likke)dilrsi@Xum2#r a*ditt7lofTde
svenske lokomotiver er i total vanx??gt. Ingen undrer sig dery,
Blot denne lisle vurde 11r9 af' Pqt ins bcx er
M
i Sverige, giver os en forstael;e at, hvordan sovjetbefo1 j gen
orienteres og oplyses. o forholdene i den verdeti,:'sor 9 g st den
for jerntaeppet.
Og en vis forstaelse at:hvordfi.n. ?4i bor vurdere' de "beskrivelserr,, vi
far of kommunisterije orr forlholldene
rism ,a9duag 9V 9a a J9g 3 , ae a9 ,a
9J49antw1WMI&I",A iYnpeL
i,4satTxe'
gang offentliggjordes i Svejts i de svejtsiske samvirkende fagforbunds
blad Stimme der Arbeit< for februar 1950, er resultatet of talrige
samtaler, bladet har haft med _ de_arbeejdere, som idag befinder sig i de
bayerske flygtningelejre.
Wismutselskabets terraen strackker sig aver et areal of 150 km i
leengden og 40 km i bredden. Pa dett_ areal befinder sig folgende uran-
gruber: Johann-Georgenstadt, Oberschlema, Schneeberg og Bergen; sidst-
naevnte sted findes desuden en fors?sstation. Gruberne i Oberschlema
og Johann-Georgenstadt bliver overensstemmende betegnet som saerlig
ar adiset
i' xr,n .oa9~iEedas la sua9noii9. I
?t :i3 =l"'0 Jib moz ,a9 ,nebaot a9Vo
b :1 1'Ha.9b.~~ ;zm9Jaan9}a~9Y
=~,b~~~I~s?~~5"~TLI~e~~Q~J~ JJ
e48 r~1PfI g -v
nxn som~or -she
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415ROO5400060001-4
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4
indbringende. Arbejdertallet skal vaeret undergivet en stadig skiften og
belober sig ialt til ca.40.000 mand, som er beskaeftiget dels nede i selve
minerne og dls ved arbejde over jorden.. Rekrutteringen of arbejds-
kraften sker efter metoden ufriviUig friviilighed.. Den, som vagrer
sig ved at tage arbejde has Wismut AG, mA regne med at miste sine
levnedsmiddelkort,
Arbejdet i urangruberne virker odeleggende pA arbejdernes hel-
bred. Allerede efter kort tids forlob viser der sig pA huden farligt ud-
slet (bylder), hvortil fA uger senere kommer aivorlige lungesygdomme
som folge of uranstovets skadelige indvirkning. Som regal er det allerede
efter 6 mAneders forlob umuligt for arbejderen at fortsa?tte arbejdet.
Hvis ban welder sig syg, bliver ban of den sovjetrussiske kvindelige
laege hensynsl)st erkleeret for rask og mA omgAende genoptage arbejdet.
I tilfselde of va gring sender man ham til de sdkaldte .straffegruber.,
hvor ban mister de ellers atmindelige - men dog ikke altid anvendte
- beskyttelsesforanstaltninger (gummihandsker o. s. v.).
Arbejdsdagen er pA 8 timer; manedslonnen ligger mellem 200 og 2.000
Wstmark, der naturligvis kun tjenes of de sAkaldte aktivl.ster. Huggere
bar krav pA en godtg?relse of 8 ostmark pr. skift. Hvis de overskrider
den pAbudte arbejdsydeTse, bliver en preemie udbetalt. Da imidlertid
kun vaerkforeren kender den pAbudte arbejdspraestation, er udsigten til
at erholde denne preemie temmelig ringe.
Wismut AGs arbejderstab bar krav pA de nedenfor anforte mdnedfige
grundrationer of levnedsmidler. Disse angivelser er taget fra den of-
ficieUe arbejdskontrakt.
For arbejde
For arbejde over Jorden
underjorden
gr
gruppe i
gr
gruppe 2
gr
Brod ...............................
850
550
500
Kartofler ..........................
1000
1000
950
Kod ................................
157
75
75
Fedtatoffer .........................
58
40
40
Sukker ........ .....................
35
35
35
Dertil kommer yderligere folgende daglige ratlorzer:
Brod ............................... 350
Kartofler ......... .................. 550
K$d ................................ 25
Fedtstoffer .......................... 10
Sukker ............................ 20
Rationerne til arbejdere, der ikke er beskaeftiget i selve gruben, men
over jorden, er, som det fremgAr of opstiilingen, passende reduceret,
Overensstemmende erklaerede de adspurgte, at lonnen knapt strakte
til at kobe de tilstAede rationer. Der finder et utroligt spud of mennesker
sted. Flugtforsf g - vellykkede og mislykkede - borer til dagens orden.
Enhver, som kan flygte, foretriekker at gA en usikker fremtid i mode
vestpA fremfor den kvEelende uvished bag jerntaeppet.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/02/13: CIA-RDP83-00415R005400060001-4