(SANITIZED)UNCLASSIFIED POLITICAL PUBLICATION(SANITIZED)

• Document Type: CREST
• Collection: General CIA Records
• Document Number (FOIA) /ESDN (CREST): CIA-RDP83-00415R003900070005-6
• Release Decision: RIPPUB
• Original Classification: K
• Document Page Count: 104
• Document Creation Date: December 22, 2016
• Document Release Date: March 2, 2012
• Sequence Number: 5
• Publication Date: December 7, 1949
• Content Type: REPORT

Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
STAT
SOCIALDEMOKRATISKE
NOTER
I RsdsktIonsn sluNof 24. okf.1949
21. aarg. Udgivet of Arbejderbevaegelsens Informations-Central Nr. 1
T-
Trykt som manuskript
STAT
Spidsartikler ............................. 3-12
Europaraadet .............................. 3
Omkring radioen ......................... 6
Arbejderbevaagelsen .................... 57-64
Fagbevicegelsen:
Arbejdernes Feellesorganisation i
Kobenhavn ............................ 60
DSF's formandsmode ................ 58
DSF out devalueringen .............. 60
Een stemmes majoritet .............. 59
Finlands fagbevagelse ............... 64
Handels- og Kontormedhjalper-
forbundets kongres ................ 62
Internationale arbejdskonference
I Geneve ............................... 58
Kobbersmedenes forbund ........... 61
Kommunistiske >faglige interna-
tionalee optreder .................. 61
Moskva norienteresbesparelsesagitation., og han gav forskellige oplysninger om
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
Nr. I SOCIALDEMOKRATISKE NOTER
militaerudgifterne. Sporgsmaalet om amtsskatterne maatte behandles i
sammenhaeng med hele den kommunale beskatning, som var til behand-
ling i skattekommissionen. Der var ingen anledning til atter at tage
brugsforeningsbeskatningen op, da de Konservative under udvalgs-
behandlingen i fjor tydeligt havde dokumenteret, at de ikke vilde give
slip paa deres agitationsnummer. Bertel Dahlgaards forslag om at an-
vende midler fra den foreslaaede genopbygningsfond til forbedring of
staldhygiejnen og oprettelse of ensileringsanlaeg vilde regeringen tage
under overvejelse med henblik paa fremseettelse of forslag herom.
Handelsministerens svartale.
Endelig talte ogsaa handelsminister Krag den 18. oktober. Han frem-
haevede straks, at saa usikre, som de okonomiske forhold ude i verden
tegnede sig, kraevedes i Danmark en maalbevidst okonomisk politik, og
derfor maatte den regering, der skulde lede Danmark i disse aar, ikke
en anden uenig
politik at i saetteii fandt stedet for
opposit onens ordf?rerel havde haft indbyrdes
regeringens.
Krag paapegede, hvorledes det praktiske arbejde for restriktionernes
ophaevelse var udfort of den nuvaerende regering. Han fremhaevede, at
det rette tidspunkt for ophaevelse of en rationering var inde, naar der
var varer nok. Deane linje var fulgt. Krag lovede velvillig overvejelse of
at ophaeve restaurationsmaerkerne inden naeste turistseeson. Regeringen ar-
bejdede for at skaffe Danmark ret til at kobe korn for Marshall-dollars
i Canada og Sydamerika. Regeringen var interesseret i handelen med
Osteuropa, og Krag paaviste den udvikling, der var sket heri.
Endelig beskaeftigede Krag sig med Retsforbundets ordforer, dr. Starcke,
of hvis fem sporgsmaal han besvarede det forste bekraeftende. Om det
andet sagde han, at regeringen haabede, at den friere import, som nu
sogtes gennemfort, vilde medfore storre konkurrence og dermed mod-
virke prisstigninger. De to sporgsmaal vedrorende Englandspriserne af-
viste Krag at besvare under henvisning til de stedfindende forhandlinger
med englaanderne. Starcke kunde stille sine sporgsmaal i denne sag i
udenrigsnaevnet. Det femte sporgsmaal om frilisterne besvarede Krag
benaegtende - og til gengaeld stillede han Starcke en reekke ubehagelige
modsporgsmaal.
Ordforernes 2. omgang.
Den 19. oktober om eftermiddagen fik ordforerne ordet i 2. omgang.
Gustav Pedersen (s) pegede paa, at der ikke mellem oppositionens
partier var enighed. Tror man virkelig, at denne paa vigtige omraader
dybt splidagtige gruppering kan tiltage sig fuldmagt til at diktere vil-
kaar til en regering?. Det vilde vaere dyrt og uheldigt at lave valg, men
hvis det arbejde, som var nodvendigt for at fore genopbygningen videre,
truede med at gaa i staa, kunde det blive langt dyrere for befolkningen
at undlade at afholde valg.
Det centrale afsnit i den tale, Erik Eriksen (v) holdt, var folgende
(efter Fyns Tidende.):
.Min tillid til regeringen er ikke vokset, og den vokser ikke paa kom-
mando, men jeg vil aabent og aerligt indromme, at den okonomiske og
erhvervsmaessige stilling efter devalueringen har rejst mange problemer,
der skal loses i lobet of hojst nogle uger. Vi har derfor fundet det ufor-
svarligt ikke at gaa med i samarbejde. Vi er gaaet ind i en positiv for-
handling, fordi vi tror, at et flertal onsker en liberalisering of vare-
forsyningsloven. Skal arbejdet hermed udsaettes, vil megen og kostbar
tid gaa tabt.
Statsministeren sagde, at han i den givne situation ikke vil bygge paa
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
kommunisterne. Gaelder dette ogsaa efter et eventuelt valg? Jeg forstaar,
at afvisningen of kommunisterne ikke er noget varigt princip for stats-
ministeren. Vil han f. eks. fore en Sydslesvig-politik, stottet til kom-
munisterne, men en indenrigspolitik uden stotte derfra?
Tiden er nu, som statsministeren sagde, inde, da der maa siges til og
gives ren besked. Han gar klogt i selv at henvende sig til sin handels-
minister. Hos ham ligger det mest afgorende i den nuvaerende situation.
Jeg kan ikke se, hvad statsministeren mener, men jeg vii gerne spurge,
hvad der ligger i hans udtalelser..
Ole Bjorn Kraft (k) haevdede, at statsministeren havde brudt broerne
of til et samarbejde med de konservative.
Bertel Dahlgaard (r) gjorde opmaerksom paa, at naar det gjaldt at
forhindre en moderat-konservativ politik, talte de Radikale og Social-
demokraterne flere stemmer end Venstre, Konservative og Retsforbundet,
men at de Radikale ogsaa taltes med, naar det gjaldt om at forhindre
en socialistisk politik. Statsministeren havde opfort sig godt i den for
lobne tid, men fordi det var gaaet nogenlunde godt i 2 aar, var der ingen?
grund til at slaa porceleenet i stykker det tredje. Valg burde kun holdes,
naar der forelaa uforligelige modsaetninger, og det gjorde der ikke nu.
Ingen skulde tra?kke veksler paa de radikale, hvis landet nu skulde fares
ud i voldsomme politiske kampe. De Radikale havde ikke beskaeftiget
sig med sporgsmaalet om at gaa ind i en socialdemokratisk regering og
havde ingen opfordring modtaget dertil, men de vilde dog ikke give
nogen haandfaesning om deres stilling efter et valg. Hvis Thorkil Kri-
stensen havde faaet 100 stemmer flere paa Ventres landsmode, vilde de
Radikale sikkert vaere gaaet ind for en regering of Socialdemokratiet,
Radikale og Ventre.
Endelig talte Aksel Larsen og Starcke. Starcke fandt, at handels-
ministeren havde vaeret mere imodekommende, end han havde ventet.
Han vilde under den folgende debat se, hvor langt ministeren vilde gaa.
Heller ikke i denne omgang stillede Starcke nogen mistillidsdagsorden.
Statsministerens 2. svartale.
Om aftenen samme dag havde statsminister Hedtoft for anden gang
ordet i debatten. Han ironiserede over, at oppositionen ikke havde haft
mod til at stille dagsordener. Ordforertalerne havde ikke bidraget til
afklaring. Videre udtalte Hedtoft (iflg. Social-Demokraten.):
.Erik Eriksens svar er karakteristisk for Venstres uklare holdning.
Han udtalte, at Venstres tillid til regeringen ikke var vokset. Det kan
vel ikke betyde andet, end at Venstre opretholder den tidligere udtalte
ubetingede mistillid til regeringen og dens evne til at genskabe Dan-
marks okonomi. At han fojede nogle almindeligheder til om samarbejde,
takker jeg for, men hvad betyder de ord? Venstre kunde ikke tiltraede
de forslag, vi i dag sendte til Paris efter forhandling i vareforsynings-
udvalget.
Klarhed er derfor nodvendig. Vil Venstre stemme for en mistillids-
dagsorden, eller vii partiet stemme for en tillidsdagsorden - eller vii
partiet, hvad der ogsaa er karakteristisk, afholde sig fra noget som heist?
Regeringen har ikke tilstraebt et valg for enhver pris. Gives der os
muligheder derfor, vii vi fortsa?tte samarbejdet om genopbygningen, men
oppositionen mod de okonomiske love kan ikke stille regeringen overfor
et diktat. Regeringen har krav paa at faa klarhed over stillingen, om der
er grundlag for et virkeligt sagligt arbejde..
Dagsordener.
Efter statsministerens anden tale stillede Bertel Dahlgaard paa egne
og Gustav Pedersens vegne folgende dagsordensforslag:
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
BIdet Folketinget godkender den of regeringen trufne beslutning om
efter den engelske devaluering at lade kronen folge sterling, tilsiger
tinget sin stotte til ministeriets fortsatte ledelse of et samarbejde mellem
de demokratiske partier om videreforelse of den ?konomiske politik til
afvikling of krigstidens restriktioner og fremme of genopbygningen gen-
nem beskaeftigelse og produktion og fortsaetter behandlingen of finans-
lovforslaget..
Efter at modet var udsat i 21/12 time, og Venstre havde holdt et meget
bevaeget gruppemode, meddelte statsministeren, at han kunde modtage
Bertel Dahlgaards dagsorden, men ikke den, Aksel Larsen tidligere havde
stillet.
Erik Eriksen meddelte, at Venstre i og for sig ikke kunde have noget
imod Dahlgaards forslag, men da det var for lidt konkret, kunde man
ikke stemme for det. (Senere motiverede han yderligere Venstres stil-
ling med, at der i Dahlgaards dagsorden stod noget om at tilsige mini-
steriet stotte.) Han stillede folgende dagsordenforslag:
,Idet Folketinget udtaler,
at den nye ?konomiske situation, vort land nu befinder sig i, kraever
en alvorlig og maalbevidst indsats of regering og lovgivningsmagt for
at genskabe tilliden til det danske pengevmsen,
at forudsa_tningen herfor er, at alle kra'fter seettes ind paa at standse
en ?konomisk udvikling, der gor de ofre, som devalueringen of kronen
er udtryk for, illusoriske,
opfordrer tinget regeringen til i forening med Rigsdagen at forme en
?konomisk politik, der tager sigte paa:
1) at underbygge og fremme konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv og
derved modvirke unodige stigninger i pris- og omkostningsniveauet,
saaledes at kronens kobekraft styrkes,
2) at udnytte de of devalueringen skabte muligheder for at foretage en
effektiv afvikling of restriktionssystemet og for at faa genoprettet
balancen mellem produktion og forbrug,
3) at stotte de internationale bestrmbelser for at naa frem til en friere
og mangesidet handelsomsaetning mellem lande og kontinenter og
4) at indfri de forpligtelser, Danmark i henhold til Marshallplanen har
paataget sig for at gore dansk erhvervsliv sundt og selvhjulpent
indenfor de tidsmaessige rammer, Marshallplanen har trukket op,
saaledes at vor betalingsbalance bringes i orden og holdes i ligevaegt
uden tilskud udefra og uden dybtgaaende hjemlige restriktioner,
gaar tinget derefter over til den videre behandling of dagsordenen..
Bjorn Kraft meddelte, at de Konservative ikke kunde stemme for
Dahlgaards forslag, men nok for Venstres. Selv vilde de ingen dagsorden
stille.
Aksel Larsen bekraeftede, at det kommunistiske forslag var en mistil-
lidsdagsorden til regeringen.
Efter at handelsminister Krag endnu en gang havde afvist at svare
paa Starckes sporgsmaal om Englandspriserne, stillede denne folgende
dagsordensforslag:
.Idet Folketinget konstaterer, at Handelsministeren ikke agter at fore
on for landet forsvarlig handelspolitik, udtaler det onsket om handels-
ministerens afgang..
For at gore stillingen helt klar udtalte statsminister Hedtoft henvendt
til Venstre (her efter Social-Demokraten.):
,,Det er vanskeligt rent principielt at sige ret meget imod Erik Erik-
sons dagsorden, men jeg forstaar, at den er stillet i en bestemt hensigt.
Efter sadvanlig praksis kommer den dagsorden, regeringen kan mod-
tage, forst til afstemning. Det er derfor en ufarlig sport at stille dags-
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
orden, naar regeringen har bifaldet en. Erik Eriksens dagsorden vil der-
for bortfalde ligesom Starckes.
For regeringen maa det v--re afgorende, hvad der vedtages. Mener
Venstre sin mistillid alvorligt, har Venstre kun een chance for at bringe
det til udtryk, nemlig ved at stemme imod Gustav Pedersens og Dahl-
gaards dagsorden, saa deres egen kan komme til afstemning. Undlader
Venstre at stemme imod, paatager partiet sig et medansvar for den kom-
mende tids politik, og tillige karakteriserer det deres udtalelser..
Erik Eriksen svarede med at opfordre Folketingets formand, Bom-
holt, til at s ette Venstres forslag forst til afstemning. Bomholt meddelte,
at han i henhold til saedvanlig pariamentarisk praksis maatte saette
den dagsorden til afstemning forst, som regeringen kunde modtage, med-
mindre tinget seiv bestemte noget andet.
Hermed havde han indirekte henledt opmaerksomheden paa, at efter
Folketingets forretningsorden kan 15 medlemmer skriftligt begaere af-
stemning om en anden afstemningsform (og hvis en saadan begaering
var fremsat. var den sandsynligvis blevet vedtaget).
Aksel Larsen gjorde direkte opmaerksom paa det samme, og Starcke,
som forst havde meddelt, at Retsforbundet ikke kunde stemme for
Venstres dagsorden paa grund of dens uklare tekst, meddelte nu, at man
vilde stemme for den, hvis den kom forst til afstemning, fordi man der-
ved kunde styrte regeringen.
Der opstod ogsaa et vist rare blandt Venstres folketingsmedlemmer,
men skont der var tid og lejlighed dertil, eventuelt ved begaering om en
kortvarig afbrydelse of modet, benyttede Venstre sig ikke of muligheden
for at begcere sit dagsordensforslag sat under afstemning forst.
Afggrelsen.
Saa stemtes der om Dahlgaards og Gustav Pedersens dagsordens-
forslag, som vedtoges med 64 stemmer mod 35, medens 39 undlod at
stemme. For stemte Socialdemokratiet og de Radikale, imod stemte de
Konservative, Kommunisterne, Retsforbundet og 5 venstremaind, nemlig
Thisted Knudsen, Harald Nielsen, Jorgen Gram, Kr. Juul og Hans Pin-
strup. Umiddelbart for afstemningen forlod Venstres formand Edvard
Sorensen salen og undgik saaledes at tage stilling.
Efter vedtagelsen of ovenneevnte dagsorden bortfalde Venstres, Kom-
munisternes og Retsforbundets dagsordensforslag.
Saavel debatten som afstemningens forlob viste klart dels Venstres
indre splittelse, dels at partiets flertal under ingen omstcendigheder
Onskede at fremkalde valg ved denne lejlighed.
Havde man nemlig foranlediget Venstres forslag afgjort forst, vilde
dette sandsynligvis nok vaere forkastet, men kun ved hja'1p of Kom-
munisternes stemmer, og statsminister Hedtoft havde jo allerede tidligere
under debatten gjort det klart, at regeringen ikke vilde blive siddende
paa et saadant grundlag.
Endelig var det interessant, at Kommunisterne sammen med de
Konservative og Retsforbundet direkte stemte imod stottedagsordenen
til regeringen - i modsnitning til deres stilling den 8. april, da de
undlod at stemme.
Venstre efter dagsordendebatten.
Seiv om Ventres talere og presse gor alt for at bortforklare Venstres
nederlag i dagsordendebatten den 19. oktober, har de dog siden vaeret
praeget of en maerkbar mathed, og der foreligger visse meget oplysende
kendsgerninger om tilstanden i Venstre.
Partiets formand Edvard Sorensen erkendte seiv overfor Venstres
pressebureau den 20. oktober, at grunden til, at han forlod folketings-
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
salen for den afgorende afstemning, var den, at han personligt havde
onsket, at Venstre skulde stemme imod den dagsorden, regeringen kunde
modtage.
Om formiddagen den 20. oktober bredte det rygte sig, at han vilde
fratraede som formand for rigsdagsgruppen. Venstre holdt et langt
gruppemode, og om eftermiddagen udsendte Venstres pressebureau fol-
gende udtalelse of Erik Eriksen:
.Venstres afstemning i aftes er i ingen henseende forpligtende til et
naermere samarbejde med socialdemokratiet, hvilket iovrigt fremgaar
of flere of mine udtalelser. Venstre vil i ingen henseende vige fra sin
linje. Partiet vil prove aegtheden i regeringens tilsagn om den liberali-
sering, som paa flere omraader er stillet i udsigt, navnlig med henblik
paa vareforsyningsloven.
Iovrigt kan jeg oplyse, fortsa?tter Erik Eriksen, at i Venstres parti-
mode i dag gav formanden en redegorelse for it syn paa den aktuelle
politik. Droftelsen resuiterede i en stark tilslutning til formanden per-
sonlig og de of ham angivne almindelige retningslinjer..
Forklaringen paa den sidste del of udtalelsen skal efter presseforly-
dender, der har sandsynligheden for sig, vaere, at Edvard Sorensen paa
modet stillede sit formandsmandat til raadighed, men at man opfordrede
ham til at fortsaette indtil videre, hvad han gik ind paa.
Paa en morsom maade afspejles brydningen i Venstre i Soro Amts-
tidende.s ledende artikel den 20. oktober, hvori det siges, at vi forstaar
ikke rigtigt, hvad der .... kunde give vort parti et hovedbrud, der
kr.evede et par timers forhandling!.
Kommentarer til dagsordendebatten.
I dagene straks efter dagsordendebatten var der i praktisk talt hele
pressen udenfor Venstres enighed om at fastslaa Venstres nederlag. Det
skete staerkest i den socialdemokratiske presse, men ikke meget mindre
tilbageholdende i den konservative, hvor der dog var visse nuancer.
Venstres presse sogte paa sin side at fortolke debattens udgang som
et nederlag for regeringen, fordi den ikke naaede, hvad den tilstraebte:
et valg. Lignende synspunkter, men fremsat betydeligt afdaempet, kom til
udtryk i den ovrige ikke-socialdemokratiske presse, navnlig den kon-
servative, hvor man talte om regeringensskuffelse. og .nojsomhed..
Adskillige steder i den borgerlige presse beklagedes den borgerlige
splittelse. Retsforbundets holdning blev gennemgaaende betragtet som
.klovneri. eller lignende. Den radikale presse og delvis Venstres var til-
freds med, at valget blev undgaaet, medens andre blade, navnlig kon-
servative, beklagede, at der ikke skabtes klarhed. I radikale aviser blev
Bertel Dahlgaard (og delvis Thorkil Kristensen) fremhaevet som for-
nuftens, besindighedens og samarbejdets seerlige og fortjenstfulde tals-
maend.
Ikke faa blade, navnlig saadanne, som enten slet ikke eller kun sva-
gere er tilknyttet et parti, kritiserede de taktiske manovrer. paa Rigs-
dagen og advarede mod flere lignende debatter ud fra det synspunkt,
at de ikke tjener til hojnelse of respekten for Rigsdagen og demo-
kratiet.
Tvaers gennem kommentarerne og mellem linjerne lod den erkendelse
sig aflaese, at regeringens position er betydeligt styrket, og at opposi-
tionen som helhed er svag og splittet.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
I det folgende gengives enkelte karakteristiske kommentarer i referat
og uddrag.
Socialdemokratiske kommentarer.
Den 20. oktober mindede .Social-Demokraten. om Venstres mistil-
lidsdagsorden den 8. april og om venstretalerne i sommer. Derefter sagde
bladet:
.Men i nat, da Venstre havde sin chance for at befri landet for en
socialdemokratisk regering og gore ende paa dens fords rvelige politik,
var venstrefolketingsmaendene - bortset fra fire tapre - saa slappe i
kneeene, at de ikke magtede at rejse sig mod tillids-dagsordenen. Gruppe-
formanden selv tog flugten, og partiet sogte daekning under en parade-
dagsorden, der ikke havde nogen som helst mulighed for at blive ved-
taget.
Ogsaa de to andre antisocialistiske oppositionspartier gik haardt med-
tagne ud of dysten. De konservative, der i fredags betraadte krigsstien,
vovede ikke selv at stille nogen dagsorden, og det forvirrede retsforbund
dristede sig heller ikke til at mode med den of Starcke bebudede dags-
orden. Men den ynkeligste figur gjorde dog uden al sammenligning
Venstre. Dette parti ofrede aeren for at bjerge nogle truede mandater.
En ynkeligere komedie end den, Venstre - ,den eneste opposition. -
her spillede, er aldrig blevet opfort paa dette lands politiske arena..
Dagen efter fastslog ?Social-Demokraten., at der ikke for tiden kan
skabes et flertal mod regeringen i Rigsdagen - end ikke, naar Kom-
munisterne rotter sig sammen med de Konservative. Afstemningen havde
for naervaerende afgjort sporgsmaalet om valg, men sporgsmaalet, om det
nodvendige samarbejde om de foreliggende sager var muligt, stod stadig
aabent. Ved provelsen heraf skulde det vise sig, om der bag Venstres
passivitet laa andet og mere end valgskraek. Bladet advarede mod at tro
for staerkt paa forhandlingsvillighed fra Venstre. Artiklen sluttede:
.Det var Venstres kampagne, som i lobet of sommeren og efteraaret
fyldte luften med en valgkamps-atmosfaere. Onsdag nat endte felttoget
med et ydmygende nederlag for en forvirret og skraemt opposition.
Den - og navnlig naturligvis det forende oppositionsparti. - staar i
dag betydeligt svagere end for. Dens nederlag skyldtes ikke blot Venstres
valgskraek, men dybere set regeringens og Socialdemokratiets stadigt
voksende styrke.
Regeringen er nu ganske som for rede til fortsaettelse of det opbyg-
gende samarbejde, som under dens ledelse bar givet saa betydelige resul-
tater. Men den er lige saa lidt nu som tidligere villig til at lade sin poli-
tik diktere of oppositionen..
I en udsendt artikel fra den socialdemokratiske provinspresses kor-
respondancebureau hed det den 20. oktober:
.Venstre aad alle deres store ska?ldsord mod regeringen i sig. Det
slap for at komme ud til valg - men tabte unaegtelig samtidig som parti
sit ansigt. Det bleu den aerefulde afslutning paa en dag, der for dem
havde vmret en eneste forsmeedelig vandring til Canossa. Dette kan
naturligvis noteres med tilfredshed, saavist som det er gavnligt, at en
ansvarslos agitation faar en velfortjent straf, men det betydningsfulde
laa dog i, at det klart blev konstateret, at det i Venstre - og andre
reaktionaere blade - meget omtalte liberale. flertal mod regeringen er
en fiktion. For at forebygge enhver misforstaaelse pointerede statsmini-
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
steren forinden afslutningen, at hvis Venstre mente det alvorligt med
sin ofte erklaerede mistillid til regeringen, maatte de stemme imod. En
undladelse of at stemme kunde kun tages som udtryk for, at partiet var
klar til at tage medansvar for samarbejdet.
Hvad Kommunisterne og Retsforbundet angaar, virkede deres delta-
gelse i debatten som den rene parodi. De forste stemte sammen med de
Konservative, hvem de gjorde mislykkede forsog paa at tage afstand
fra, og Retsforbundets ordforer, hr. Starcke, dummede sig saa meget,
at han - vildfort of sin ophidselse - tilslut naermest erklaerede sig
villig til at stemme for Venstres dagsorden, som han forst havde erklae-
ret ikke at forstaa..
Det socialdemokratiske blad i Slagelse Sjaellands Posten. sluttede
den 20. oktober nogle betragtninger over Venstres stilling saaledes:
.Head kan man slutte of begivenhederne i nat? At betingelserne for
det kommende politiske arbejde ikke er de bedste. Ventre vii varre sur,
en raekke of de ovrige partier vil varre sure, og Venstre vil of al magt
bestraebe sig paa at placere sig gunstigt i forhold til de Konservative
for at sikre sig mod det alt for store frafald, naar valgdagen en gang
kommer. Det vil i praksis sige, at Venstre vil to sig vildere end de Kon-
servative, hvis de kan.
Vi trdr, at et valg havde vaeret at foretraekke for den situation, man
nu gaar ind i, og vi kunde faktisk have onsket, at regeringen havde
tvunget Venstre til at stemme ja eller nej ved paa forhaand at erklaere,
at stemmer ikke. burde opfattes som nej-stemmer. Men lad os nu se,
hvordan det gaar, naar der skal bestilles noget..
Samme dag sluttede Lolland-Falster Social-Demokrat. en ledende
artikel saaledes:
,Det vil nu vise sig, om der i vinterens lob vil blive levnet regeringen
arbejdsro, eller om det alligevel skulde blive nodvendigt med en appel
til vaelgerne.
Det forekommer os, at den holdning, Venstre bar indtaget i de sidste
dage, forpligter ud over den periode, finanslovdebatten varer..
Ved et sekskantet politisk mode i Studenterforeningen i Kobenhavn
den 22. oktober udtalte finansminister H. C. Hansen, at hvis udfaldet of
dagsordensdebatten i Folketinget ikke medforte et bredt gensidigt for-
pligtende samarbejde, var afgorelsen uden mening. Man maatte beslutte
sig til enten at gaa ind i positive forhandlinger med god vilje til at naa
et resultat, eller ogsaa maatte man - uanset om man ansaa det for on-
skeligt eller ej - lade vaelgerne faa by til at tale og angive retnings-
linjerne. Der var situationer, hvor det var bedre at lade vaelgerne domme,
end at man fortsat paa Rigsdagen skulde hugge i smaalighedens braen-.
ding.
Venstrekommentarer.
Den 20. oktober skrev Kobenhavn. (v), at Hedtoft under debattens
sidste del havde vaeret paa retraete og tilskrev de socialdemokratiske
underhaandsforhandlinger med de Radikale skylden herfor. Bladet skrev
videre bl. a.:
.At Hedtoft er gaaet skuffet ud of debatten er givet. Han vilde have
haft valg. Venstre onskede ikke at foje hans onske om at give ham
anledning til et valg paa det tidspunkt, han seiv saa braendende onskede
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
54 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER
det, og det eneste politisk rimelige er desuden, at man gennem behand-
lingen of de afg?rende lovforslag giver kendskab til partiernes stilling.
At Venstre delte sig ved afstemningen finder ?Politiken. og Social-
Demokraten., i dag er noget meget va-sentligt. Det er det saadan set
ogsaa. for det viste paany, at Venstre ikke er et ensrettet parti_ der
slavisk f?lger en parole. Men hvad glaede Hedtoft har af, at nogle
venstrema?nd staerkere end andre tilkendegav, at de ikke tror paa ham,
er ikke let at se.
En skuffet Hedtoft skal nu i de kommende dages praktiske politik
vise. hvad der ligger bag hans udtalelser om samarbejde. Det er i de
kommende dage, at udviklingen i vor ?konomiske politik tilrettelagges,
og meget politisk spraengstof er endnu tilbage, men fra i dag drejer det
sig om praktisk politik, medens alt det, som Hedtoft i denne uge har
pra-steret, har vaeret taktik og fidus for at faa konstrueret et valg-
grundlag.
Men det skal siges her, at de kommende dage stiller store krav til
de partier, som ?nsker en liberal samfundsudvikling. Det kan vaere alt-
betydende, at de samarbejder i dybeste forstaaelse med hinanden, for
kommer det til konflikt paa udformningen of de love, hvorpaa vort lands
?konomi skal tilrettela:gges, nytter det ikke, der over for Hedtoft staar en
opposition, som ikke har en faelles linie og en faelles politik..
Ogsaa ?Soro Amtstidende. (20. oktober) var inde paa betragtninger
om, at de Radikale ikke uden videre vilde tages til indtaegt of Social-
demokratiet, og at Bertel Dahlgaard paa en ret barsk maade. havde
gjort Hedtoft opmaerksom herpaa:
.Dermed var l?bet i virkeligheden k?rt, og vi forstaar ikke rigtig,
hvad der derefter kunde give vort parti et hovedbrud, der krEevede et
par timers forhandling. Da det imidlertid gennem den lykkedes at op-
naa, at de konservative gav tilsagn om at stemme for en of venstre for-
muleret dagsorden, skal ingen h?re ondt fra os of den grund, heller ikke
de venstremedlemmer, der til gengaeld stemte sammen med de konser-
vative mod den radikal-socialistiske, of hr. Dahlgaard foreslaaede dags-
orden.
Det, der for os er hovedsagen, er, at man undgik et valg, som ikke
havde anden baggrund end, at socialdemokratiet mente tidspunktet gun-
stigt for sig. Det betyder, at regeringen i det arbejde for at gennemfore
de of devalueringen flydende konsekvenser, som den forpligtede sig til
gennem statsministerens trontale, er henvist til fra sag til sag at for-
handle sig til rette med et flertal i folketinget..
?Fyns Tidende. aandede den 21. oktober tilfredshed med, at valget
ikke kom. Det gentog forsikringen om, at Venstres tillid til regeringen
ikke er vokset, men haevdede, at det nu var nyttigere med arbejde end
valg. Det sluttede dog sine betragtninger saaledes:
.Valget kan altid komme. Det l?ber ikke fra os. Men den rigtige poli-
tiske indsats overfor dansk ?konomi og erhvervsliv kunne meget let
komme for sent..
Et andet standpunkt indtog ?Frederiksborg Amts Avis. den 21. oktober.
Ud fra paastanden om, at Hedtoft vil have et valg, mente bladet, at
Venstre lige saa godt kunde tage st?det straks..Ud fra denne betragtning
forstaas det let, at vi belt og fuldt slutter os til de fem venstremwnd, som
stemte !mod den dagsorden, regeringen modstrwbende havde givet sin
velsignelse..
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
Radikale kommentarer.
. Politiken. haevdede den 21. oktober, at det var en farce, der var
opfort paa Christiansborg. Det mente, at Socialdemokraterne onskede
heftigt of forhaabningsfuldt hjerte. valget, og at Hedtoft havde provo-
keret Venstre haardt, men dette havde foretaget det ynkeligste plan-
maessige tilbagetog., der laenge har vaeret set i vor politiske historic, saa
ynkeligt, at partiet revnede paa det.. Efter yderligere sarkastiske be-
maerkninger om baade Venstre, Konservative og Retsforbundet, og efter
at have fremhaevet, at Bertel Dahlgaards dagsorden svarede til indstil-
lingen hos befolkningens store flertal, sluttede bladet:
.Men i afstemningens kolvand gaar nu spekulationer om, hvilke tak-
tiske traek Venstre og andre kan taenkes at drage under de fortsatte for-
handlinger om vareforsyning og andre ?konomisk-politiske sporgsmaal,
og hvor hurtigt det atter kan traekke op til politisk krise. Forelobig vil
Venstre vel faa nok at gore med at klare sine indre splittede forhold, der
saa skarpt blev afdaekket ved partiets timelange forhandlinger om dets
stilling ved behandlingen of den fremsatte dagsorden og yderligere mar-
keret ved spraengningen under afstemningen. Den fortsatte udvikling
inden for det dybt uenige parti bliver interessant at folge. Men hvilke
spekulationer man i Venstre eller andre steder kan have, saa gor man
klogt i at have for oje, at disse dages postyr ikke snarligt kan gentages.
Som de politiske forhold Jigger i landet, er det nodvendigt, at partier
samarbejder til losning of opgaverne. Heri vil intet valg kunne gore no-
gen forandring. Det er derfor ogsaa nodvendigt, at de politiske partier i
deres saglige forhandling skaber tillid til, at den nusiddende Rigsdag er
samarbejdets krav voksen..
.Skive Folkeblad. betegnede den 20. oktober Thorkil Kristensen som
aftenens egentlige sejrherre, der havde sejret baade over Pinstruppernes
stupide staedighed, over Edvard Sorensens professionelle socialistforskraek-
kelse og over Erik Eriksens mistillidsvota of forskellig styrkegrad. Thor-
kil Kristensen vilde ikke have valg, og paa een eller anden,maade har
han faaet partiet - paa naer de fem rabulister - til at folge sig. Vi on-
sker Venstre til lykke med, at forerskabet i partiet nu - trods formands-
valgets flertal for Edvard Sorensen - synes at glide fra den gamle garde
over til den nye mand, der endog for nylig har haft mod til at sige, at i
visse situationer bor liberale partier gaa i regeringssamarbejde med Soci-
aldemokratiet. Han er frigjort for gamle fordomme, - maatte hans parti
ogsaa snart blive det.
- Og tilsidst en enkelt bemaerkning endnu. Konservative og Venstre
fik end ikke i aftes den lille fornojelse, at det blev kommunisterne, der
reddede regeringen. Sikken et hus, der havde ligget i dag, hvis det havde
vaeret tilfaeldet. Nu formede det sig i stedet saaledes, at de, der i sam-
draegtighed stemte imod Dahlgaards dagsorden var: Konservative, Rets-
forbundet, Kommunisterne og de fem Pinstruppere! Til lykke!.
,Fyns Venstreblad. haevdede den 21. oktober, at afstemningen forplig-
tede Socialdemokratiet, Radikale og Venstre til at finde rammen om en
sund ?konomisk politik.. Venstre maatte ophore med sin mistaenkeliggo-
relse. Bladet tvivlede dog om, at Venstre vilde vaere med til et forfat-
ningsforlig, og opfordrede de Radikale til at foreslaa 21 aars valgrets-
alder til kommunalraad.
Konservative kommentarer.
,Nationaltidende. skrev den 20. oktober, at der ikke skabtes klarhed.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
56 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER
Dagen efter anstillede det nogle betragtninger om Venstre og de Konser-
vatives forskellige holdning, der for bladet havde en logisk realpolitisk
begrundelse i den forskellige stilling til devalueringen. Bladet beklagede,
at Venstre foretrek samarbejde med regeringen fremfor med de Konser-
vative. Det sluttede:
.Hvor laenge den nu skabte stilling vil vare, ved ingen - politik er og
bliver overraskelsernes land. Men hvad der skete i Folketinget natten
mellem onsdag og torsdag var midt i uklarheden nyttigt. Fordi det trak
en for alle vaelgere synlig linie mellem hvem der er virkelig opposition,
og hvem der ikke er det, i den of kronedevalueringen f?dte politiske
situation..
.Berlingske Tidende. mente den 20. oktober, at Hedtoft havde udvist
en sjaelden grad of n?jsomhed.. I?vrigt skrev bladet bl. a.:
.St?rst undren vil partiet Venstres stilling vaekke. Partiet s?gte i for-
aaret at faelde regeringen paa dens ?konomiske politik, og endnu i gaar
maatte hr. Erik Eriksen, tra?ngt of statsministeren, erklaere, at den mis-
tillid, han i april naerede til regeringen, ikke siden havde forvandlet sig
til tillid. Ikke desto mindre kunde Venstre ikke, da stemmerne skulde
taelles op, yde andet bidrag til situationens l?sning end et passivt Stem-
mer ikke.
For Folketinget som helhed var den udgang, den saa stort indledede af-
faere fik, ikke smigrende. De manovrer, der har udfoldet sig sommeren
og efteraaret igennem, har ikke kunnet glaede sig ved befolkningens vel-
vilje, og det vil i hvert fald ikke vaere i partiernes interesse, at de gen-
tager sig..
.Fyens Stiftstidende. skrev ogsaa - den 20. oktober - om regerin-
gens n?jsomhed, men udg?d isaer foragtens skaaler over Venstre:
.Regeringen vandt en sejr, der ingen sejr er. Venstre hentede sig en
fiasko, der s?ger sin lige i partiets historie, ikke blot paa grund of selve
beslutningen, men fordi hele dramaets forlob har afsl?ret en haabI?s
splidagtighed og en himmelraabende mangel paa ledelse i Venstre.
Der blev altsaa intet valg. Men der blev heller intet tilvejbragt of den
klarhed, som statsministeren saa inderligt begaerede. I dag som i gaar
gaelder det, head hr. Kraft sgde, at der rader en atmosfaere paa Rigs-
dagen, som g?r det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at regere og lov-
give. Der gaar nok ikke saa lang tid, for statsministeren opdager, at det
var en s?lle sejr, han vandt, og Venstre bliver klar over, at det satte en
betydelig del of sit renomme overstyr for at vinde en frist, der kun er
galgenfrist..
Kommunistiske kommentarer.
De kommunistiske kommentarer kan kort sammenfattes deri, at Land
og Folk. den 21. oktober betegnede debatten som en komedie og ansaa
det for muligt, at valget alligevel kunde komme meget hurtigt. Det var
deres opgave at samle folket. mod den amerikaniserede. politik - i
hvilken forbindelse bladet isaer anviste den faglige kampfront.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
ARBEJDER-BEWEGELSEN
PARTI ET
Partiets nye hovedbestyrelse.
Resultatet of valg of medlemmer til hovedbestyrelsen blev i Koben-
havn-Frederiksberg: Forbundsformand Per Haekkerup, inkassoassistent
Edvin Dose, sekreta?r Urban Hansen, civilingenior Villy Heising, hus-
moder fru Else Jorgensen, forbundsformand Ingvard Dahl, arkivar Borge
Schmidt, kommunalrevisor Max Bender, typograf Otto Wiinblad, lands-
retssagforer Karmark Ronsted, maskinarbejder Oscar Christiansen.
Kobenhavn amt: Sogneraadsformand Vald. Hansen, Glostrup, sogne-
raadsformand Ingv. Norgaard, Lyngby, maskinarbejder Th. Poulsen, M.F.,
Rodovre, skoleinspektor, frk. Bodil Wilhelmsen, Roskilde.
Frederiksborg amt: Borgmester Sigurd Schytz, Helsingor, borgmester
Einar Thogersen, Frederiksvaerk.
Holbcek amt: Kedelpasser Oluf Pedersen, Kalundborg.
Soro amt: Borgmester V. Christiansen, Ringsted.
Prcrsto amt: Sogneraadsformand H. P. Hansen, Fensmark, arbejds-
mand Niels Anton Nielsen, Stroby.
Bornholm: Snedker Hans Pihl, Nexo.
Maribo amt: Sadelmager S. Lund Jensen, Nakskov, arbejdsmand Johs.
Pjengaard, Saxkobing.
Odense amt: Murer Hans Nielsen, Sonderso, kommunesekretaer J. M.
Jensen, Ejby.
Svendborg amt: Forretningsforer Sv. Aa. Andersen, Svendborg, for-
retningsforer Carl Pelck, Nyborg.
Hjorring amt: Resultatet endnu ikke endeligt opgjort.
Thisted amt: Pedel M. C. Andersen, Thisted.
Aalborg amt: Maskinarbejder Kr. Povelsen, Aalborg, laerer Fr. Fischer,
Kolby.
Viborg amt: Bager Jens Madsen, Skive.
Randers amt: Bogholder Ingv. Jensen, Randers, kredsformand Manfred
Andersen, Voldum.
Aarhus amt: Landpostbud Aage Knudsen, Odder, kontorassistent Rud.
Jensen, Aarhus.
Skanderborg amt: Socialudvalgsformand Robert Holm, Horsens, amts-
raadsmedlem Hakon Olesen, Ostbirk.
Vejle amt: Borgmester Willy Sorensen, Vejle, gasaflaeser Carl Jensen,
Fredericia.
Ringkobing amt: Cigarsorterer Poul Nielsson, Holstebro.
Ribe amt: Biografdirektor Rud. Rasmussen, Varde.
Sonderjylland: Forretningsforer Viggo Hansen, Haderslev, borgmester
Georg Buchreitz, Aabenraa.
UNGDOMSBEWEGELSEN
Lederkursus i Tyskland 29. november-8. december.
Socialistisk Ungdoms -Internationale afholder leder-kursus i naevnte
tidsrum i Elmstein i naerheden of Neustadt-Pfalz (naer Ludwigshafen).
Hvad programmet for kursuset angaar kan som forelobige punkter
meddeles:
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
1) Tre foredrag om Tyskland of i dag: Aktuelle politiske problemer i
Tyskland - Tyskiand mellem ?st og vest - Tyske kulturproblemer. .
2) Socialistisk ungdomsarbejde (foredrag og studiekreds): Politiske
opgaver - Organisatoriske sp?rgsmaal - Socialistisk arbejde - Kultu-
relle opgaver - Faglige spprgsmaal.
3) Socialismens teori med foredrag og studiekreds.
4) Den internationale arbejderbevaegelses stilling i dag (foredrag).
Endvidere er der planlagt tre foredrag med folgende emner: Koloni-
ungdommens problemer, Europa-bevy gelsen og Israel of i dag.
Der vil meget snart tilgaa organisationerne meddelelse om de uaer-
mere enkeltheder i programmet, om talere ved kursus etc.
FAGBEVJEGELSEN
D. s. F.s formandsmode.
Den 22. oktober afholdtes det 2. formandsmode til droftelse of de fore-
staende overenskomstforhandlinger. Eiler Jensen fremsatte paa forret-
ningsudvalgets vegne betragtninger vedr. de muligheder, som forhandlin-
gerne maatte skonnes at indebaere, og orienterede i denne forbindelse om
det hidtidige forlob of de mellem hovedorganisationerne l?bende forhand-
linger om en raekke generelle problemer, i tilslutning hertil pegede han
paa vaerdien of de omhandlede hovedkravs opretholdelse. Formanden un-
derstregede, at forbundene jo er suveraene i deres afg?relse af, hvilke
forslag de vil stille, og at formandsm?det ikke er en besluttende forsam-
ling, men et organ til gensidig orientering og dr?ftelse.
International arbejdskonference i Geneve.
Den 32. internationale arbejdskonference afholdtes i Geneve i tiden
fra 8. juni til 2. juli. Konferencen bestaar of repraesentanter for henholds-
vis regeringerne samt arbejdsgiver- og arbejderorganisationerne, og fra
50 of Den internationale Arbejdsorganisations 61 medlemsstater var der
modt ialt 550 delegerede og raadgivere. De danske arbejderrepraesentanter
var DsF's formand Eiler Jensen, naestformand Einar Nielsen og forbunds-
formand Th. Laursen.
Il?bet of de godt 3 ugers uafbrudte forhandlinger vedtog konferencen
3 nye konventioner, gennemf?rte en revision of 5 allerede bestaaende
konventioner samt vedtog 3 henstillinger til medlemsstaterne og 2 re-
solutioner.
Foreningsfriheden blev i principet fastsat i en konvention of 1948,
da sporgsmaalet fprste gang var til behandling. Den nye konvention sup-
plerer konventionen of 1948 gennem en raekke bestemmelser, der skal
hindre indgreb i foreningsfriheden og i retten til kollektiv forhandling.
Konventionen fastslaar, at der skal traeffes passende foranstaltninger til
at beskytte disse rettigheder, samt indeholder bestemmelse om, at der,
hvor det er n?dvendigt, inden for hvert lands omraade skal traeffes foran-
staltninger til at fremme udviklingen og udnyttelsen of et frivilligt for-
handlingsapparat mellem arbejdsgiver- og arbejderorganisationerne med
henblik paa regulering of lon- og arbejdsvilkaar ved hja:.lp of kollektive
overenskomster.
Den anden konvention omhandler fastsa:ttelsen of Ion- og arbejds-
vilkaar i entreprisekontrakter med det offentlige. Hovedprincipet i denne
konvention er, at vedkommende myndigheder skal forbeholde sig, at l?n-
og arbejdsvilkaar i kontrakter med entreprenorer fastsaettes i overens-
stemmelse med de gaeldende overenskomstmaessige eller koutumemses-
sige vilkaar. Der blev endvidere vedtaget en henstilling, der supplerer
denne konvention.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
Den tredje nye konvention vedrorer beskyttelsen of l?nningerne og
baseres paa en paa konferencen i 1948 vedtaget beslutning. Den indehol-
der en raekke garantier for lonbetalingen og fastslaar bl. a., at lonninger
skal udbetales i kontanter, rettidigt og direkte til arbejderne. Det be-
stemmes videre, at hvor forholdene er saaledes, at lonnen delvis ydes i
naturalier, maa dette ikke ske i form of drikkevarer med hoj alkohol-
procent eller narkotika. Der maa ikke paalaegges arbejderne nogen tvang
med hensyn til at gore brug of udsalg og tjenesteydelser, der drives i
forbindelm med en virksomhed. og der skal beregnes rimelige priser for
de varer, der tilbydes. Ogsaa denne konvention var suppleret med en
henstilling indeholdende naermere bestemmelser vedrorende saadanne
sporgsmaal som fradrag i lonnen og perioderne for lonudbetaling.
Denne saavel som de 2 andre nye konventioner har givetvis ingen
praktisk betydning for Danmark og de fleste andre europaeiske lande,
som forlaengst har opfyldt de i konventionerne indeholdte krav, men der-
imod nok for de socialt tilbagestaaende lande og koloniomraderne, hvor
der enten slet ikke findes nogen fagbevaegelse, eller hvor denne endnu
ikke har opnaaet naevnevaerdig indflydelse.
Konferencen foretog endvidere en revision of 4 paa sofartskonferencen
i Seattle 1946 vedtagne konventioner, der omhandler ferie med Ion,
mandskabets opholdsrum ombord paa skibe samt Ion- og arbejdstids-
sporgsmaalet. Revisionen of disse konventioner blev foretaget med hen-
blik paa at fjerne hindringerne for deres ratifikation, uden at det paa
nogen maade svaekker sikringen of sofolkenes rettigheder og de arbejds-
forhold, der er fastsat i de originale konventioner.
Konferencen vedtog ogsaa to resolutioner. Den forste opfordrer sty-
relsesraadet til at paalaegge Arbejdsbureauet at udarbejde beretninger
vedrorende de love og knaesatte regler, der i medlemsstaterne omhandler
sporgsmaalet om aarlig Eerie med Ion og arbejdernes muligheder for
?ysisk og kulturel rekreation. Den anden opfordrer styrelsesraadet til at
tage under overvejelse at paalaegge Arbejdsbureauet at udarbejde en
omfattende beretning om arbejdsloshedsproblemet og at tage stilling til
onskeligheden of at saette arbejdsloshedssporgsmaalet paa dagsordenen
for konferencens naeste mode, der ligeledes skal behandle ligelons- pro-
blemet. (,Arbejderen. 15/10).
Dansk Jernbaneforbund
fejrede den 24. oktober 50 aars jubilaeum.
Typografforbundets formand dod.
K. A. Jorgensen, der havde vaeret formand for Dansk Typograf-For-
bund fra 1938, og som fornylig genvalgtes med meget stort flertal, dode
19. oktober of en hjertelidelse.
1 stemmes majoritet.
Ved valg of formand i de kobenhavnske smedes afdeling 13 genvalgtes
kommunisten Eigil Olsen med 356 st., medens hans socialdemokratiske
modkandidat Erik Hojland fik 355 st. Iovrigt blev 2 tilbagevaerende kom-
munistiske bestyrelsesmedlemmer ombyttet med socialdemokrater. For-
mandsvalget fandt sted paa et meget fremrykket tidspunkt, da en del
medlemmer var gaaet hjem.
Sofolkenes dollarudligning.
Med tilbagevirkende kraft fra devalueringens ikrafttreeden faar so-
folkene nu et lontillaeg, naar de sejler med danske skibe mellem ame-
rikanske havne. Aftalen herom blev truffet ved forhandling mellem so-
folkenes og redernes organisationer den 18, oktober.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
De samv. Fagforbund om devalueringen.
I et mode den 22. september behandlede DsF's forretningsudvalg den
ved den europeeiske mont-devaluering opstaaede sendring i Danmarks
okonomiske forhqld. Der vedtoges folgende udtalelse:
Forretningsudvalget for De samvirkende Fagforbund har med reprae-
sentanter for Arbejderbevaegelsens Erhvervsraad droftet den situation,
der er opstaaet som folge of devalueringen. Man erkender, at regeringens
beslutning of hensyn til erhvervenes konkurrenceevne baade i udlandet
og overfor indforte varer var nodvendig.
Det er forretningsudvalgets opfattelse, at en undladelse of at folge
pundet fuldt ud vilde have medfort uoverskuelige vanskeligheder for
erhvervslivet og samtidig rejst store beskeeftigelsesmaessige problemer.
Danmark maatte derfor folge pundet og indtage samme stilling som
yore skandinaviske broderlande.
Forretningsudvalget har med tilfredshed bemaerket sig, at det fra
regeringens side klart og utvetydigt er tilkendegivet, at den ikke paa-
taenker nogen art of foranstaltninger overfor den i henhold til bestaa-
ende overenskomster gaeldende automatiske pristalsregulering of lon-
ningerne.
Det er forretningsudvalget magtpaaliggende at advare imod enhver
form for overdrivelser i anledning of den situation, devalueringen har
medfort. Med den storste forundring har man set visse dele of pressen
- fra den kommunistiske til den konservative - kappes om at udmale
den koinmende prisudvikling paa sensationel maade. Denne agitation,
der kan virke som en opfordring til prisforhojelser, maa vi betegne som
baade urimelig og skadelig. Organisationer og presse bor i stedet se det
som deres opgave at medvirke til at undgaa alle unodvendige prisfor-
hojelser, og vi henstiller i denne forbindelse til regeringen, at der sna-
rest muligt gives befolkningen oplysning em, hvilke prismaessige virk-
ninger devalueringen kan antages at medfore for det daglige forbrugs
vigtigste varer.
Vi hilser med tilfredshed de skridt, der paa det prismaassige om-
raade allerede er taget fra regeringens side. Vi maa i saerdeleshed pege
paa betydningen of saa vidt muligt at undgaa prisforhojelser paa de
vigtigste varer i det daglige forbrug. Det er vor opfattelse, at det gen-
nem en fast holdning fra myndighedernes side vil va-re muligt at be-
graense prisstigningerne til det absolut uundgaaelige, og of hensyn til
den indre okonomiske stabilitet i landet maa dette anses for en of oje-
blikkets og den nzermeste Lids vigtigste opgaver.
Den nye situation forpligter alle i det danske samfund til ansvars-
bevidst indsats. Det maa forhindres, at man fra nogen side udnytter
konjunkturerne til personlig berigelse paa den arbejdende befolknings
bekostning.
Arbejdernes Faellesorganisation i Kobenhavn
afholdt den 23. september faellesmode, i hvilket deltog henved 1000 of
de 1600 adgangsberettigede kobenhavnske fagforenings-bestyrelsesmed-
lemmer. Statsminister Hans Hedtoft gav en redegorelse for den ved den
engelske devaluering nodvendiggjorte tilsvarende devaluering of kronen.
Efter nogen diskussion, i hvilken nogle kommunister talte om alt muligt
andet end devalueringen, vedtog forsamlingen med alle stemmer mod 15
folgende udtalelse:
Modet giver paa hovedstadens fagligt organiserede arbejderes vegne
tilslutning til den of De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg
vedtagne udtalelse angaaende devalueringen og den of Socialdemokra-
tiets kongres vedtagne politiske udtalelse.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
Nr. 1 SOCIALDE11OKRATISKE NOTER
Modet udtaler sin anerkendelse of det resultatrige arbejde, der er
udfort of den socialdemokratiske mindretalsregering og tilsiger som
hidtil regeringen Hans Hedtoft sin stotte i bestraebelserne for at fast-
holde genopbygningslinjen og skabe bedre okonomiske og sociale for-
hold for hele det arbejdende folk.
Vi opfordrer hovedstadens organiserede arbejdere til nu mere end
nogensinde at slutte op om Socialdemokratiet.
Stgberi-, special- og Maskinfabrikarbejdernes Forbund
fejrede 60 aars jubila-um den 25. september.
Kobbersmedenes Forbund
holdt kongres i Aalborg 22-24. september. 30 delegerede deltog.
Naar den kommunistiske b faglige internationale? optraeder.
Ganske laererigt er det at erfare, hvordan den under kommunistisk
ledelse staaende faglige Verdens-internationale. optra-der overfor en
landsorganisation, der er medlem of denne ,internationale.. Den finske
faglige Landsorganisation er medlem og gjorde under de nylig sted-
findende strejker bekendtskab med metoderne.
Den fra Den faglige internationale. udsendte reprmsentant, Rend
Arrachard, ankom til Finland mandag den 29. august, men sogte ikke
kontakt med LO, derimod med nogle andre..
Forst den 30. august om morgenen, hvor der var ordinaert sekre-
tariatsmode i LO, modte han op der sammen med viceformanden, Tat-
tari, der er kommunist, og onskede at deltage i sekretariatsmodet. Fra
LO's side sagde man, at dette var ugorligt, forst inaatte man laegge plan
for hans deltagelse, og iovrigt fandt man det rimeligt, at han som ind-
ledning havde en samtale paa tomandshaand med LO's formand. Det
blev ogsaa fastslaaet, at man vilde kraeve, at han stillede sine sporgs-
maal skriftligt. Efter at sporgsmaalene var fremsat, fik han onsdag den
31. august om formiddagen en samtale med LO's formand, Huunen.
LO meddelte It. A., at han skulde faa skriftligt svar paa sporgs-
maalene, men tilfojede, at stilen, hvori de er fremsat, lignede forhor, og
det vilde man ikke godkende. Endvidere blev han gjort bekendt med,
at han ojensynligt ikke var orienteret om de faktiske forhold eller i
hvert tilfaelde orienteret of fremmede.
Det kan her indskydes, at It. A. allerede tirsdag aften talte ved 1ev-
nedsmiddelarbejdernes strejkemode og her uden videre gav de strej-
kende ret i deres krav.
Onsdag eftermiddag, for forhandlingerne med Huunen endnu var til-
endebragt, sendte R. A. et telegram til Saillant, hvori han angav, at der
fra Det faglige Verdensforbunds side bor trmffes forberedelser til sym-
patitilkendegivelser.
Sekretariatet besluttede, at formuleringen of svaret til Arrachard
skulde godkendes of LO's repraesentantskab. Man kunde ikke nojes med
at give svar, men maatte ogsaa fremsaette nogle sporgsmaal til Verdens-
forbundet:
1. Kan Det faglige Verdensforbund godkende udsendingens fremgangs-
maade og forhandlingsmaade? Her taenkes ikke blot paa hans hand-
linger, men ogsaa paa de undersogelser, han har foretaget.
Kan man godkende, at han uden videre tog stilling for de strejkende
uden at kende LO's stilling?
En anden maerkvaerdighed er, at han kom overraskende og uden an-
meldelse for LO, men da han 1a?ste sin afskedstale ved repraesentant-
skabsmodet, sagde han, at han var indkaldt til forhandling.. Og det er
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
derfor naturligt, at man har spurgt Verdensforbundet: Hvem har kaldt
ham?.
I besvarelsen of Arrachards sporgsmaal siger LO bl. a.:
Hvis de indgaaede lonaftaler ikke respekteres, maa LO tage beslut-
ning, og de fag eller forbund, som bryder bestaaende aftaler, kan ikke
fortsat vaere med i LO. Opretholdelse of enheden kan kun ske paa denne
basis. Der er tale om et aftaleprincip, som maa respekteres of begge
parter. Dette aftaleprincip er godkendt ogsaa of en del of de strejkende
forbund, og strejkerne er derfor lovstridige (murere, dykkere og byg-
ningsarbejdere har kunnet paaberaabe sig, at de for tiden ikke havde
nogen aftale, da de hidtil gaeldende overenskomster for tiden var til
forhandling).
Kommunisternes begrundelse for aktionen var som bekendt stignin-
gen i prisniveauet. Heroverfor staar den kendsgerning, at den samlede
prisudvikling i tiden fra april 1948-juni 1949 uofficielt viser et prisfald
paa 200 mark eller ca. 1 pCt. nedgang. En anden aarsag til, at kommuni-
sternes paastand om lon- og prisudviklingen or forkert, har man deri,
at der er foretaget en vaesentlig skattenedsoettelse, som har betydet, at
52 pet. of skatteyderne intet skal betale i statsskat. Endvidere er om-
saetningsskatten nedsat med 5 pct. (hvilket dog forst og fremmest er til
fordel for andre), og bornebidraget er forhojet fra og med det 2. barn
med 100 mark pr. maaned; en tilsvarende forhojelse er givet de gamle
og invaliderne.
I den finske lonpolitik er problemet at opretholde eksportmulighe-
derne. Sker det ikke, vil det straks gaa ud over besk eftigelsen. Hvis
der gennemfores en forhojelse of lonningerne, vil det uva:gerligt give
ringere eksportmuligheder end nu. Altsaa: Der maa findes andre metoder
til forbedring of arbejdernes leveniveau. Naturligt vil det i saa hen-
seende were at se paa socialpolitiken.
IIandels- og Kontormedhja'Iperforbundets kongres
blev afholdt i Kobenhavn 18. september. Kongressen talte 424 stemme-
berettigede delegerede.
Gustav Pedersen trak sig - under hjertelig hyldest - tilbage fra for-
mandsposten. Som hans afloser valgtes Erling Dinesen.
Om lordagslukningen vedtog kongressen folgende udtalelse:
Da forholdene inden for butikshandelen fortsat vil gore det nodven-
digt at betragte lukkeloven som en arbejdstidsbeskyttelse dels for butiks-
medhjaelperne og dels for de detailhandlere, der ikke kan holde med-
hjaelpere i deres butik, og da det gennem alle de forhandlinger, der har
vaeret fort, og de erfaringer, der er indhostet, er slaaet fast, at der ikke
findes anden praktisk mulighed for sikring of en rimelig arbejdstid for
butiksfolk end week-end-lukningen, henstiller kongressen indtrmngende
til regering og Rigsdag at indarbejde 14-lukningen om lordagen i den
endelige lukkelov.
Kongressen onsker samtidig at understrege, at den fortsat bedre vare-
forsyning efterhaanden har fjernet langt den overvejende del of de ulem-
per, der i forste omgang knyttede sig til den tidlige lordagslukning, og
vi er overbeviste om, at tilpasningen til week-end-ordningen er ved at
vaere fuldbyrdet.
Vi onsker endelig at gore opmaerksom paa, at week-end-lukningen
ikke alene har interesse for butiksfagene og de haandvaerksfag, hvis ar-
bejdstid er afhaengig of butikslukningen, men endvidere for de mange
omraader, hvis arbejde korresponderer med butikerne (en-gros-handel,
transport m. m.).
Vi kan derfor med rette understrege, at paa samme maade som
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
s?ndagen f?rst blev den almindelige fridag, da butikkerne skulde lukke
hele s?ndagen, faar den danske befolkning f?rst almindelig week-end
med alle dens sociale fremskridt, naar butikkerne lukkes l?rdag efter-
middag.
I?vrigt henvises til udtalelsen paa Dansk Handels- og Kontormed-
hja:lperforbunds kongres i september 1945.
Og om organisationens forhold til staters udtaltes:
Kongressen henstiller til regering og Rigsdag, at man under hensyn-
tagen til den fortsatte vaekst i statens administrationsapparat organiserer
aibejdet der efter f?lgende retningslinier:
Alle uuddannede, der antages i statens tjeneste in udf?relse of kontor-
arbejde, gennemgaar en uddannelse paa samme maade som i de private
virksomheder, der iflg. laerlingeloven er forpligtede til at uddanne alle
de unge, de antager.
Kontormedhjaelpere, der antages i en senere alder, gives adgang til
at supplere deres andet sted erhvervede uddannelse med henblik paa
statens saerlige arbejdsforhold, saaledes som det allerede er paabegyndt
gennem organisationens 2-aarige eksamensfri statskontorskole. Man fin-
der det i?vrigt naturligt, at udgifterne ved denne skole baeres of staten.
Det administrative arbejde b?r l?nningsmaessigt henf?res til assistent-
ordningen, saaledes at medhjaelperne efter endt uddannelse straks an-
saettes i assistentklassen og derfra overgaar til de avancementsstillinger,
der maatte vaere naturlige for faget.
Paa det i forbindelse med kongressen stedfundne delegeretm?de i
arbejdsloshedskassen vedtoges krav om aendringer i loven saaledes,
1) at der ydes huslejehjaelp til ikke fors?rgere,
2) at udgifterne ved ydelse of b?rnetillaeg refunderes kasserne of
staten,
3) at differencen mellem fors?rgeres og ikke-fors?rgeres underst?t-
telse afholdes of staten,
4) at karensdagene kun trader i kraft een gang indenfor et under-
st?ttelsesaar.
I forbindelse hermed opfordredes staten og kommunerne til saerlig
at beskaeftige medhjaelpere i en mere fremrykket alder, da saerlig disse
aldersklasser, naar de bliver ledige, har svaert ved at skaffe sig arbejde
i det private erhverv.
Hvordan Moskva ,,orienteres..
Den sovjetrussiske landsorganisations organ Trud. bragte i sit num-
mer for 30. juli d. a. en artikel i form of et brew fra Oslo. med over-
skrift De norske fagforeningsbureaukraters forraederiske politik.. Vi
gengiver her et uddrag of artiklen som et eksempel paa den orien-
tering., som fra visse sider gaar ?stpaa. Den traenger ikke til yderligere
kommentarer fra vor side.
Artiklen staar som leder i bladet og straekker sig over fire spalter.
Den er skrevet of en person, som kalder sig R. Nilsen., og som i ind-
ledningen siger, at arbejderpartiets ledere og fagforeningsbureaukrater
g?r hvad de kan for at splitte arbejderklassen og svaekke dens stilling.
Fornylig vedtog fagkongressen (den norske fagbevaegelses ordinaere
generalforsamling, red.), hvis deltagere var omhyggeligt udvalgte of de
reaktiona=_re spidser i landsorganisationen, en raekke arbejderfjendtlige
resolutioner.
Det naevnes i artiklen, at l?nningerne blev lagt fast for den tid,
Marshallplanen skal vare, og at de enkelte afdelinger blev frataget
retten til at strejke uden tilladelse fra den bureaukratiske ledelse i LO,
som bestaar of storkapitalens agenter..
Toppen paa denne arbejderfjendtlige politik var beslutningen om at
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
gaa ud of den faglige internationale. De anglo-amerikanske splittelses-
folk havde sendt deres tro tjener, den danske landsorganisations forman'd,
E. Jensen, til kongressen, for at han skulde bagvaske faginternationalen.
Brevets forfatter fortaeller videre, at borgerpartierne er meget til-
fredse med h?jresocialisterne, og at den patenterede renegat. Tranma 1
blev lykpnsket of det reaktionaere Morgenbladet., da han fyldte 70 aar.
Men inden for Arbejderpartiet vokser oppositionen mod Tranmml-
klikens amerikanske kurs, og gruppen Vejen frem. er et bevis paa
gaeringen i partiet.
Naturligvis kan bureaukraternes forraederiske politik ikke afskaffe
klassekampen i Norge, fortsaetter forfatteren og naevner som bevis nogle
smaastrejker.
I de brede lag hedder det derefter, kritiserer man staerkt regeringens
politik. fordi den gaar ud paa at opfylde alle amerikanernes krav og
navnlig give dem eneret til udf?rsel of malmen fra Sydvaranger og over-
f?re til dem en del of rettighederne i det nye jernvaerk.
Forfatteren slutter med at sige, at mod Nordahls og Tranmmis strejke-
bryderpolitik har det norske proletariat sat international solidaritet og
venskab med alle fredelige kraefter i verden.
Ovenstaaende er taget fra Norges faglige landsorganisations blad Fri
Fagbevaegelse. 15. September d. a.
Man forstaar, at naar de norske kommunister beerer sig saadan ad,
saa maatte det gaa dem, som det gik ved det norske stortingsvalg, hvor
de tabte 10 of deres 11 mandater.
Finlands fagbeveagelse.
Efter kommunisternes totale nederlag i den strejke, der tillige truede
med at spraenge den finske fagbevaegelse, har de 7 kommunistbeherskede
fagforbund, der blev ekskluderet of den faglige landsorganisation for
overtrmdelse of dettes love og brud paa overenskomsterne, kapituleret
og har anmodet om at maatte vende tilbage til LO.
De bar erklaeret sig villige til herefter at f?lge LO's love og beslut-
ninger, og desuden er de indforstaaet med at ordne deres virksomhed
saadan, at de medlemmer, som i strejkeperioden var loyale mod LO og
nmgtede at f?lge strejkeordrerne, ikke udsaettes for repressalier eller
stemples som strejkebrydere.
OKONOMI OG STATISTIK
ften,irisk Oversigt. (Ved Arbejderbevaegelsens Erhvervsraad).
DANMARK
Beskaeftigelsen.
Ved udgangen of september maaned er der ialt 38.400 arbejdsl?se,
hvilket er 7.800 mere end ved udgangen of august maaned, hvor tallet
var 30 600. Arbejdsl?shedsprocenten er fra august til september steget
fra 5,0 til 6,2. Antallet of egentlige arbejdsl1 se (med mere end 7 dage's
ledighed) er steget fra 13.400 til 18.500 eller med 5.100, hvilket udg?r
langt den storste del of den samlede stigning paa 7.800.
Ved udgangen of september maaned 1948 var arbejdsl?shedstallet ialt
26.000 med 10.600 egentlige arbejdsl?se og 15.400 betingede arbejdsl?se.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
Den gruppe, der har de fleste arbejdslose, er arbejdsmaendene, hvor
der er 9.845 egentlige arbejdslose, hvilket er 53 pct. of det samlede antal
egentlige arbejdslose. I september 1948 var tallet 5.157 eller 49 pct. Ar-
bejdsmaendenes andel of det samlede antal arbejdslose er saaledes steget,
men kun fra 49 til 53 pct.
Tallet for egentlige arbejdslose ligger i aar betydeligt hojere end sid-
ste aar, idet stigningen er 7.900, fra 10.600 til 18.500 eller ca. 75 pct. hojere
end sidste aar. Stigningen of betinget arbejdslose har vaeret mindre, idet
der sidste aar var 15.400 mod 19.900 i aar.
Danmarks bidrag til friggrelsen of den europaeiske handel.
Man er nu i Marshall-organisationen i Paris blevet enig om paa et kon-
kret plan at gennemfore foranstaltninger, der skal oge samhandelen mel-
lem de europeeiske lande og gore denne samhandel saa fri som mulig. Paa
raadsmodet i Paris den 13. august d. a. vedtog man, at de enkelte lande
skulde aflevere lister over varer, for hvilke de med det samme gav fri
import, samt lister over varer, landene var villige til at give fri import
for, hvis de andre foretog lignende skridt. Det er meningen, at de enkelte
medlemslandes lister skal afvejes mod de andre landes, dog vii der blive
taget hensyn til de enkelte landes saerlige okonomiske situation.
I de forlobne uger har der vaeret fort en raekke droftelser mellem
regeringen og erhvervsorganisationerne om frilisternes indhold og stor-
relse. De lister, man har forhandlet om, er dels udkast til en betinget
friliste for import fra Marshall-landene med undtagelse of Belgien, Svejts,
Vesttyskland og Italien (over for hvilke man of valutamaessige grunde
ikke i ojeblikket kan gore importen fri), dels en saakaldt globalliste,
d. v. s. en liste, i hvilken man anforer varer, der indtil et vist kvantum
kan importeres fra et hvilket som heist of Marshall-landene bortset fra
Belgien, Svejts, Vesttyskland og Italien. Desuden har man udarbejdet en
fortegnelse over danske varer, for hvilke man bor kraeve importlettelser
i udlandet som modydelse for de danske importlettelser.
Fra handelens side har man onsket gennemfort en mere vidtgaaende
liberalisering. Handelen har ved en henvendelse til Rigsdagens varefor-
syningsudvalg givet udtryk for, at liberaliseringen bor gaa forud for hen-
synet til opretholdelsen of den fulde beskmftigelse. Fra industriens og
arbejderbevaegelsens side har man navnlig vaeret betaenkelig ved at med-
tage maskiner paa frilisterne, idet den danske maskinindustri ikke er
ligestillet med dens konkurrenter, saalaenge producenterne of saa vigtige
varer som kul, jern og staal opretholder hojere priser for eksporten end
for hjemmemarkedet. Saalaenge andre lande saelger disse vigtige raavarer
billigere til deres egen industri end til dank industri, vii det varre uhold-
bart of hensyn til beskaeftigelsen i den danske industri at give slip paa
mulighederne for at kunne regulere importen of maskiner, der alene paa
grund of prisdiscriminationen for raavarer (som jo let kan blive kraf-
tigere, end den er i ojeblikket) kan produceres billigere i udlandet end
her i landet.
Ved bedommelsen of de danske frilister maa man ikke blot tage i
betragtning, at Danmark ikke foretager prisdiscrimination paa danske
raaprodukter, men det maa ogsaa tages i betragtning, at Danmark i oje-
blikket er et of de lande, der har de laveste toldsatser i verden.
Efter en sidste forhandling i vareforsyningsudvalget er listerne nu
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
blevet sendt til Paris. Den betingede friliste omfatter nu varer for et
belob paa omkring 450 mill. kr.
Englandsaftalen forloenget til 1. januar.
De gmldende handelsaftaler mellem Danmark og England er blevet
fornyet indtil nytar. Der vil til den tid blive optaget nye forhandlinger
i London.
Resultaterne of toldforhandlingerne i Annecy.
Paa den internationale konference om told og udenrigshandel, der af-
holdtes i Annecy fra den 11. april til den 27. august d. a., sluttede Danmark
toldaftale med 20 lande, deriblandt Storbritannien, USA, Frankrig, Ita-
lien, Tjekoslovakiet, Canada samt de nordiske lande. Indholdet of disse
aftaler er nu blevet offentliggjort.
Danmark opnaaede ved de direkte toldforhandlinger indr?mmelser for
ialt ca. 200 toldpositioner, heraf ca. 115 nedszettelser i de 20 lande, med
hvilke direkte aftaler blev truffet.
Af de indrommelser, Danmark har opnaaet ved direkte toldforhand-
ling, har der navnlig vaeret stor forhaandsinteresse for de amerikanske
toldindr?mmelser. Nedenfor er angivet de vigtigste toldnedsaettelser, ame-
rikanerne indr?mmede Danmark:
Gaeldende Fremtidig
Dansk Roquefort og Gorgonzola toldsats toldsats
(Blue-mold) .................... 5 c. pr. lb, 3 c. pr. lb,
dog mindst dog mindst
Sm?r i tiden 1. april-15. juli for et 25 pct. a. v. 15 pct. a. v.
toldkontingent paa 5 mill. lbs. .. 14 c. pr. lb. 7 c pr. lb.
Sm?r i tiden 16. juli-31. oktober for
et toldkontingent paa 5 mill. lbs.. 14 c. pr. lb. 7 e pr. lb.
Import til Amerika of sm?r for-
udszetter dog fortsat, at der udste-
des forn?den importlicens of det
amerikanske landbrugsministerium.
Visse typer dieselmotorer
og dele dertil ...................
271-35 pct. a. v.
171/2 pct. a. v.
Knive, gafler m. v. med haandtag
of s?lv ..........................
16 c. +
8 c. +
Sterlings?lvt?j ....................
35 pct. a. v.
321/2 pct. a. v.
171/2 pct. a. v.
25 pct. a. v.
Akvavit ...........................
21/2 $ pr.
11/4 $ pr.
Kunstgenstande of vaerdi ov. $ 2.50
proof gall.
20 pct. a. v.
proof gall.
10 pct. a. v.
Over for England lykkedes det Danmark at opnaa toldindr?mmelser
for dansk Roquefort og Gorgonzola (fra 15 pct. of vaerdien til 10 pct. of
vaerdien), p?lser, tarmrensemaskiner, fiskerogn, fjerkrae m. v.
Endvidere blev toldsatserne for bl. a. sm?r, a:g, anden ost og fersk eller
saltede fink, som Danmark allerede havde opnaaet bundne ved handels-
aftalen of 1933, inddraget i Annecy-toldaftalen.
At de ?vrige lande, hvor toldnedsaettelserne har saerlig interesse for
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
Danmark, kan naevnes Sverige, Norge, Finland og Tjekoslovakiet, Canada
og Chile. Ogsaa over for Frankrig og Italien har Danmark opnaaet ned-
saettelse of en raekke toldsatser, men da de franske toldsatser for tiden
er suspenderet, og da det italienske toldlovforslag, som dannede grundlag
for forhandling, endnu ikke er sat i kraft, vil de opnaaede resultater paa
disse lande ikke faa umiddelbar betydning for samhandelen.
Som modydelse for de toldnedszettelser, Danmark har opnaaet ved
forhandlingerne i Annecy, har Danmark nedsat en rzekke toldsatser bl. a.
for en raekke tekstilvarer, ligesom Danmark har bundet sin toldfrihed
for en raekke varer.
En fuldstaendig oversigt over resultaterne of toldforhandlingerne i An-
necy findes i Udenrigsministeriets Tidsskrift nr. 20, 15. oktober 1949.
Dansk-fransk handelsaftale.
Den 10. oktober blev der i Paris undertegnet en dansk-fransk han-
delsaftale for perioden 1. november og et aar frem. Der regnes med en
eksport paa 270 mill. kr. fra dansk side og en import paa 300 mill. kr.
Differencen daekkes of traekningsrettigheder, som Danmark har faaet til-
staaet gennem Marshallplanen. Fra dansk side skal leveres 11.000 tons
smor, 4.000 tons ost, 13.000 tons saasaed, 2.000 tons flmsk, 60.000 tons kar-
tofler, maelkekonserves for 11 mill. kr., fro for 10 mill., skibe for 50 mill.,
maskiner for 15 mill. samt fisk, heste, muslinger, gr?ntsager, tarme,
kryolit, 01.
Fra Frankrig faar Danmark bl. a. 120.000 tons jern og staal, 280.000 tons
raafosfat, 37.000 tons kalig?dning, 5.500 tons kopra, 6.000 tons palmekaerner
og palmeolie, 26.000 tons soda, kemikalier, vin og spirituosa, automobiler,
metervarer og maskiner. Handelsaftalen betyder en va;sentlig stigning i
samhandelen mellem de to lande. Frankrig vil i det kommende aar blive
Danmarks st?rste handelspartner efter England.
Grunden til den ekstraordinaert store aftale maa dels s?ges i den t?rke-
periode, der i sommer har vaeret i Sydeuropa, og som har oget Frankrigs
behov for danske landbrugsvarer, og dels Danmarks ?nske om en om-
laegning of vor import navnlig of valsevEerksprodukter fra Belgien til
Frankrig.
Dansk-polske handelsforhandlinger.
For tiden foregaar der i Kdbenhavn forhandlinger med en polsk dele-
gation om en ny dansk-polsk handelsaftale. Forhandlingerne synes at
traekke i langdrag, idet der er store vanskeligheder ved at komme til
enighed om prisen paa den for Danmark vigtigste vare, kul. Forel?big har
polakkerne forlangt en pris, der ligger ca. 30 pct. over den pris, vi hidtil
har betalt for de polske kul. Af betydning for forhandlingen om de pol-
ske kulpriser er naturligvis de dansk-engelske handelsforhandlinger, der
foregaar for tiden, idet vi fra England ogsaa venter at faa ret store
kvanta kul.
Devalueringen og udenrigshandelen.
I fortszettelse of artiklen angaaende devalueringen i sidste numer of
Socialdemokratiske Noter bringes nedenfor en oversigt over, i hvilket
omfang de forskellige lande har devalueret. Landene er delt i 3 hoved-
grupper: 1) lande, der ligesom Danmark fuldtud har fulgt sterling, 2)
lande, der har devalueret, men i mindre omfang end sterling (kronen),
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
3) lande, der pr. 3. oktober ikke havde devalueret. Samtidig er for de
naevnte lande anf?rt, hvor stor Danmarks import og eksport har vaeret
i de f?rste 7 maaneder of 1949.
Danmarks
import eksport
(jan.-juli) (jan.-juli)
mill. kr. mill. kr.
Storbritannien og Nordirland .......... 727,0 807,9
Irland .................................. 0,5 4,5
Norge .................................. 92,6 85,1
Sverige ................................ 154,9 103,5
Island ................................... 2,6 22,4
Finland ................................ 70,9 48,9
Holland ...............................: 47,9 34,5
Greekenland ............................. 1,5 6,4
JEgypten ............................... 1.9 6,6
Sydafrika .............................. 3,2 1,9
Irak ..................................... 0,2
Israel .................................. 4,7 14,3
Syrien .................................. 0,7
Indiske Union .......................... 6,3 11,1
Australien .............................. 7,6 1,3
New Zeeland ............................ 3,2 0,3
Ceylon ................................. 3,3 0,3
Burma .................................. 0,5
Britiske kolonier ........................ 8,1 13,9
Hollandske besiddelser .................. 3,9
Faar?erne og Gr?nland .................. 9,5 35,5
2. Lande, der har devalueret, men mindre end 30 pct.
Devalueret Import Eksport
med pct. mill. kr. mill. kr.
Belgien-Luxembourg ....... 12 164,5 146,8
Frankrig .................... 22 114,7 44,1
Canada ...................... 10 12,8 6,9
Portugal ..................... 15 7,9 5,0
Italien ....................... 10 66,6 35,3
Vesttyskland ................ 20 59,5 74,4
Uruguay ..................... 1,4 1,0
Franske besiddelser .......... 22 6,7 14,6
Belgisk Kongo .............. 12 0,2 0,6
Portugisiske kolonier ........ 2,2 0,5
lalt .... 436,5 329,2
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
3. Lande, der pr. 3. oktober ikke har devalueret.
Import
Eksport
mill. kr.
mill. kr.
Svejts ..................................
49,7
38,8
U. S. A . ................................
449,5
69,5
Pakistan
1,3
Filippinerne .............................
19,8
0,3
U. S. S. R . ..............................
33,2
28,9
Polen ..................................
118,7
64,7
..........................
Tjekoslovakiet
37,6
21,8
Ungarn
8,6
3,5
Jugoslavien ............................
12,8
3.2
Bulgarien ..............................
0,3
0,8
Rumaenien ..............................
10,9
1,4
Tyske Ostzone ..........................
17,2
15,8
Mellem- og Sydamerika ................
74,5
20,0
Spanske kolonier .......................
2,7
0,1
Tyrkiet ................................
5,2
2,8
Spanien .................................
21,8
20,8
13
5
istrig . . . . . . . . . . . . . . . . . .................
16,5
,
Iran . . . ... . . . . . . . . . ......................
0.2
2
5
Japan ..................................
,
Andre lande ............................
6,4
5,2
Det viser sig saaledes, at of en samlet dansk import paa 2463,4 mill.
kr. i f?rste halvaar 1949 kom 1145,7 mill. kr. (eller 46,5 pet.) fra lande,
der har devalueret i samme omfang som Danmark, medens 434,3 mill. kr.
(eller 18 pet.) kom fra lande, der har devalueret mindre end 30 pct., og
885,4 mill. kr. (35,5 pet.) hidr?rer fra lande, der ikke har devalueret.
Af den danske eksport paa ialt 1848 mill. kr. gik 1203,7 mill. kr. (65,2
pct.) til lande, der har devalueret 30 pct., 329,2 mill. kr. (17,8 pct.) gik
til lande, der har devalueret mindre end 30 pet., og 315,1 mill. kr. (17,0
pct.) gik til lande, der ikke har devalueret.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
Engrospristallet (1935 = 100) ...
lieraf importvarer ....................
eksportvarer ...................
hjemmemarkedsvarer .......
Produktionsindeks for industrien
(1935 = 100)1) ......................
heraf konsumvarer ...................
produktionsvarer .............
Indel,s for den animalske land-
brugsproduktion (1935 = 100)
Indeks for antal arbejdstimer i
industrien (1935 = 100)2) ......
Antal organiserede arbejdslese
ved maanedens udgangs) ......
heraf maend ...........................
Arbejdsloshedsprocenten ...........
Ovrige arbejdsledige ................
Byggeomkostningsindeks (august
1939 = 100) ..........................
Prisnoteringer for landbr.varer:
Smor: afregn.sum kr. pr. 100 kg
Flaesk pr. kg ............................
Byg (frihandelskorn)
kr. pr. 100 kg ........................
Indeks for obligationer
(1935 = 100) ........................
Indeks for aktier (1935 = 100) ...
Septbr.
August
Juli
Septbr.
August
jrli
1949
1949
1949
1948
1948
1948
257
255
256
259
259
258
290
285
289
299
299
299
. 308
308
308
312
311
311
237
237
236
235
236
234
163
152
115
154
147
106
159
149
111
146
139
103
168
155
120
162
156
108
-
90
97
66
63
72
165
154
114
158
151
104
18.464
13.384
14.808
10.943
8.894
7.917
15.868
11.065
12.783
9.310
7.587
6.814
3,0
2,2
2,4
1,8
1,5
1,3
19.887
17.244
15.879
14.847
18.668
9.972
207
207
207
203
202
201
600
600
600
650
650
650
4,04
4,10
4,10
3,94
3,94
3,94
40,40
36,92
40,50
44,75
43,25
51,00
103
104
103
105
107
108
111
108
106
125
127
125
1) Grundlaget for beregningen er sendret fra november 1948, Indekstallene viser aarets
siesonbevaegelser, nedgange paa grund of ferie, helligdage m. v.
2) Indekstallene for antal arbejdstimer viser ligesom produktionsindeks for industrien
sxsonbevaegelsen, nedgang paa grund of helligdage, ferie m. v.
3) Arbejdslese, som har va'ret uden beskxftigelse i mere end 1 uge.
4) Ophort ved by of 7. maj 1948.
Det nye pristalsbudget.
Ved et mode i pristalsnaevnet den 6. oktober forelagde Statistisk
Departement et nyt pristalsbudget, der vil blive anvendt ved pristals-
beregningen fra og med oktober-pristallet. Det afloser det >krigsbudget.,
der har vaeret anvendt ved pristalsberegningen siden juli 1942.
Det nye budget adskiller sig isaer paa folgende punkter fra det hidtil
anvendte: 1. Den samlede budgetudgift er neesten dobbelt saa stor;
2. Der er taget flere varer med; 3. Hovedgruppernes andel of den sam-
lede udgift er va-sentlig aendret og 4. Pristalsfamiliens. bornetal er
blevet mindre.
Kravet om et nyt budget som grundlag for pristalsberegningen er
fremfort of De samvirkende Fagforbund allerede, forinden pristalsnaevnet
blev nedsat. Det blev rejst paany i naevnet, som i december 1948 enedes
om at henstille til Statistisk Departement at saette en ny forbrugsunder-
sogelse igang. Undersogelsen er herefter foretaget paa grundlag of inter-
view-metoden, som med godt resultat er anvendt i andre lande, bl. a. i
Sverige. Ved denne metode undgaar man den meget omstaendelige regn-
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
skabsf?ring gennem et aar med paaf?lgende gennemgang of materialet,
dbr plejer at tage 2-3 aar. 500 familier er of interview'erne blevet spurgt
om, hvorledes de i 1948 har givet deres penge ud, og ved at holde sig
til hovedgrupper of udgifter er det lykkedes at gennemf?re unders?gel-
serne i l?bet of sommeren 1949. De adspurgte familier er udvalgt saa-
ledes, at de repraesenterer et bredt udsnit of arbejder- og funktionaer-
familier. Familiernes aarsindtaegt ligger fra 4000 kr. aarligt til 20.000 kr.
og derover. Af oplysningerne fra de 500 familier var de 57 for mangel-
fulde til at kunne anvendes. De resterende 443 familier fordelte sig paa
f?lgende maade over de forskellige indkomstgrupper:
Antal familier, fordelt efter st?rrelsen
of familiens indtcegt.
Samlet indtcegt
Arbejdere Funktionaerer
lalt
4
- 5000
................
4
4
5
- 6000
................
11
-
11
6
- 7000
................
29
7
36
7
- 8000
................
51
17
68
8
- 9000
................
45
26
71
9
-10000
................
40
24
64
10
-12000
................
57
42
99
12,5-15000 ................ 20
30
50
15 -20000 ................ 7
19
26
20000 og derover ......... -
14
14
Tilsammen ............... 264
179
443
Gennemsnitlig indtcegt kr. 9226
11885
10297
Paa grundlag of de of familierne opgivne udgifter er udgiftbudgettet
derefter blevet opstillet svarende til en gennemsnitlig aarlig udgift paa
10.042 kr. Med det hidtil anvendte budget var aarsudgiften i juli 1949
paa 5.423 kr.
Forh?jelsen of budgetudgiften betyder ikke, at pristallet saettes til-
svarende op. Budgettet anvendes alene til beregning af, hvor meget leve-
omkostningerne forholdsmcessigt bevcnger sig, naar priser, skatter m.v.
aendres. Budgettet benyttes til at finde ud af, hvor megen vicegt der ved
beregningen of den gennemsnitlige stigning i leveomkostningerne skal
laegges paa prisbevaegelsen for den enkelte vare. Det finder man rigtigst
ved at lade priserne indgaa i et familiebudget, der nogenlunde passer
til det gennemsnitlige forbrug. Det er herefter de fremtidige prisfor-
andringer op eller ned, der kommer til at indvirke paa pristallet. Pris-
tallet 307 for juli (1914 = 100) bliver staaende. Det udregnes da for okto-
ber med anvendelse of det nye budget, hvor meget prisbevaegelserne
paa de enkelte varer siden juli vil give i procentvis bevaegelse for hele
budgetudgiften, og tallet 307 forh?jes eller nedsaettes da med samme
procentvise aendring. Herved kaedes det gamle pristal sammen med
det nye.
Man kan sp?rge, om det nye budget paa ca. 10.000 kr. da ikke ligger
paa et saa h?jt udgiftsbel?b, at det vil give et gait billede of prisbevae-
gelsens betydning for en arbejderfamilie. Det maa imidlertid erindres,
at pristalsbudgettet skal vaere udtryk for gennemsnittet hos de familier,
hvis l?nninger reguleres efter pristallet. Tidligere har det vaeret kriti-
seret, at pristalsbudgettet regnede med en alt for lav indtcegt. Man kan
derfor vanskeligt udarbejde budgettet paa et bedre grundlag, end det
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
man faar ved at tage et udsnit of familier, hvis indtaegter gennemsnitlig
ligger nogenlunde paa samme h?jde som gennemsnittet inden for arboj-
der- og funktionzergruppen, Det gamle budget tog ikke de hf jere l?n-
nede med, men netop derfor fik man heller ikke det rigtige gennemsnit.
Statistisk Departement har sammenlignet det nye budget med oplysnin-
gerne fra lgnstatistikken og skattestatistikken og har derved sikret sig,
at budgettets samlede udgift svarer nogenlunde til det virkelige gen-
nemsnit.
Naar budgettet fra 1942 kom til at ligge paa et for lavt niveau for
efterkrigstidens beregninger, var det endvidere, fordi lonningerne den-
gan,g ikke var fulgt med prisstigningen. Det var f?rst i perioden efter
1942 og isaer efter krigen, at l?nningerne blev rettet op. Derfor er fami-
liernes indtaegt steget saerlig staerkt i forhold til 1942. Af denne grund,
og fordi man nu bevidst har stilet efter at faa et bredere udsnit of ind-
taegtsgrupper med, er den samlede udgift (og indtaegt) blevet ca. 10.000
kr. I familieindtaegten indgaar dog ogsaa eventuel bifortjeneste samt
hustruens indtaegt. At man herved er kommet frem til et budget, der er
bedre i overensstemmelse med det faktiske forbrug inden for arbejder-
og funktionaerklassen, er der ingen tvivl om.
Det nye budget fordeler sig paa f?lgende maade paa de forskellige
hovedposter. Til sammenligning er anfort det gamle budgets procentvise
fordeling:
kr.
pct.
pct.
Fgdevarer ....................
2.721
27,1
39,3
Klaeder, fodtoj, vask .........
1.426
14,2
11,0
Bolig .........................
787
7,8
10,8
Br--ndsel og belysning ......
521
5,2
7,1
Skatter, kontingenter o. 1. ....
1.752
17,5
15,2
Andre udgifter ...............
2.835
28,2
16,6
Ialt ...... 10.042
100,0
100,0
Da det er den saakaldte vicegtfordeling, der bestemmer, med hvilken
styrke de enkelte posters prisaendringer paavirker pristallet, er det af-
gprende ved det nye budget derfor ikke, om det ligger paa et lidt hojere
eller lavere niveau, men derimod hvilken andel de enkelte poster udgor
of det samlede budget. Det nye budget adskiller sig her fra det gamle
isaer derved, at fodevareposten og boligposten udgor en procentvis mindre
del of budgettet end tidligere, 35 pct. mod tidligere 50 pct., mens omvendt
posten Andre udgifter. udg?r en betydelig storre del, 28,2 pct. mod
tidligere 16,6 pct.
Da det tidligere har vaeret kritiseret staerkt, at pristalsbudgettet reg-
nede med et alt for Lille forbrug of de mindre nodvendige varer som
tobak, 01, spiritus, vin samt udgifter til fornojelser, maa det nye budget
cgsaa i denne henseende betegnes som et bedre udtryk for virkelig-
heden. Pristallet er nu blevet mere f?lsomt overfor beskatningen of disse
varer. Forbruget of tobak, 01, spiritus, vin og forta?ring ude er for?get
til ca. 15 pct. of budgettet mod tidligere 7 pct. Hvilken indflydelse i
op- eller nedadgaaende retning den aendrede vaegtfordeling vil faa paa
pristalsbevaegelsen i fremtiden kan man imidlertid ikke vide noget om,
for man kender prisbevaegelserne for de enkelte grupper, og heroin kan
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
kun fremtiden fortaelle. Af Statistisk Departement kan man kun forlange,
at' der udarbejdes et beregningsbudget, der ligger saa naer som muligt
op ad det virkelige gennemsnitlige forbrug, og dette er formentlig op-
naaet med det nye budget.
De samvirkende Fagforbund har fremsat onske om, at der blev taget
flere varer med inden for de enkelte hovedposter. Dette ?nske er i
nogen grad opfyldt, idet fodevareposten er blevet suppleret med kod- og
paalaegsvarer samt flere grontsager. For fodtoj regnes nu med over en
halv snes typer mod tidligere kun herresko. Ogsaa paa andre punkter
er antallet of varer udvidet.
En fejl ved det gamle budget var, at antallet of born var for stort i
forhold til gennemsnittet for hele befolkningen. Det betod, at borne-
tilskud fik for stor vaegt i beregningen. Bornetallet er nu nedsat fra
1,84 til 1.37 i pristalsfamilien..
UDLANDET
Norges Stortingsvalg
blev en straalende sejr for Arbejderpartiet og arbejderregeringen. Partiet
vandt en halv snes mandater og dermed et solidt flertal i Stortinget.
Hojres haab om fremgang blev skuffet, og kommunisterne satte halv-
parten of sine stemmer til og mistede paa grund of den sa-rlige valgord-
ning alle sine 11 mandater. Partiernes procenttal of stemmer blev:
Arbejderpartiet ..............
45,7 (mod 41
i 1945)
Hojre ........................
15,6 -
17
-
Venstre ......................
12,5 -
13,8
-
Kristeligt folkeparti ..........
8,5 -
7,8
-
Borgerlige faelleslister .......
6,3 -
-
-
Kommunisterne ..............
5,8 -
11,9
-
Mandatfordelingen blev 85 til Arbejderpartiet, 23 til Hojre, 12 til
Bondepartiet, 21 til Venstre, 9 til Kr. Folkeparti og 0 til Kommunsterne.
Det samlede antal afgivne stemmer udgjorde 1.748.000.
De norske valg.
>Arbeiderbladet, skriver 18/10 bl. a.:
Kommunistene blir sterkt underrepresentert pa det nye storting, men
de far troste seg med at de indirekte har gjort seg merkbart gjeldende.
De har hjulpet en rekke hoyremenn inn pa tinget, saleis her i byen Aften-
postens redaktor, i Akershus prosten i Baerum og i Buskerud redaktoren
av Drammens Tidende.
Under valgkampen rettet Hoyre og de ovrige borgerlige partier og
ogsa kommunistene alt sitt skyts mot Arbeiderpartiet og fagorganisa-
sjonen. Vi sto alene mot alle de andre. Desto smerteligere blir det neder-
lag opposisjonen har lidt. Den ville sta seg pa a erkjenne faktum og ikke
sake etter lettvinte bortforklaringer.
Islands altingsvalg
fandt sted sondag den 23. oktober. I 27 valgkredse valgtes 41 altingsmaend
of 84.000 vaelgere. Resultatet foreligger ikke endnu.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
Af de 84.000 vaelgere bor de 33.000 i Reykjavik.
Den hidtidige regering bestod of 2 socialdemokrater, 2 of selvstendig-
hedspartiet og 2 of fremskridtspartiet med socialdemokraten Stefan Jo-
hann Stefansson som min isterproesi dent.
Ostrigs valg den 9. oktober.
Ved parlamentsvalget i Ostrig den 9. oktober afgav of 4.391.815 vael-
gere 96,8 pct. deres stemmer. Resultatet blev f?lgende - sammenlignet
med 1945:
Stemmer pct. Mandater
Folkepartiet ............. 1.844.850 (1.602.227) 44,1 (49,8) 77 (85)
Socialdemokratiet ....... 1.621.275 (1.434.998) 38,7 (44,6) 67 (76)
De uafhe=_ngiges parti .... 489.132 ( - ) 11,7 ( -) 16 (-)
Venstreblokken ........... 212.641 ( 174.257) 5,0 ( 5,0) 5 ( 4)
Gyldige stemmer i?vrigt 21.468 ( - ) 0,5 ( -) - (-)
Venstreblokken er ensbetydende med det kommunistiske parti, hvortil
har sluttet sig en line gruppe udtraadte utilfredse socialdemokrater.
Finsk praesidentvalg
ventes at skulle finde sted i begyndelsen of det kommende aar, idet
kommunisterne har naegtet at medvirke til en by, hvorved Paasikivis
mandat toenktes forleenget paa 2 aar.
Tjekoslovakiet - Keemperazziaer.
Fra slutningen of september er i Tjekoslovakiet foregaaet meget om-
fattende arrestationer og deportationer of formentlig ' upaalidelige= per-
soner. Det haevdes i vesteuropeeiske blade, at antallet gaar op i titusinder,
og at de arresterede i hobetal deporteres til tvangsarbejde i kul- og uran-
miner. Det paastaas ogsaa, at de arresteredes boliger fratages de paa-
r?rende og overgives til paalidelige kommunister.
Tito bider fra sig.
1. oktober overrakte Jugoslaviens udenrigsminister til den russiske
Charge d'affaires i Beograd en note, i hvilken Sovjetunionen anklages
for at ville skraemme det jugoslaviske folk og med magt styrte den sid-
dende regering. Det hedder bl. a. i noten:
-Den sovjetrussiske regering har med diplomatiske noter, fulde of
fornaermelser og trusler og med troppekoncentrationer i Jugoslaviens
nabolande samt lignende foranstaltninger s?gt at true det jugoslaviske
folk. Formaalet hermed er at faa den jugoslaviske befolkning til at gen-
nemfl re Sovjetunionens udemokratiske og anti-sociale hensigter. Det er
velkendt, at den sovjetrussiske regering har s?gt at placere sine agenter
inden for den jugoslaviske regering og beer i den hensigt at styrte lan-
dets lovlige regering..
Saadan er tonen nu mellem de tidligere saa Bode venner!
Jugoslavien i FN.s sikkerhedsraad.
F. N. valgte en jugoslav ind i sikkerhedsraadet under kraftig protest
fra russerne, som bebudede skaerpet modsaetning mellem (st og vest.
Tito og nabostaterne.
Ungarn, Polen og Tjekoslovakiet har fulgt Soviets eksempel og opsagt
venskabspagterne med Jugoslavien.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
David Hall, den svenske finansminister,
sour for nogen tid siden afloste Wigfors, er traadt tilbage paa grund of
uoverensstemmelse mellem Hall og partifaeller i hans lokale hjemegn.
Partistyrelsen paatalte Halls optraeden i dette forhold, men udtrykker
iovrigt fortsat tillid til Hall, hvis efterfolger som finansminister blev Per
Edwin Skold.
Fransk regeringsskifte.
Devalueringsproblemerne medforte i oktober regeringen Queuille's af-
gang; midt i maaneden lykkedes det den hidtidige socialdemokratiske
indenrigsminister Jules Moch at danne en koalitionsregering of de hid-
tidige koalitionspartier, og den 15. oktober fik han i deputeretkammeret
et tillidsvotum, dog kun med 1 stemmes majoritet. Dagen efter spraengtes
regeringen alligevel, og senere har forskellige politikere arbejdet med at
danne en ny regering.
Amerikanske kommunister dpmt.
Gennem maaneder har der paagaaet en proces i USA mod 11 kom-
munistledere, og disse blev ved naevningekendelse 14. oktober kendt
skyldige i forsog paa at forberede at styrte regeringen med ulovlige
midler.
En of aarsagerne til, at sagen blev rejst, var langvarige angreb paa
regeringen ud fra paastanden om, at den holdt haanden over kommu-
nisterne og endog tillod dem inden for administrationen.
.Land og Folk. kalder 15. oktober kendelsen for "oprorende.. I den
anledning bringer Politiken 16. okt. en leder, hvori anstilles sammen-
ligning mellem retsplejen i USA og i -folkedemokratierne.. Bladet skri-
ver bl. a. om L. og F..s indignation over den amerikanske dom:
-At 11 kommunister i Amerika faar en dom, paakalder dets dybeste
indignation, at tusinder og titusinder of ikke-kommunister i Tjekoslova-
kiet uden by og dom slaebes bort har ingen interesse.
Der har man det hele i en noddeskal. Hver gang det gaar ud over en
kommunist i et demokratisk land, skriger de op om, at demokratiet er i
fare og fascismen staar for doren. Men hvor de sely har magten, afskaf-
fer de demokratiet og retsbeskyttelsen og ophaever den borgerlige sik-
kerhed og indsaetter det politiske politi i domstolenes sted. Ganske som
fascismen og nazismen gjorde det..
Typografstrejken i Chicago sluttet.
Efter 22 maaneders varighed afsluttedes ca. 20. september de typogra-
fiske saetteres strejke ved de 5 store Chicagodagblade. Saetterne akcep-
terede en ugentlig lonforhojelse paa 10 dollars, et tilbud, der blev forka-
stet for 6 maaneder siden. Strejken var udbrudt paa et forlangende om
141h dollar mere om ugen, men maa antages i realiteten at vaere fort
imod Taft-Hartley-lovens forbud mod aclared shops., d. v. s. bestemmelser
i aftalerne gaaende ud paa, at kun medlemmer of den paagaeldende ar-
bejderorganisation maa arbejde paa den paagaeldende virksomhed - en
bestemmelse, som Chicago-sa?tterne fik knaesat for 50 aar siden.
Under strejken udkom de strejkeramte aviser hver dag i normal stor-
relse, idet bladene anvendte den saakaldte Vari-type-metode (maskin-
skrevne spalter, der fotograferedes op til normal avisstorrelse, stereoty-
peredes og tryktes - of de ikke-strejkende trykkere!).
Det anslaas, at de strejkende har tabt 13 millioner dallars i Ion, men
erholdt 11 millioner i understottelser.
Staalstrejke i USA.
Ved udgangen of september ivaerksatte staalarbejderne i USA en
strejke, der lammede naesten hele USA's staalproduktion og omfatter
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
over en halt' million arbejdere. Strejken synes at were motiveret med
uoverensstemmelse om, hvorvidt arbejdernes pensions- og forsikrings-
ordning skal betales helt of arbejdsgiverne eller delvis of arbejderne
selv. Det bema?rkes, at USA ikke har en offentlig aldersrenteordning,
som f. eks. Danmark har det.
Tyske ostzone - -selvstaendig. stat.
.Folkeraadet. i den tyske ostzone proklamerede den 7. oktober ost-
zonen som selvstaendig stat og vedtog en forfatning. Otto Gratewohl,
formanden for .enhedspartiet., blev ministerpraesident, og den 11. valgtes
kommunistlederen Wilhelm Pieck til praesident. Han er 73 aar.
Et nyt track i kampen om den tyske sjael. og om Tysklands place-
ring i magtgrupperingen er saaledes fuldbyrdet.
Stalin hilser Q st-Tyskland.
Stalin har sendt den nyoprettede tyske ?stzone-stat et lykonsknings-
telegram, der ifolge ' Land og Folk. 15. oktober lyder:
.Tillad mig at lykonske Dem og det tyske folk med dannelsen of den
tyske demokratiske republik. Dannelsen of den tyske demokratiske,
fredselskende republik er et vendepunkt i Europas historie.
Der kan ikke vaere tvivl om, at eksistensen of et fredselskende demo-
kratisk Tyskland side om side med eksistensen of en fredselskende Sov-
jetunion udelukker faren for nye krige i Europa og wetter en stopper for
ny blodsudgydelse i Europa og umuliggor de europaeiske landes slave-
binding under verdensimperialisternes herredomme.
Erfaringerne fra den sidste krig viste, at de storste ofre i denne krig
blev bragt of det tyske og det sovjetiske folk. Sovjetunionen og Tyskland
besidder det storste potentiel i Europa til at udfore handlinger of ver-
densomfattende betydning. Naar disse folk viser beslutsomhed i kampen
for freden og udnytter deres kraefter i samme udstraekning som de gjorde
for at fore krig, kan freden i Europa anses for at vaere sikret.
Dannelsen of den tyske republik vil faa stor betydning for hele Eu-
ropa ved at garantere det en varig fred. Man behover ikke at tvivle om,
at De ved at folge denne vej vil vinde stor sympati og aktiv stotte hos
alle verdens folk, ogsaa hos amerikanere, englaendere, franskmaend, po-
lakker, tjekoslovaker og italienere for ikke at sige hos det fredselskende
sovjetfolk.
Jeg onsker Dem held paa denne nye og glorva:rdige lobebane. Maa
det samlede, uafhaengige, demokratiske, fredselskende Tyskland leve og
trives!.
Telegrammet har vakt betydelig opsigt ved dets vendinger om Rus-
lands og Tysklands storste ofre. og de to landes .storste potentiel til
at udfore handlinger of verdensomfattende betydning..
Ruslands militaere styrke.
Et medlem of USA's Senat erklaerede 15. oktober i Senatet, at Sovjet
vil kunne mobilisere en saa enorm haerstyrke som 300 divisioner paa
60 dage. I lobet of yderligere et par maaneder vil den russiske overkom-
mando kunne disponere over 502 fuldt slagkraftige divisioner.
Atombomben.
Den 23. september blev en verdens-sensation udsendt gennem alle
telegrafer og radioer: Sovjet har ogsaa atombomben! Det var praesident
Truman, premierminister Attlee og den canadiske regering, som i faelles-
skab udsendte denne meddelelse. Meddelelsen bekraeftedes et par dage
senere of det officielle russiske telegrambureau .Tass., som tilfojede, at
Rusland havde kendt atomvaabnets hemmelighed siden 1947.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
.Den geniale Stalin-.
Den geniale Josef Stalin har haevet det russiske sprog til et saa frem-
ragende plan, at intet intelligent menneske kan klare sig uden kendskab
til det..
Denne kendsgerning slaas i dag fast of den regeringskontrolerede
tjekiske presse i forbindelse med kampagnen for at faa millioner of
unge og gamle tjekere til at here sig russisk. Kampagnen er en del of
en fodselsdagsgave. til Stalin paa dennes 70 aars f?dselsdag i december.
I forbindelse med kampagnen skriver haerens organ Obrana Lidu.
i dag, at man overhovedet ikke kan vaere en god soldat uden at kunne
russisk.
(Soc. Dem. 17/10).
Graekenland - borgerkrigen slut?
De gra?ske partisaners radio meddelte 16. oktober, at partisanstyrkerne
bar indstillet deres operationer for at undgaa Graekenlands fuldstaen-
dige ?delzeggelse.. Dog har man ikke nedlagt vaabnene, men afventer
forhandlingerne i De forenede Nationer om det graeske problem.
Rajk,
den tidligere kommunistiske minister i Ungarn, som blev styrtet i som-
mer og sat under anklage, kom i midten of september for en folkedom-
stol. i Budapest. Og her tilstod manden aabenbart alt, hvad han har
vaeret beskyldt for - at have vaeret spion for admiral Horthys regime
fra 1931 og op igennem alle aarene skiftevis spioneret blandt kommunister
i forskellige lande snart for det franske politi, snart for gestapo og snart
for amerikanerne. Og tilsidst erklaerede han sig saerdeles tilfreds med
sin dom: d?den!
Taenk, at denne mand har vaeret en of kommunisternes allerst?rste
kanoner i aarevis! Og taenk, om hele historien er l?gn og opspind. Eller
taenk, om der skulde vaere flere of .kanonerne. rundt om i landene, der
har det paa lignende maade. Og taenk, hvor retssikkerheden for det en-
kelte menneske er rodfaestet i .folkedemokratierne.!
Hvorfor flygter de dog?
Daglig laeser man om flygtninge, der fra landene bag jerntaeppet s?ger
at slippe ud of disse lande. Det er jo ikke til at begribe, at folk flygter
fra saa storartede tilstande, som man efter kommunisternes paastande har
i disse lande. Og hvorfor h?rer man bogstavelig talt aldrig om folk, der
flygter den modsatte vej? Et celebert tilfaelde meddeles i et Berlin-tele-
gram til .Nat.tid.. 16/9:
Den vesttyske kommunistleder Max Reimanns 22-aarige son, Josef
Reimann, er deserteret fra Sovjetzonens politistyrke og har begaeret
.politisk asyl, hos de britiske myndigheder, oplyste en britisk talsmand
i gaar.
464 benaadninger pr. dag!
PrEesident Gottwald har, efter hvad der officielt meddeles, i sin em-
bedsperiodes f?rste aar benaadet i alt 166.990 personer. Det er naesten 1,2
procent of den tjekoslovakiske befolkning. I tallet er ikke medregnet
amnesti for medlemmer of haeren. (Pol. 19/6.)
Det giver i gennemsnit 464 benaadninger pr. dag aaret rundt. Gud
ved saa, hvor mange der bliver idomt straf.
Hitler i live - hos russerne?
If?lge Berl. Tid. 17/10 har den amerikanske G-mand Leon G. Turron
i en nylig udsendt bog fremsat den opfattelse, at Hitler og Eva Braun
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
ikke begik selvmord i den berlinske bunker, men blev fanget levende of
russerne, som forte dem bort og holder dem skjult - for senere anven-
delse. Turron var under krigen leder of den amerikanske sabotagebe-
ka.mpelse i syd- og vesteuropa.
Kong Leopold til folkeafstemning.
Kong Leopold, der stadig befinder sig i exil i Svejts, har tilbudt at
lade sporgsmaalet om hans tilbagevenden eller abdikation afgore ved
folkeafstemning, idet han abdicerer, hvis ikke mindst 55 pet. of befolk-
ningen stemmer paa ham. Samtidig har kongen udsendt en redegorelse
for de militaere forhold, der i 1940 forte til, at han overgav sig med
hele den belgiske haer.
Graeske born bortfort.
27.000 graeske born regnes at vaere bortfort til de russiske lydstater,
siger Svenska Dagbladet.s udsendte medarbejder i en artikel, som fra
den graesk-albanske graense er dateret september og offentliggores i
-Svenska Dagbladet= 1. oktober. Bornene er dels lokket fra forae1drene
under paaskud af, at bornene vilde blive behandlet som -krigsborn.,
d. v. s. plejet og hjulpet, dels under paaskud af, at der forestod gas- og
bombeangreb. De opdrages nu, siges det, i de kommuniststyrede lande i
.den rette tro. og til specielle formaal.
Kommunisternes interesse for de nordlige svensk-norske provinser.
Alle kommunistiske poster i Finmarken, Norrbotten og Lapland er i
dag besat med personer, som i stor t og smaat svaerger til Kominform, og
de overste posters indehavere er alle uddannet i Moskva, skriver PAr-
betet. 17/9 i en artikel, der paapeger den saerlige interesse, der fra
kommunistisk side vises de nordlige svenske og norske graensegebeter
mod Rusland og Finland. Det kommunistiske undermineringsarbejde i
disse omraader foregaar i storste stilhed og ubemaerkethed, siger bladet.
300 tyske kommunister som betalte russiske politiagenter?
300 tyske kommunister er afsloret som betalte agenter for det sovjet-
russiske hemmelige statspoliti. Berlinavisen ?Telegraf., som er kommet i
besiddelse of originalfortegnelsen over russernes overste agenter i Tysk-
land, publicerer hele listen med navne, daeknavne, adresser, fodsels-
datoer og fodselsaar.
Blandt de afslorede agenter befinder sig bemaerkelsesveerdigt mange
kvinder og unge piger. Flere of det tyske kommunistpartis tillidsmaend
og funktionaerer figurerer paa listen og turde nu - alle russiske de-
mentier til trods - have gjort sig umulige selv blandt deres egne kam-
merater. Det russiske hemmelige statspoliti er nemlig frygtet og hadet
ikke mindst blandt kommunisterne, som er klare over, at de er genstand
for en bestandig overvaagning fra russisk side.
Afsloringen har vakt en voldsom opstandelse i Berlin og hele ost-
tyskland, hvor der daglig spredes tusindvis of eksemplarer of .Telegraf.
i en hemmelig miniatureudgave. Det kommunistiske hovedorgan Ber-
liner Zeitung= forsoger at udglatte det hele og skriver, at det ikke bor
anses for at va-re saa mwrkvaerdigt, at en del tyskere arbejder i den
russiske sikkerhedstjeneste.
(Sv. Dagbl. 2/10.)
Russisk-kontrolleret havn i Kina.
I Liverpoolbladet Daily Dispatch. finder vi folgende beskrivelse,
som vi fra dansk side har faaet bekraeftet:
Soldater med bajonetter tvang officererne paa det danske fragtskib
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
.Cornelius Maersk~ til at blive om bord paa deres skib, da dette tog last
i deth kommunist-dominerede havn Dalni i Syd-Manchuriet.
Fragtskibet er ankommet til Liverpool med 7.000 tons soyab?nner -
de f?rste fra Manchuriet siden krigen.
Medens Liverpools havnearbejdere i guar lossede tusindvis of saekke
med b?nner med russisk inskription, fortalte en of officererne mig:
Da vi ankom til Dalni ventede vi, at vi vilde vaere i stand til at gaa
i land som i andre havne. I stedet fandt vi en vagt paa omkring 25 kom-
munistiske kinesiske soldater, alle bevaebnede med rifler og bajonetter,
marcherende frem og tilbage paa kajen og posterede paa landgangsbroen
for at forhindre os i at gaa i land.
Kulier arbejdede som gale nat og dag i 5 d?gn, medens russerne tilsaa
ladningen. Sely chefen, kaptajn Godtfredsen, maatte blive ombord, og
alle forhandlinger f?rtes of 3 russere, som kom ombord paa skibet.
Da en of skibets officerer, den 32-aarige Hans Pedersen, gik ned ad
landgangen for at foretage den saedvanlige kontrol of lastelinien, tvang
soldater ham tilbage med bajonetter.
Medens russerne, som ?jensynlig beherskede Dalni, modtog cigaretter
og drinks of os, sagde en anden officer, syntes kineserne at vaere bange
for at modtage, hvad vi tilb?d.
Vi fik det indtryk, at alle masede paa for at faa lasten ombord og
slippe of med skibet saa hurtigt som muligt.
Vi haaber aidrig at komme der igen.
Geografisk note: Medens Nord-Manchuriet, hvor soyab?nnerne dyr-
kes, officielt er okkuperet of russerne, var det den almindelige opfat-
telse, at Syd-Manchuriet var domineret of kommunisterne, men ikke
under Sovjets kontrol.
.Cornelius Maersk.s mandskab mener noget andet.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
FORSKELLIGT
Kommunevalget i Kobenhavn.
Paa Arbejdernes Faellesorganisations mode den 23. september gav
overborgmester H. P. Sorensen en oversigt over Kobenhavns kommunale
problemer og sluttede med at sige:
Jeg opfordrer saa til slut repraesentanter for de kobenhavnske arbej-
dere til at forberede valget i marts. Yd jeres stotte til valgfondsindsam-
lingen, agiter paa arbejdspladser og kontrolsteder for Socialdemokra-
tiets politik, som igennem de sidste 30 aar har vist, hvad den kan ud-
rette, og som - lad os sige det uden pral - har gjort Kobenhavn til
foregangsby paa en raekke omraader. Jeg har efterhaanden besogt mange
lande i Europa, og nu efter krigen har jeg besogt to saa modsatte yder-
poler som London og Moskva. Jeg kan sige, at hverken med hensyn til
borneforsorg eller med hensyn til boliger eller mange andre ting beho-
ver Kobenhavn at faa mindrevaE~rdskomplekser. Det modsatte var mere
naturligt.
Modet vedtog derefter med alle stemmer mod nogee enkelte folgende
opfordring til hovedstadens fagforeninger:
Om et halvt aar kaldes der til kommunevalg. Befolkningen i hoved-
stadens kommuner staar dermed overfor en ny politisk styrkeprove,
hvor arbejderbefolkningens stemmeafgivning bliver afgorende for ud-
faldet.
Takket vaere den kommunistiske kolonnes splittelsesvirksomhed fik
Socialdemokratiet ved valgene i 1946 en betydelg tilbagegang og mistede
flertal i Kobenhavns borgerrepraesentation. Denne omstaendighed maner
til et forstaerket arbejde for Socialdemokratiet ved de kommende valg.
Det gaelder om i den kommende tid at klargore overfor arbejder-
vazlgerne den store betydning, som de kommende valg denne gang vil
faa baade direkte for det kommunale arbejde og indirekte for den al-
mindelige politiske udvikling.
Faeliesmodet i Arbejdernes Faellesorganisation, der repraesenterer 210
fagforeninger i hovedstaden, retter en indtraengende opfordring til fag-
foreningerne om at gore en kraftig indsats for Socialdemokratiet. Valg-
kampen koster penge, og det maa forudses, at kampen bliver haard. Vi
opfordrer derfor hovedstadens fagforeninger til - som tidligere - at
yde okonomisk stotte til Socialdemokratiets valgkamp.
Hedtoft om Kommunisterne.
I sin svartale den 18. oktober under finanslovdebatten foretog stats-
minister Hedtoft et opgor med Kommunisterne. Det gengives her noget
forkortet.
I Aksel Larsens kominformerede tale var der intet nyt. Hans tale
var den_samme, som kommunistlederne holder i alle demokratiske lande.
Han tegnede et billede, der er i saa aabenbar modstrid med de forelig-
gende kendsgerninger, at ethvert selvstaendigt taenkende menneske i
dette land kan gennemskue det - og kan se, hvad hensigten er.
Enhver tillid til demokratiet i almindelighed og til Socialdemokratiet
i saerdeleshed skal nedbrydes. Uro, oplosning og forvirring skal tilstr--
bes. Denne adfa'rd tjener ikke noget dansk formaal. Aksel Larsen og
hans filler har stillet sig i andre formaals tjeneste.
Marshal l-hjaelpen fremstilles som den store ulykke, skont den alene
i dette aar medforer en tilforsel of varer for 500 mill. kr., som vi ellers
ikke vilde have faaet. Uden Marshallhjaelpen vilde Danmark have vaeret
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
saa meget ringere stillet. Uden den vilde mange virksomheder have
savnet vigtige raavarer og danske arbejdere vaere blevet arbejdslose.
Aksel Larsen lader, som om han taler for oget beskaeftigelse. Havde vi
fulgt hans politik over for Marshallhjaelp og devaluering, var det uund-
gaaeligt, at mange tusinde danske arbejdere havde staaet med ledige
haender. Men en saadan situation i Norden og Vesteuropa staar maaske
netop ogsaa som en onsketilstand for kommunisterne?
Han fortsaetter med at betegne Atlantpagten som en forberedelse til
angrebskrig, skont der ikke er fort og ikke kan fares skygge of bevis
herfor. Han ved, og alle ved, head der var yore motiver for tilslutningen
til Atlantpagten, nemlig alene fredens og frihedens bevarelse.
Aksel Larsen taler om militarisering. og krigsforberedelse. og ope-
rerer i den forbindelse med selvopfundne fantasital for Danmarks ud-
gifter til militaere formaal. Saaledes taler kommunisterne i alle Vest-
europas lande. Her vender de sig mod folkenes ret til at skabe et vaern,
medens vi aldrig fra den side har hart eet kritisk ord om de militaere
udgifter i Sovjetunionen og Osteuropa. Land og Folk. meddelte den
20. marts i aar, at Sovjetunionens militaere udgifter paa finansloven for
1949 var ansat til 79 milliarder rubler. Det soarer til en udgift of 360 kr.
pr. indbygger i Sovjetunionen, medens de tilsvarende udgifter i Dan-
mark efter det forelagte finanslovforslag udgor 90 kr. pr. indbygger. I
Danmark kaldes det en kolossal ,oprustning., som skal bekaempes med
alle midler. En forholdsvis fire gange saa stor udgift i Sovjetunionen
er derimod helt i sin orden. Et vaerge- og magtlost Nord- og Vesteuropa
og et til taenderne vaebnet og gennemmilitariseret Osteuropa - det er
aabenbart det, Aksel Larsen identificerer med kampen for fredens. Mon
ikke meningen med kommunisternes holdning i denne sag staar lysende
klar for enhver? ....
Det er for landets fred og frihed, det er for produktionens og leve-
standardens hojnelse, og det er for den rette sociale afvejning, vi har
sat yore kraefter ind.
Men hvad har Aksel Larsen gjort?
Siden sin entre i denne sal har han under Moskvas skiftende paroler
anvendt al sin kraft til at misteenkeliggore dansk folkestyre, men i
saerdeleshed fagbevaegelsens lovligt valgte ledere og Socialdemokratiets
folk og hindre et roligt og fornuftigt reformarbejde.
Han har svinget og svajet og altid registreret de ostlige vinde:
Skulde han - som i 1945 - tale folkefront og samling med Social-
demokratiet., gjorde han det. Fik han besked paa at misrekommandere
og splitte., gjorde han det.
Skulde han sige folket i vaaben., sagde han det. Skulde han sige
.ikke en mand og ikke en ore til demokratiets forsvar., sagde han det.
Skulde han som i 1940 sige, England er skyld i krigen., sagde han
det. Skulde han - som efter 22, juni 1941 - sige, Hitler er skyld i
krigen., sagde han det.
Skulde han sige, Tito er en genial socialist og en statsmand, der er et
eksempel for alle andre., sagde han det. Skulde han sige, Tito er en
forraedder, en Marshallbandit og dollarimperialist., sagde han det.
Skulde han sige, ,Rajk er Ungarns store kommunist., sagde han det -
og dagen efter haaner man ham og bifalder, at han klynges i galgen!
Jo, Aksel Larsen er virkelig den rette til at tale til as om afhaen-
gighed of udlandet.!
Levestandarden i De forenede Stater.
I slutningen of december 1948 rejste en delegation fra den norske LO
til USA for at studere den amerikanske fagforeningsbevaegelse, produk-
tionssporgsmaal og sociale forhold. Rejsen varede knapt en maaned. For
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
82 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Nr. I
nogen tid siden udkom delegationens rapport, fra hvilken nedenstaaende
afsnit om levestandarden i De forenede Stater er taget: 0
Ugelen
(i dollar)
Timelen
(i dollar)
Hele industrien under et ..................
54,18
1,36
Aluminiumsindustrien .....................
55,19
1,43
Kulindustrien (antrasit) ...................
69,35
1,99
Kulindustrien i?vrigt ......................
74,98
1,98
Staalvaerkerne .............................
74,98
1,68
Automobilindustrien .......................
61,93
1,68
Mekanisk industri
62,05
1,50
Grafisk industri
............................ 63,02
1,58
Tekstilindustrien
.......................... 45,12
1,20
Papirindustrien
............................. 57,92
1,34
Bygningsindustrien ........................
72,09
1,92
Bus og sporveje ...........................
62,29
1,35
Engros-handel .............................
57,50
1,38
Detailhandel ...............................
40,48
1,09
Forsikringsselskaber .......................
54,32
Dette er gennemsnitsl?nninger for hele landet. De rummer selvsagt i
sig springet i l?nningerne mellem fagarbejdere og ufaglaerte. De giver et
gennemsnit of 1?nninger, som ofte veksler fra stat til stat - ikke mindst
fra de store industricentrer i nord til arbejdspladserne i syd. (Forskellen
mellem i?nningerne i industrien i sydstaterne og i de andre landsdele er
forresten ikke saa stor som mange andre; den drejer sig om 15 pet. Da
leveomkostningerne ofte or lavere i syden, vil forskellen i reall?nnin-
gerne varre mindre). Baade mands- og kvindel?nningerne gaar selvsagt
ind i ovennoevnte gennemsnitstal. Forskellen mellem mands- og kvinde-
I?nningerne er imidlertid ikke saa store som her i landet. Hvad angaar
gennemf?relsen of princippet om lige 1?n for lige arbejde, er Amerika
kommet adskilligt laengere end vi.
De lonninger, som tabellen ovenfor refererer til, fortaeller selvsagt
ikke, hvilke reall?nninger den amerikanske arbejder og funktionaer har.
I'risniveauet er en lige saa vigtig faktor som l?nningerne, naar real-
l?nnen skal fastlaegges.
Hvad er nu dollarens k?bekraft? Det er slet ikke let at svare paa det
sp?rgsmaal, men visse holdepunkter kan man straks give. En raekke
varer er billigere i De forenede Stater end i Norge. (Stort set vil kvali-
teten varre bedre paa naesten alle omraader.) Klaeder og sko ligger lavere
i pris end hos os. Det gaelder ogsaa al slags udstyr til hjemmene (elek-
trisk udstyr, k?leskabe, st?vsugere, kogekar, m?bler o. s. v.). En del of
maden har samme pris (br?d, kaffe), andre fodevarer er meget dyrere
(maelk, ktd, flaesk). Priserne for disse ligger paa et niveau, som omtrent
svarer til det, de vilde have kostet i Norge, hvis vi ikke havde haft
prissubsidier. Huslejen i nye bygninger er langt h?jere end hos os. I
gamle huse, som har vmret underkastet huslejekontrol fra 1940, er pri-
serne derimod ikke skruet op. Husleje og transport vil alligevel for de
fleste arbejdere pengemoessigt were en st?rre udgiftspost end i Norge.
Det bedste maal for l?nningernes k?bekraft ligger i en udregning of
hvilken arbejdstid, der gaar med til at kobe en bestemt maengde of en
varesort. I De forenede Stater maa man med en gennemsnitlig timell n
paa 1,36 dollar arbejde f?lgende tid for at k?be visse varesorter og vare-
maengder:
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
Damesko (f?rsteklasses) .....................
Nylonstr?mper ..............................
Herresko (f(rsteklasses) ......
Rugbr?d, 1 kg ...............................
Hvedemel, 1 kg ............................
Sukker, 1 kg ................................
KOd, 1 kg ..................................
Sm?r, 1 kg .................................
Maelk, 1 liter ...............................
.'Eg, 12 stk . ..................................
Kaffe, 1 kg .................................
01, 1 fl . ....................................
Whisky, 1 fl . ................................
Cigaretter, 20 stk . ..........................
Ulddragt, dame .............................
Ulddress, herre .............................
Gennemsnitlig arbejdstid
timer minutter
12
9
11
1 10
1 30
10
35
45
6
1 35
9
Udgiften til husleje pr. maaned blev i 1947 regnet ud til gennemsnit-
lig at svare til en 3 dages 1?n for en industriarbejder. I dag maa man
regne med, at denne tid er noget for lidt. Ved en husholdningsunder-
s?gelse, som blev foretaget i 34 byer i 1948, fandt man frem til, at en
1?nmodtager med en familie paa 4 personer, som havde en lejlighed paa
4 va:relser, k?kken og bad, maatte betale indtaegten of 5 arbejdsdage for
at daekke udgifterne til husleje, lys og braendsel i en maaned.
Bilen gaar ind som en del of udstyret hos en amerikansk industri-
arbejder. En ny Chevrolet eller Ford i den billige prisklasse vil han i
dag komme til at betale med 140 arbejdsdage. Benzinprisen ligger om-
trent paa 3 minutter i arbejdstid pr. liter. Radioapparaterne er langt
billigere end hos os. En almindelig god modtager vil en industriarbejder
kunne k?be med 4-5 dagsl?ncinger.
Naar man ser bort fra en del vigtige madvarer, kan man vel groft set
sige, at en amerikansk industriarbejder gennemsnitlig maa arbejde lidt
over halvdelen af, hvad en norsk industriarbejder maa arbejde for at
k?be visse varer. Resultatet er, at han har bedre kost-, bolig- og beklaed-
ningsstandard end nogen europaeisk arbejder. Dette er selvsagt ikke
andet, end hvad alle vil vide, som har haft nogen kontakt med De for-
enede Stater.
De l?nningsopgivender, som er naevnt ovenfor, omfatter time- og uge-
l?nninger. Nu er der imidlertid temmelig mange familier (mindst 25
pet.), hvor mere end een of familiens medlemmer har indtaegt. Familie-
indtcegten vil derfor vtere st?rre end det, tallene giver udtryk for. Paa
den anden side omfatter de va-sentligt industrier, hvor fagorganisationen
er staerk. I 1946 blev foretaget en unders?gelse of indtaegten i 14 mil-
lioner amerikanske familier fra alle landsdele. Denne unders?gelse gav
f?lgende resultat:
Aarsindtaegt
pct. of familierne
Mindre end 1.000 dollar ...............................
5,7
1.000-1.500 dollar
....................................
6,8
1.500-2.000 -
....................................
10,0
2.000-2.500 -
....................................
14,7
2.500-3.000 -
....................................
14,3
3.000-5.000 -
....................................
35,5
4.000 og mere -
....................................
12,9
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
Som man vil se, har l/a of de 14 millioner familier, som statistikken
omfatter, indtaegt mellem 2.000 og 5.000 dollar om aaret. Desuden havde
4 of 5 familier indt--gter paa mere end 2.000 dollar. Taellingen omfatter
baade familier i byerne og ude i landdistrikterne. Naturalindtaegter var
ikke regnet med i familieindtaegten. Denne tabel giver utvivlsomt et
bedre billede of indta-gtsforholdet for det amerikanske folk, end de Ion-
ninger vi har opgivet for bestemte grupper of industriarbejdere og
funktionaerer.
Arbejdstid og fritid.
Arbejdstiden er nu i De forenede Stater overvejende 40 timer om
ugen. I almindelighed bliver der arbejdet 8 timer om dagen i 5 dage.
mens l?rdag og s?ndag bliver taget som sammenhaengende fritid. Lige
til i september i aar har jernbanearbejderne haft 48 timers uge. Fra da
of gaar ogsaa de over til 40 timer. I enkelte fag, som f. eks. beklaednings-
industrien, er arbejdstiden kortere.
Naar det gaelder ferie, staar de amerikanske arbejdere tilbage for os.
Der findes ikke nogen ferielov i landet, og det var fgrst under den anden
verdenskrig, at ferie med 1?n blev almindelig i industrien. Mens i 1940
kun 25 pct. of arbejderne havde ferie med Ion, kan man nu regne med,
at 90 pct. of dem har det. Ferien er gerne en uge efter 1 aars tjeneste og
2 uger efter 3 eller 5 aars tjeneste. For funktionaererne og statstjeneste-
maendene har ferien laenge vaeret almindelig, og for disse er ferien ogsaa
of laengere varighed end for industriarbejdernes vedkommende.
For ?vrigt er der nu en tydelig tendens fra fagforeningernes side til
at samle kravet om kortere arbejdstid i form of forlaengelse of ferien. I
Norge har som bekendt fagorganisationen laenge fulgt den sidste kurs;
den har anset en forlaengelse of ferien som vigtigere end forkortelsen of
arbejdsugen. I ?jeblikket er det i Amerika kun grubearbejderforbundet,
som vil stille krav om en vsesentlig forkortelse of arbejdsugen. De andre
forbund vil koncentrere deres krav om laengere ferie.
Sociallovgivningen.
Levestandarden i et land bliver selvsagt ikke bare bestemt of i?nnin-
gernes storrelse, men ogsaa of de indirekte indtaegter, som haenger sam-
men med de sociale ydelser, som det brede lag of folket nyder godt af.
Paa dette omraade laa De forenede Stater laenge efter enkelte euro-
pa?iske. lande. Under Roosevelts reformperiode blev der imidlertid ud-
rettet adskilligt for at rette paa dette; men der er alligevel store huller i
den amerikanske sociallovgivning. Den omfatter endnu ikke tilnaer-
melsesvis hele folket, og hvor det gaelder sygeforsorgen, er den helt
utilstraekkelig.
Lige indtil arbejdsl?sheden satte ind for alvor i 1929, var ulykkes-
forsikringen den eneste del of sociallovgivningen, som var godt udbygget.
Den omfatter nu alle de 48 stater og bygger paa det samme princip, som
vor ulykkesforsikring. Arbejdsgiverne daekker udgifterne til forsikringen,
som sikrer de paar?rende en pension ved ulykker, som har d?dsfald til
f?lge, eller en erstatning til dem, som bliver ramt of et ulykkestilfeelde.
Erstatningen varierer mellem 50 og 70 pct. of arbejdernes ugelpn med en
bestemt graense opefter. Erstatningen er forskellig i de forskellige stater
og varierer mellem et minimum paa 17,30 dollar om ugen til maksimum
paa 36 dollar. Den ?verste graense er nu blevet den saedvanlige paa
grund of l?nstigningen under og efter krigen.
Arbejdsforsikringen blev indf?rt i 1935. Denne daekkes gennem en skat,
som betales of arbejdsgiverne med 3 pct. of lonninger og gager (indtil
3.000 dollar aarlig, som er hojeste indtaegtsgra?nse). Praemien daekkes
altsaa her ogsaa i sin helhed of arbejdsgiverne. Erstatningen i staten
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
New York er 25 dollar om ugen, og for landet i sin helhed er den 18
dollar i gennemsnit.
Aldersforsikring og enkeforsikring blev gennemfort i 1937. Disse for-
sikringer finansieres ved en proemie, som betales baade of arbejdsgiverne
og arbejderne. Begge grupper betaler 1 pct. of lonningernes storrelse.
Aldersforsikringen er gennemsnitlig 39,20 dollar om maaneden for et
aegtepar. Den hojeste ydelse, som bliver givet i nogen stat, er 90 dollar
om maaneden. Enkepensionen er paa 20,30 dollar gennemsnitlig. Stats-
funktionaererne og jernbanefolkene er daekket of deres egne pensions-
ordninger.
Sygeforsikring er kun indfdrt i 3 stater, og den repra:senterer dot
storste hul i den amerikanske sociallovgivning.
Mindsteldnslov blev indfdrt i 1938. Den fastsa:tter 40 cents som mind-
stelon og 40 timers arbejdsuge. Mindstelonningerne vil nu sikkert blive
haevet til 75 cents; fagforeningerne er gaaet ind for en stigning til 1
dollar i timen. Der er indfdrt en raekke arbejderbeskyttelseslove til
beskyttelse of arbejderne i gruberne og industrien. Sofolk har deres egen
sofartslov, som er knyttet til Andrew Furuseths navn, en norsk somand
fra Loten, som er en of grundlaeggerne of det store somandsforbund paa
stillehavskysten.
En of de store vanskeligheder ved udbygningen of den amerikanske
sociallovgivning er, at de 48 stater ifolge landets grundlov har myndig-
hed over lovgivningen paa en ra?kke omraader. Det har vaeret vanskeligt
at faa en ensartet sociallovgivning for hele landet, og derfor varierer
ogsaa forsikringssatserne saa meget fra stat til stat. Enkelte of staterne,
saerlig i syden, har belt utilfredsstillende sociale ydelser. De sidste aar
er erstatningerne holler ikke steget i forhold til leveomkostningerne. Det
vil derfor blive en of de storste opgaver for den nyvalgte kongres at
gennemarbejde hele forsikringsordningen og i tilgift gennemfore en syge-
forsikring, som kan tilfredsstille moderne behov. Man kan regne med, at
denne del of Trumans program vil blive fort ud i livet uden altfor stor
modstand.
Der or en tydelig tendons inden for fagorganisationen til at sage at
bode paa mangelen i sociallovgivningen ved at fore forsikringsordninger
ind i selve tarifaftalen. Under krigen, da der som en folge of stabi-
liseringspolitiken var fastsat bestemte greenser for lonningerne, blev
dot mere og mere almindeligt, at forbundene samlede sig om krav om
Ion under sygdom eller ulykke, alderspension m. m. Disse krav blev
nemlig betragtet som ufarlige i forening med inflationspresset. Taellinger.
som bleu foretaget i 1945 og 1946, viste, at 2/5 of de industriforetagender,
som taellingerne omfattede, havde forsikrings- eller pensionsordninger for
sine arbejdere og funktionmrer. Man maa regne med, at tallet nu or en
del hojere.
I 1946 blev beskaeftigelsesloven vedtaget of den amerikanske kongres.
Donne by gor dot til en del of regeringens opgaver at fremme den storst
mulige produktion, beskaeftigelse og kobekraft. I tilslutning til loven blev
der oprettet et udvalg of okonomiske raadgivere for praesidenten og en
faelleskomite for de to kamre i kongressen. Disse udvalg har til opgave
at folge udviklingen i det okonomiske liv og at fremme forslag til sik-
ring of beska.ftigelsen. Paa dem hviler ogsaa koordineringen of regerin-
gens okonomiske politik. Dot or dog for tidligt at sige noget om, hvorvidt
denne by vil vise sig at va re et effektivt middel til at holde beskaef-
tigelsen oppe, men den er et talende bevis for den aand, som i dag
praeger De forenede Stater. Blot for 20 aar siden var slagordet, at re?-
geringen skulde holde sig borte fra enhver indblanding i dot okonomiske
liv. Nu bliver det betragtet som en of, regeringens forste pligter at bi-
drage til hoj produktion og besk2eftigelse.
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
Skatterne.
Ved bedommelsen of levestandarden i et land maa man selvsagt ogsaa
tage skattebyrden med i betragtning. Den har aldrig vaeret tung i De
forenede Stater sammenlignet med et land som Norge. En automobil-
arbejder, som tjener omkring 3500 dollars om aaret, maa, hvis han har
hustru og 2 born at forsorge, betale en skat paa 121 dollars, altsaa noget
over 3 pct. of indtaegten. En haandvaerker, som tjener 5000 dollars, vil
med samme forsorgelsesbyrde have en aarlig skat paa 344 dollars. om-
sa,tningsskat er indfort i de fleste stater til finansiering of deres ud-
gifter. Den overstiger sjoeldent 2 pct. Samlet vil skatterne derfor vaere
langt lavere i De forenede Stater end i de fleste lande i Europa.
En opsummering.
Den amerikanske arbejder er i dag den bedst betalte i verden. Kobe-
kraften of hans indtaegter stiller ham i en saerlig klasse. Arbejdstiden er
kortere end i andre lande, men naar det ga:lder ferie, har flere lande
bedre ferieordning. Ved arbejdsloshed, ulykker og alderdom er storste-
delen of de amerikanske lonmodtagere sikret ved love, som giver en
kontantunderstottelse, som er hojere end i de fleste industrisamfund.
Efter amerikansk standard er forsikringssatserne imidlertid for lave.
Sygeforsikringen er meget mangelfuld. Skatterne er til gengaeld lave.
Da det er et typisk traek i den amerikanske masseproduktion, at den er
indstillet paa at fremstille standardiserede forbrugsvarer, har det hoje
indtaegts- og prisniveau i store dele of landet fort til en levestandard,
som langt overgaar, hvad vi kender i vor verdensdel.
Kosten er praeget of stor brug of madverer of hoj kvalitet. I 1947 var
gennemsnitsforbruget pr. person om aaret: 250 1 maelk, 365 aeg, 75 kg kod
og flaesk, 30 kg fedt og smor, 50 kg tomater og appelsiner, 105 kg gront-
sager og anden frugt, 85 kg korn, 82 kg sukker og 8 kg kaffe, kakao og
to. Det giver et forbrug paa over 3420 kalorier om dagen.
Boligforholdene er betydelig rummeligere end i andre lande. En bo-
ligtaelling i 1947 viste, at 94 pct. of lejlighederne var beboet of mindre
end 1,5 person pr. rum (kokkenet ikke regnet som beboelsesrum). 80 pct.
of lejlighederne i byerne havde eget bad og we. 97,5 pct. havde elek-
trisk belysning. Selv om dette er en hoj boligstandard, er der utvivlsomt
en hoj bolignod ogsaa i de amerikanske industricentrer. Hverken under
eller efter krigen har der paa langt naer vaeret bygget huse nok til at
tilfredsstille eftersporgselen.
Amerikanske hjem er udstyret med tekniske udstyr, som gor hus-
moderens arbejde langt lettere, end det almindeligvis er i Europa. Vaske-
maskiner, opvaskekummer, stovsuger, koleskabe og telefon er et sely-
folgeligt udstyr i hjemmene. Husmodrenes arbejde bliver ogsaa staerkt
lettet gennem en ornfattende hermetikindustri og de mange kantiner paa
arbejdspladserne.
Fri folkeskole er forlaengst indfort. Den omfatter 8 skoleaar, og i de
fleste byer 1 eller 2 aars bornehave. 4 aars mellemskole er ogsaa som
regel gratis. Universitets- og hojskoleuddannelsen er i enkelte tilfaelde
meget kostbar, men som regel er omkostningerne ved den hojere ud-
dannelse ikke altfor afskraekkende. Ved en taelling, som blev udfort i
april 1947, viste det sig, at den gennemsnitlige skoletid for aldersgruppen
15-29 aar var 12,1 aar for hvide og 8,4 for negre. Den amerikanske
ungdom har altsaa adskillig leengere skoletid bag sig end ungdommen
i andre lande.
Visse omraader of De forenede Stater - saerlig i Syden - ligger dog
staerkt bagefter i den sociale og okonomiske udvikling. De kaster der-
for sorte skygger over et billede, som ellers vilde have vaeret lyst. I
enkelte storindustrielle centrer moder man ogsaa sociale forhold, som
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
paa ingen maade holder stand med det, som er det almindelige i landet.
Stort opgaver maa derfor loses, for De forenede Stater har naaet en
ensartet social standard.
Devalueringen og industrien.
.Tidsskrift for Industri. skriver om devalueringen bl. a.:
.Naar punddevalueringen androg saa meget som 30 pct., maatte det
fra industriens side of konkurrencemaessige grunde skonnes nodvendigt
at folge pundet fuldtud. Tog man et andet standpunkt, vilde ikke alene
vor industrieksport - der i aar ventes at ville, andrage ca. en milliard
kroner - blive udsat for skarp konkurrence fra England og de lande, der
fulgte pundet, men ogsaa paa det danske hjemmemarked maatte en haard
konkurrence imodeses. Hertil kom faren for en skadelig spekulation med
den danske krone, hvis der opstod en folelse af, at en mindre devalue-
ring end pundets i det lange lob var utilstraekkelig for vort land. Ligesom
England ved at foretage den overraskende store nedskaering of pundet
maatte antages at have devalueret til bunds og derved bragt alle spe-
kulationer til ophor, saaledes var det utvivlsomt ogsaa nodvendigt for
os varigt at lose valutaproblemet og derved undgaa risikoen for en
byrdefuld tilpasningsproces over laengere tid..
Devalueringen og landbruget.
.Finanstidende. skriver 28/9 i nogle betragtninger over devaluerin-
gen bl. a.:
.I de sidste fern aar for krigen udgjorde landbrugets gennemsnitlige
nettoindtaegt omkring 450 mill. kr.; i aar vil den andrage omkring 1700
millioner kr., altsaa omtrent 4 gunge saa meget. Da prisniveauet fra for
krigen til nu rundt regnet er fordoblet, bliver der ogsaa kun. tale om
en fordobling of landbrugets reelle indtaegt; men hvilken anden sam-
fundsklasse kan mode med tilsvarende forhojelser?.
Og senere i artiklen hedder det: I det hele taget fristes man til at
spurge, hvor laenge den i det sidste tiaar praktiserede forkeelelse of
landbruget skal vare ved..
.Finanstidende.s artikel gav .Sore Amtstidende< anledning til en
leder 29/9. Heri hedder det bl. a.:
.Ingen i Danmark har - selv om man vel nok maa erkende rigtig-
heden i den amerikanske betragtning, at kun en saenkning of de euro-
paeiske valutaer i forhold til dollar paa en overskuelig tid kan give
ligevaegt i handelsforholdet - haft interesse i denne devaluering, heller
ikke landbruget som saadan, der faar storre udgifter (til foderstoffer og
kunstgudning), men kun samme priser for sine foraedlede produkter.
Ikke blot landbruget, men alle eksporterhverv og mange andre var
imidlertid klar over, at en fastholdelse of kronen overfor faldet i sterling
var en umulighed. Og vi foler os nogenlunde overbevist om, at et forsog
paa at gennemfore redaktor Thalbitzers sublime ide med at lade land-
bruget (og de andre eksporterhverv) betale gildet, naesten omgaaende
vilde have medfort et saadant fald i eksporten (og dermed nedgang i
importen of raastoffer til industrien), at det var blevet samfundet en
meget kostbar spog..
Ogsaa .Andelsbladet. har laest Finanstidende. og skriver:
.Det er sikkert of mange grunde, bl. a. of hensyn til sparerne, uheldigt,
at pengenes vaerdi kun gaar nedad i tidens lob og aldrig opad. Dette
skyldes imidlertid ikke specielt, at politikerne forkaeler landbruget, eller
at landmaendene stifter ga.ld i tide og utide. Det maa indrommes, at
hensyn til landbrugets indtmgter og frygt for, hvad der vilde ske for hele
befolkningen, hvis vi fik landbrugskrise, baade tidligere og denne gang
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6
 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
har vvaret medvirkende til en devaluering. Men det er uretfserctigt en-
sidigt at fremhaeve hensynet til?landbrugerne. Det er ogsaa en permanent
trusel for pengenes vaerdi, at arbejdernes l?nninger i vore dage i reali-
teten of fare for politiske og ?konomiske forstyrrelser kun kan forandres
opad. Pengenes va:rdi forringes endvidere, naar man.beskytter industrien
paa hjemmemarkedet gennem importregulering og told. Det giver hojere
priser, at de billigere varer fra udlandet holdes ude, og det vil igen sige,
at det giver lavere pengevaerdi. Man kunde derfor ogsaa paastaa, at ar-
bejderklassen eller industrien forkaeles., og at de lbdelsegger penge-
vaesen og opsparing. Det vilde imidlertid ogsaa varre ensidige 'paastande,
der ikke var fyldestgorende forklaringer. Sandheden er nemlig, at an-
svaret for den ?konomiske politik, der medforer pengenes stadige vaerdi-
forringelse, maa deles ligeligt mellem alle erhverv og klasser, da de jo
alle kraever at ligge lunt., og da politikerne ikke mener at kunne afslaa
disse krav. Der er vist ingen of parterne, der har ret til at bebrejde
de andre noget.-
Aarhus-Abo-,-Bergen-Goteborg.
I Goteborg afholdtes i sidste halvdel of september en udstilling, ar-
rangeret of de fire venskabsbyer 'Abo, Aarhus, Bergen og Goteborg. Paa
udstillingen fandt man bl. a. en sammenligning mellem de hovedudgifter,
som en typisk arbejderfamilie i de fire byer maa regne med, og den saa
saadan ud: Af aarsindtaegten bruger
Goteborgeren Bergenseren Aarhusianeren
Aboniten
pct. pct. pct.
pct.
Til mad ....................
40
41,1
38,6
49,1
- kleeder ...................
12
13,6
14,2
10,7
- bolig .....................
18
15,3
14,2
8,40
- skatter ................... 12,5
12,6
10
14,5
- alt andet er der ......... 17
17,4
23,0
17,3
Betydelig lighed og dog forskel. Goteborg-familien har 6000 kr. at
raade over i aarsindkomst, Aarhusianeren 7000, Bergenseren 7700 og Abo-
niten 27.500 mark.
Minister-biler.
Hr. Starckes kritik af, at minister Fanny Jensen k?rer i bil, blev i al-
mindelighed i pressen afvist som smaalig og usaglig. Eksempelvis naevner
vi B. T., som dog ellers ikke kan betegnes som nogen forsvarer of rege-
ringen; bladet skriver 18/10 bl. a.:
,En ministers arbejde f?rer d?gnet rundt ham eller hende talrige
steder hen, moder, sammenkomster, tra;ffetider og aftaler skal passes,
virksomheder beses og kontrolleres, udstillinger indvies, arrangementer
inspiceres, repraesentative pligter udfores. Det hele kun muligt at over-
komme paa hurtige hjul. Altsaa maa mennesket have en auto. Ikke at
der er noget nedvaerdigende i at cykle eller tage med sporvognen, men
det vilde varre en for dum og daarlig udnyttelse of en ministers arbejds-
kraft at lade vedkommende bruge tiden i forholdsvis langsommere
befordringsmidler..
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6